Udbetalt kørselsgodtgørelse til hovedanpartshaver anset som maskeret udbytte
Dato
2. december 2019
Hoved Emner
Selskabsbeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Maskeret udbytte, Aktieindkomst, Kørselsgodtgørelse, Skattefri godtgørelse, Selvstændig erhvervsdrivende, Dokumentationskrav, Hovedanpartshaver
Sagen omhandler en hovedanpartshavers beskatning af 47.000 kr., som var udbetalt fra hans selskab som kørselspenge. SKAT havde forhøjet klagerens aktieindkomst med beløbet, idet de anså det for maskeret udbytte. Klageren ejede 100 % af et ApS og drev sideløbende en personlig enkeltmandsvirksomhed, der ydede konsulentbistand til ApS'et.
SKATs afgørelse var baseret på, at klageren ikke var ansat i selskabet og derfor ikke kunne modtage skattefrie godtgørelser i henhold til Ligningsloven § 9. Desuden var der ikke udarbejdet fakturaer fra klagerens personlige virksomhed til selskabet for de 47.000 kr. i kørselspenge på udbetalingstidspunktet. SKAT mente, at der var tale om vilkårlige overførsler fra selskabet til klageren privat, da den nødvendige dokumentation manglede.
Klageren påstod, at beløbet ikke var maskeret udbytte, men derimod betaling for erhvervsmæssig kørsel, som hans personlige konsulentvirksomhed havde udført for ApS'et. Han henviste til, at han efterfølgende havde fremsendt fakturaer for aconto kørsel og et kørselsregnskab, der dokumenterede 12.861 km erhvervsmæssig kørsel. Klageren argumenterede for, at udbetalingen skulle anses som personlig indkomst for ham, med ret til et korresponderende fradrag for den erhvervsmæssige kørsel efter satserne i Ligningsloven § 9b for selvstændigt erhvervsdrivende. Han havde ikke tidligere taget fradrag for kørslen på sin selvangivelse.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje klagerens aktieindkomst med 47.000 kr.
Landsskatteretten bemærkede, at det er en forudsætning for, at en hovedanpartshaver kan få udbetalt skattefrie godtgørelser, at der eksisterer et indtægtsgivende ansættelsesforhold. Da klageren ubestridt ikke havde oppebåret løn fra selskabet, opfyldte han ikke betingelserne for at modtage skattefri kørselsgodtgørelse, jf. Ligningsloven § 9, stk. 4, 2. pkt..
De fremlagte fakturaer på i alt 204.000 kr. fra klagerens personlige virksomhed til selskabet, samt det fremlagte kørselsregnskab, dokumenterede ikke, at det udbetalte beløb på 47.000 kr. udgjorde betaling for klagerens erhvervsmæssige kørsel for selskabet. Landsskatteretten lagde vægt på følgende:
- Beløbet på 47.000 kr. blev udbetalt som kørselspenge i forbindelse med angivelig lønudbetaling uden tilbageholdelse af A-skat eller indberetning.
- Både fakturaerne og kørselsregnskabet blev først fremlagt efterfølgende i sagen.
- Udgiften i kørselsregnskabet var opgjort til 47.971,53 kr., hvilket ikke stemte overens med det udbetalte beløb på 47.000 kr.
De 47.000 kr. blev herefter anset for overført fra selskabet til klageren som udbytte. Det følger af Ligningsloven § 16a, stk. 1, at udbytte af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til udbytte henregnes som udgangspunkt alt, hvad der udloddes af et selskab til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 2, nr. 1.
Beløbet skulle herefter beskattes som aktieindkomst, jf. Personskatteloven § 4a, stk. 1, nr. 1.
Lignende afgørelser