Klage over manglende anmærkninger om fugt i kælder og defekt varmtvandsbeholder i tilstandsrapport

En boligkøber klagede over, at en bygningssagkyndig ikke havde anført åbenlyse tegn på mangler ved en varmtvandsbeholder og fugtproblemer i kælderen i en tilstandsrapport. Kælderen var godkendt til beboelse. Klagerens ejerskifteforsikring havde afvist at dække skaderne.

Der blev udmeldt en syns- og skønsmand til at vurdere forholdene på ejendommen.

Varmtvandsbeholderen

Skønsmanden konstaterede, at rusttæringerne på varmtvandsbeholderen først blev synlige, efter at isoleringen var blevet fjernet. Da bygningssagkyndige ikke skal foretage destruktive indgreb under et huseftersyn, kunne det ikke bebrejdes den sagkyndige, at dette ikke var opdaget.

Fugt i kælderen

Skønsmanden fandt, at der var synlige fugtskjolder i kælderen på besigtigelsestidspunktet. Disse fugtskjolder var af en karakter, som den bygningssagkyndige burde have bemærket og anført i tilstandsrapporten.

Ankenævnet for Huseftersyn fandt i første omgang, at den bygningssagkyndige ikke kunne pålægges et erstatningsansvar for udbedring af manglerne. Udgifterne til udbedring af fugtproblemerne blev vurderet til at ligge under den mindstegrænse for erstatning, som nævnet opererer med. Dog fandt nævnet, at den sagkyndige burde have omtalt de synlige fugtskjolder i rapporten. På den baggrund blev den sagkyndige pålagt at betale de fulde omkostninger til syn og skøn på 7.675 kr.

Domstolsprøvelse af omkostningsfordeling

Sagen blev efterfølgende indbragt for domstolene. Retten var enig med ankenævnet i, at fugtskjolderne burde have været nævnt i tilstandsrapporten, og at det var den sagkyndiges fejl, at et syn og skøn blev nødvendigt. Retten henviste til, at ankenævnet kan træffe afgørelse om fordeling af omkostninger til syn og skøn ifølge Ankenævnets vedtægter § 14, stk. 2.

Retten ændrede dog fordelingen af omkostningerne. Da syns- og skønserklæringen omhandlede to forhold (varmtvandsbeholder og fugt), og da den sagkyndige kun kunne bebrejdes for det ene, fandt retten det passende, at den sagkyndige kun skulle betale halvdelen af omkostningerne til skønserklæringen.