Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Når en nabo ønsker at etablere eller ændre en vejadgang til en privat fællesvej, afhænger reglerne og kommunens involvering af, om vejen er beliggende i en landzone eller i en byzone/sommerhusområde. Spørgsmålet om adgangsret er opdelt i henholdsvis et offentligretligt og et privatretligt spor.
For private fællesveje i landzonen findes der i Privatvejslovens § 4 ingen regler om vejadgang. Det betyder, at etablering af en ny overkørsel udelukkende er et privatretligt anliggende mellem vejejeren og den, der ønsker adgang. Kommunen har som vejmyndighed ingen hjemmel til at blande sig eller give tilladelse i disse sager. Hvis parterne ikke kan blive enige, må sagen afgøres ved de civile domstole.
I byzoner og sommerhusområder gælder mere strikse regler. Her må en ny vejadgang ikke etableres uden kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. Privatvejslovens § 62, stk. 1. Kommunen vurderer her de almene offentligretlige hensyn, såsom:
Det er vigtigt at bemærke, at en kommunal godkendelse efter Privatvejslovens § 56, stk. 1 ikke giver ansøgeren en privatretlig ret til at etablere adgangen, hvis det strider mod eksisterende aftaler eller vejrettigheder. Godkendelsen betyder blot, at vejmyndigheden ikke har indvendinger ud fra et trafikalt synspunkt.
| Områdetype | Lovgrundlag | Kommunens rolle | Afgørelse af tvister |
|---|---|---|---|
| Landzone |
| Privatvejsloven Afsnit II |
| Ingen kompetence |
| Civile domstole |
| Byzone / Sommerhus | Privatvejslovens § 62 | Skal godkende (teknisk/trafikalt) | Civile domstole (vedr. vejret) |
| Byzonelignende landzone | Privatvejslovens § 3, stk. 2 | Kan beslutte at bruge by-regler | Afhænger af beslutning |
Vejdirektoratet udtaler, at naboens ret til at kræve vejadgang afhænger af vejens status. Hvis vejen administreres som en vej på landet, er det et rent privatretligt spørgsmål, hvor kommunen ikke kan træffe afgørelse. Hvis vejen administreres efter by-reglerne, kræves kommunal godkendelse efter Privatvejslovens § 62, stk. 1. Vejdirektoratet understreger dog, at uanset om kommunen giver en offentligretlig tilladelse, løser dette ikke nødvendigvis den privatretlige konflikt mellem vejejer og nabo. Sådanne uenigheder om vejrettens omfang eller placering hører under domstolene.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.

Dette lovforslag har til formål at lette udrulningen af bredbånd og anden elektronisk kommunikationsinfrastruktur i landdistrikterne. Det sker ved at etablere en ny tilladelsesordning for nedgravning af kabler i private fællesveje på landet, når der ikke kan opnås enighed mellem ledningsejeren (f.eks. et teleselskab) og ejeren af vejarealet.
Efter de gældende regler for private fællesveje på landet beror placering af kabler udelukkende på privatretlige aftaler. Dette har i praksis vist sig at være en barriere for udbredelsen af f.eks. bredbånd, da det ikke altid er muligt at opnå en aftale. For private fællesveje i byområder findes der allerede en ordning, hvor kommunen kan give tilladelse til gravearbejde. Lovforslaget udvider en lignende, men tilpasset, model til også at gælde for landzoner.
Vinteren er lige om hjørnet, og det betyder, at grundejere på Frederiksberg skal være klar til at rydde sne og sikre fortove mod glat føre efter gældende miljøregler.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har udarbejdet en ny vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land.
Lovforslaget indfører et nyt kapitel 7 a i lov om private fællesveje, som giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at gribe ind, når forhandlinger mellem en ledningsejer og en vejejer er brudt sammen.
Når kommunalbestyrelsen meddeler en tilladelse, skal den stille en række obligatoriske vilkår for at beskytte grundejerens interesser.
| Forpligtelse for Ledningsejer | Beskrivelse |
|---|---|
| Forsøg på aftale | Skal først forsøge at indgå en privatretlig aftale med vejejeren. |
| Erstatning | Skal yde erstatning for eventuel skade forårsaget af kablet eller arbejdet. |
| Retablering | Skal genetablere vej- og arbejdsareal efter endt gravearbejde. |
| Underretning | Skal skriftligt underrette kommunen, når retablering er fuldført. |
| Varsling af arbejde | Skal varsle fremtidigt vedligeholdelsesarbejde med mindst 3 ugers varsel. Uopsættelige reparationer er undtaget. |
| Tinglysning | Skal tinglyse en ledningsdeklaration for kablet og afholde alle udgifter hertil. |
Når en tilladelse er meddelt, eller arbejde er korrekt varslet, kan grundejerne ikke modsætte sig udførelsen.
For at sikre kendskab til kablets placering og forebygge graveskader, indføres der en pligt for ledningsejeren til at tinglyse en ledningsdeklaration om anlæggets tilstedeværelse.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2023.
Dette lovforslag fra Transportministeriet har til formål at styrke Danmarks beredskab på tværs af transportsektoren som ...
Læs mereLovforslaget skaber det juridiske grundlag for anlæggelsen af Lynetteholm, en ny halvø i Københavns Havn. Projektet, som...
Læs mereStadfæstelse af afslag på forbudsskiltning mod cykling på Det Falsterske Dige