Landsskatteretten: Maskeret udlodning – driftsomkostninger, forbrugsmaterialer, kørselsgodtgørelse og fakturaer

Sagen omhandler en eneanpartshavers beskatning af en række udgifter, som Skattestyrelsen havde anset for maskeret udlodning fra selskabet [virksomhed3] ApS. Selskabet, der drives af klageren uden øvrige ansatte, er registreret med branchekoden "Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse" og har samme adresse som klageren.

Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens indkomst med i alt 1.792 kr. i indkomståret 2017, 27.528 kr. i 2018 og 47.050 kr. i 2019. Begrundelsen var, at de fratrukne udgifter ikke havde den fornødne konkrete og direkte sammenhæng til selskabets indkomstskabende aktiviteter, men derimod var afholdt i klagerens private interesse og i kraft af hans bestemmende indflydelse i selskabet. Skattestyrelsen henviste til Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 vedrørende ansættelsesfrister.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af indkomsten for alle tre indkomstår. Repræsentanten argumenterede for, at de omstridte udgifter var erhvervsmæssige driftsomkostninger for selskabet og ikke private udgifter for klageren. Specifikt blev det anført, at:

• Indkomståret 2017: Gebyrer til [finans1] og udgifter til filterpatroner var normale forbrugsvarer og selskabsudgifter, ikke maskeret udlodning.
• Indkomståret 2018:
  • Kørselsgodtgørelse var udbetalt efter gældende satser og kilometerregnskab for erhvervsmæssig kørsel, eller var en del af klagerens mellemregning med selskabet.
  • Udgifter til pavillon, forretningsfrokost (refunderet af kunde), diverse forbrugsmaterialer (Dymo tape m.v.) var sædvanlige driftsudgifter.
  • Bankgebyrer var ikke til fordel for klageren privat.
  • Kontormøbler var udelukkende til brug for selskabets kontorarbejde.
• Indkomståret 2019:
  • Dobbeltkontering af en faktura var en fejl, hvor beløbet var tilbagebetalt, og den reelle udgift vedrørte kontorartikler og makuleringsmaskine, som var erhvervsmæssige.
  • Forbrugsmaterialer og diverse indkøb var almindelige driftsomkostninger, og Skattestyrelsen manglede konkret begrundelse for at anse dem for udlodning.
  • Gebyrer til [finans1] kunne ikke være maskeret udlodning.
  • Fakturaer udstedt fra selskabet til klageren vedrørende byggematerialer til klagerens private bolig var alle betalt, og der var fremlagt dokumentation herfor. Klageren havde derfor ikke opnået en økonomisk fordel.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har i sin afgørelse taget udgangspunkt i Statsskatteloven § 4, stk. 1 vedrørende skattepligtig indkomst og Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 vedrørende beskatning af udbytte og maskeret udlodning. Retten har vurderet, om de afholdte udgifter havde den fornødne erhvervsmæssige sammenhæng med selskabets aktiviteter, eller om de var afholdt i klagerens private interesse.

Landsskatterettens afgørelse for de enkelte klagepunkter er som følger:

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens indkomst skulle nedsættes med i alt 1.792 kr. for indkomståret 2017, 3.550 kr. for indkomståret 2018 (udover de allerede godkendte ændringer), og 42.152 kr. for indkomståret 2019 (udover de allerede godkendte ændringer).