Search for a command to run...
Dato
16. oktober 2025
Hoved Emner
Virksomhedsformer. Hæftelse, ansvar og erstatning.
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Personlig hæftelse, A-skat, AM-bidrag, Fakturafabrik, Sort løn, Uregistreret virksomhedsdrift
Relaterede love
Landsskatteretten har behandlet en sag, hvor ejeren og direktøren for et anpartsselskab blev gjort personligt ansvarlig for selskabets manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i 2021. Selskabet var tidligere blevet nægtet registrering for A-skat og AM-bidrag af Skattestyrelsen, da det ikke havde stillet den krævede sikkerhed. På trods af dette fortsatte selskabet med at drive virksomhed og udbetale løn.
Ved en gennemgang af selskabets bankkonti konstaterede Skattestyrelsen omfattende overførsler til både privatpersoner og virksomheder, der blev identificeret som fakturafabrikker. Disse virksomheder havde ingen eller få ansatte og var i flere tilfælde involveret i organiseret hvidvask af penge. Skattestyrelsen vurderede, at overførslerne dækkede over fiktive fakturaer, der i realiteten skjulte udbetaling af sort løn til uregistrerede ansatte.
Følgende overførsler til mistænkte virksomheder blev identificeret:
| Virksomhedstype | Samlet beløb (kr.) | Status på virksomheden |
|---|---|---|
| [virksomhed3] | 743.750 | Ejer dømt for hvidvask |
| [virksomhed4] ApS | 521.152 | Ingen ansatte/momsregistrering |
| [virksomhed5] ApS |
| 340.000 |
| Ingen ansatte registreret |
| [virksomhed6] ApS | 100.000 | Identificeret som fakturafabrik |
| I alt | 1.704.902 |
Efter Opkrævningsloven § 11, stk. 12 hæfter ledelsen personligt, ubegrænset og solidarisk for skatter og afgifter, hvis de forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter driften af en virksomhed, efter at registreringen er blevet nægtet. Da klageren var fuldt bevidst om, at selskabet ikke måtte have ansatte uden registrering, fandt retten, at betingelserne for personlig hæftelse var opfyldt.
Derudover blev det fastslået, at selskabet som arbejdsgiver var ansvarlig for den manglende indeholdelse jf. Kildeskatteloven § 46 og Kildeskatteloven § 69. Da de faktiske modtagere af den sorte løn ikke kunne identificeres fuldt ud, blev A-skatten beregnet med en fast sats på 55 % i medfør af Kildeskatteloven § 48, stk. 8.
Landsskatteretten stadfæstede princippet om hæftelse, men valgte at forhøje beløbet i forhold til Skattestyrelsens oprindelige afgørelse. Skattestyrelsen havde ved sin beregning fratrukket en provision på 2 % til mellemmændene bag de fiktive fakturaer. Landsskatteretten fandt imidlertid, at der ikke forelå dokumentation for en sådan provision, hvorfor hele det overførte beløb skulle danne grundlag for skatteberegningen.
"Landsskatteretten finder herefter, at klageren hæfter for selskabets manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag på i alt 1.143.543 kr., som er opstået i selskabet i indkomståret 2021, jf. dagældende Opkrævningsloven § 11, stk. 12. Retten har lagt vægt på, at klageren i perioden har ladet selskabet drive uregistreret virksomhed og ladet det fungere som arbejdsgiver, selvom selskabet er nægtet registrering."
| Myndighed | Hæftelsesbeløb (kr.) | Ændring |
|---|---|---|
| Skattestyrelsen | 1.123.561 | - |
| Landsskatteretten | 1.143.543 | Forhøjelse pga. manglende bevis for 2 % provision |
Resultatet blev således en forhøjelse af det personlige hæftelsesansvar for direktøren.
Sagen omhandler en klager, der var direktør og ejer af [virksomhed2] A/S. Skattestyrelsen havde nægtet [virksomhed2] A/S at blive registreret som arbejdsgiver, da selskabet ikke stillede den krævede sikkerhed. På trods af dette fungerede [virksomhed2] A/S reelt som arbejdsgiver og udbetalte løn til en række medarbejdere, herunder klageren selv.
For at omgå den manglende registrering blev lønnen formelt indberettet til eIndkomst af et andet selskab, [virksomhed1] ApS, som udstedte lønsedler. De faktiske lønudbetalinger kom dog fra [virksomhed2] A/S' bankkonti. Da [virksomhed2] A/S ikke var registreret som arbejdsgiver, blev de indeholdte A-skatter og AM-bidrag aldrig indbetalt til Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen greb ind og foretog følgende ændringer:
Klageren anførte, at hun ikke var rette indkomstmodtager, at [virksomhed1] ApS var den reelle arbejdsgiver, og at hun kun havde ageret som "stand-in".
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at [virksomhed2] A/S var den reelle arbejdsgiver, og at klageren som ledelse bevidst havde fortsat driften på trods af den nægtede arbejdsgiverregistrering. Dette medførte personlig hæftelse for de manglende skatter.
Dette lovforslag udmønter en del af »Aftale om en styrket skattekontrol – etape 2« og har til formål at styrke Skattefor...
Læs mereSagen omhandler en indehavers personlige hæftelse for manglende indeholdelse og betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidr...
Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
