Fradrag for virksomhedsunderskud og anvendelse af virksomhedsskatteordningen – Vognmandsvirksomhed

På baggrund af den samlede vurdering godkendte Landsskatteretten fradrag for underskud med 95.120 kr. for indkomståret 2012, 63.000 kr. for indkomståret 2013 og 51.164 kr. for indkomståret 2014. De af SKAT foretagne afledte ændringer vedrørende virksomhedsskatteordningen bortfaldt, og ansættelserne blev ført tilbage til de selvangivne beløb.

Virksomheden havde følgende resultater i perioden 2002-2013:

De samlede fratrukne underskud (før renter) udgjorde 507.625 kr. for årene 2002-2013. Regnskabstallene for 2011-2013 viste også underskud:

SKATs afgørelse

SKAT godkendte ikke fradrag for virksomhedsunderskud for 2011-2013, da virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig. SKAT lagde vægt på, at virksomheden var drevet som bibeskæftigelse, havde givet underskud i alle 12 år (2002-2013), og at der ikke var udsigt til, at den kunne blive overskudsgivende eller indtjene tidligere års akkumulerede underskud. SKAT havde allerede i 2010 meddelt klageren, at virksomheden skulle præstere et overskud senest i 2011.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at virksomheden var erhvervsmæssigt drevet og derfor berettiget til fradrag for underskud. Klageren henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a om fradrag for udgifter til indkomsterhvervelse. Det blev anført, at rentabilitetskriteriet ikke udelukker underskud i en periode, især i opstartsfasen eller ved dårlige konjunkturer, så længe der er udsigt til rentabilitet på længere sigt. Klageren argumenterede for, at virksomheden var drevet professionelt og med kommercielt sigte, og at den ikke kunne karakteriseres som en hobbyvirksomhed.

Klageren fremhævede, at sideløbende beskæftigelse ikke er afgørende for vurderingen af erhvervsmæssighed, med henvisning til TfS 1994, 364.HR. Klageren differentierede sin sag fra SKATs praksishenvisninger (SKM2006.527.ØLR og SKM2002.437.LSR) ved at fremhæve højere arbejdsintensitet, markedsundersøgelser, stigende omsætning og virksomhedens ikke-hobbyprægede karakter. Klageren henviste også til Landsskatterettens afgørelser (LSR 13-6727239, LSR 12-0191291, LSR 14-3630944) og SKM2008.641.BR, hvor underskud over længere perioder var accepteret.

Klageren argumenterede for, at underskuddene skyldtes opstartsvanskeligheder, bekostelige markedsføringstiltag og finanskrisen. Det blev fremhævet, at den fortsatte virksomhed, [virksomhed2] (I/S), havde genereret et overskud på 8.312 kr. i regnskabsåret 2014-2015, hvilket understøttede udsigten til fremtidig rentabilitet. Klageren påpegede også sin faglige viden og grundige markedsundersøgelser forud for etableringen, samt faste aftaler med store leverandører, som tegn på seriøs og professionel drift. Virksomhedens omsætningstal blev præsenteret for at vise en positiv udvikling:

Klageren mente, at den stigende omsætning og det opnåede overskud i 2014/15 viste en positiv fremgang og udsigt til fortjeneste. Der var afholdt betydelige udgifter til markedsføring, men disse var formindsket, og virksomheden havde nu faste kunder. Klageren havde kortsigtede og langsigtede målsætninger for yderligere ekspansion og indtjening.