Skønsmæssig momsforhøjelse delvist nedsat efter anerkendelse af købsmoms trods manglende betalingsdokumentation

Sagen omhandlede en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret for en enkeltmandsvirksomhed, der drev både kurertjeneste og pizzeria. SKAT havde forhøjet momstilsvaret for perioden 2013-2014 med 552.313 kr. på grund af mangelfuldt regnskabsmateriale.

Klagerens primære anbringende var, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af en sagsbehandlingsfejl, da høringsfristen i forslaget til afgørelse var 14 dage i stedet for de lovpligtige 15 dage.

Landsskatteretten fandt, at regnskabsgrundlaget var utilstrækkeligt, og at SKAT derfor var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Den for korte høringsfrist blev anerkendt som en fejl, men den blev ikke anset for væsentlig nok til at medføre ugyldighed, da klageren reelt havde haft tilstrækkelig tid til at reagere.

Retten stadfæstede SKATs forhøjelse af salgsmomsen, som var baseret på bankindsætninger og fakturaer. Vedrørende købsmomsen foretog Landsskatteretten en differentieret vurdering:

• Fradrag godkendt: Fradrag for brændstof og varekøb til pizzeriaet blev godkendt. For brændstof var en kontospecifikation fra leverandøren tilstrækkelig dokumentation, og for varekøb var gyldige fakturaer nok, selvom betaling ikke kunne dokumenteres.
• Fradrag nægtet: Fradrag for uspecificerede fakturaer fra underleverandører og for udgifter dokumenteret alene ved bankudtog blev nægtet.

Samlet set nedsatte Landsskatteretten den skønsmæssige forhøjelse af momstilsvaret til 515.090 kr.

Landsskatteretten nedsatte SKATs forhøjelse af virksomhedens momstilsvar fra 552.313 kr. til 515.090 kr.

Sagsbehandlingsfejl og gyldighed

Landsskatteretten anerkendte, at SKAT havde givet en høringsfrist på 14 dage, hvilket var én dag for kort i henhold til Skatteforvaltningsloven § 19, stk. 3 (daværende). Retten fandt dog ikke, at denne fejl var så væsentlig, at den medførte afgørelsens ugyldighed. Der blev lagt vægt på, at klageren tidligere havde modtaget et forslag, og at den endelige afgørelse først blev truffet efter 16 dage, hvorfor klageren reelt havde haft tilstrækkelig tid til at varetage sine interesser.

Skønsmæssig ansættelse og salgsmoms

Retten fandt, at klagerens regnskabsmateriale var mangelfuldt og ikke opfyldte kravene i Momsloven § 55. SKAT var derfor berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

SKATs skønsmæssige forhøjelse af salgsmomsen blev tiltrådt. Forhøjelsen var baseret på en gennemgang af fremlagte fakturaer samt yderligere indbetalinger på virksomhedens bankkonti, som ikke var medtaget i de oprindelige momsangivelser.

Vurdering af købsmoms

Landsskatteretten foretog en differentieret vurdering af de fratrukne købsmomsbeløb med henvisning til kravene i Momsloven § 37 og Momsbekendtgørelsen § 58 samt EU-domstolens praksis (C-516/14 Barlis).

• Godkendt købsmoms:

  • Brændstof ([virksomhed3]): Fradrag blev godkendt. Selvom der ikke forelå fakturaer, var den fremlagte kontospecifikation fra leverandøren, som kunne afstemmes med betalinger fra virksomhedens bankkonto, anset som tilstrækkelig objektiv dokumentation.
  • Varekøb til pizzeria ([virksomhed13] m.fl.): Fradrag blev godkendt. Fakturaerne opfyldte de formelle krav, og udgifterne var relevante for pizzeriaets drift. Det blev ikke tillagt afgørende betydning, at betalingen af fakturaerne ikke kunne dokumenteres.

• Nægtet købsmoms:

  • Underleverandører ([virksomhed4] og [virksomhed5]): Fradrag blev nægtet. Fakturaerne var for uspecifikke og manglede detaljer om de leverede ydelser. Det var ikke muligt at konstatere realiteten bag fakturaerne eller at verificere betalingerne.
  • Bankhævninger uden faktura: Fradrag blev nægtet, da bankkontoudtog alene ikke udgør tilstrækkelig dokumentation for et fradragsberettiget køb.

Landsskatterettens endelige opgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse baseret på den reviderede vurdering af købsmomsen. Den samlede forhøjelse af momstilsvaret blev nedsat.