Tab på fordring i udenlandsk valuta ikke fradragsberettiget - Fejlslagen investering i Thailand

Sagen omhandler en klage over SKATs afslag på fradrag for et tab på 2.117.112 kr. på en fordring i udenlandsk valuta. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Klageren indgik i 2008/2009 en aftale med [virksomhed1] Ltd. om køb af grund og opførelse af et hus i Thailand, hvor klageren forudbetalte 11.160.000 thai baht. Projektet blev forsinket og skrinlagt på grund af manglende infrastruktur, oversvømmelser og finanskrisen. Klageren forsøgte via e-mailkorrespondance at komme ud af aftalen og få sine penge tilbage, hvilket resulterede i en erklæring fra [virksomhed1] Ltd. i 2011 om tilbagebetaling af de indbetalte beløb. Klageren forsøgte efterfølgende at inddrive fordringen via en thailandsk advokat og anmeldte sagen til politiet som bedrageri.

SKAT havde ikke godkendt fradraget, da tabet ikke blev anset for endeligt konstateret ved udgangen af 2014, og der fortsat var bestræbelser på inddrivelse. SKAT henviste til, at tab ved bedrageri ikke er omfattet af Kursgevinstloven § 14 og anså tabet for et privat formuetab. SKAT mente desuden, at der ikke var dokumentation for, at klageren havde hævet aftalen eller gjort mangelsindsigelser gældende.

Klageren fastholdt sin påstand om fradrag og argumenterede for, at han havde gjort alt for at inddrive fordringen. Han henviste til, at [person1] (som kontrollerede [virksomhed1] Ltd.) var personligt konkurs i Danmark, og at [virksomhed1] Ltd. var insolvent efter thailandsk ret, da selskabet ikke havde indleveret årsregnskaber siden 2010. Klageren anførte, at der ikke var tale om bedrageri som i SKM2016.137.SR, men et fejlslagent byggeprojekt. Han mente, at aftalen var ophævet, og fordringen gjort gældende allerede i december 2009 - januar 2010, og at den thailandske domstol i 2017 anerkendte kravet i forbindelse med [virksomhed1] Ltd.'s konkurs.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren i 2008 eller 2009 indgik en aftale med [virksomhed1] Ltd. om køb af grund og opførelse af hus i Thailand. Klageren havde forudbetalt 11.160.000 thai baht. Overdragelsesdatoen var senest fastsat til "the completion of the construction of the house". Retten fandt, at køberen ikke i medfør af aftalens pkt. 10.1 havde et ubetinget krav på, at færdigopførelsesdatoen var senest den 1. februar 2010.

Byggeriet blev forsinket på grund af manglende infrastruktur, oversvømmelser og finanskrisen. Landsskatteretten bemærkede, at der ikke var sket en skriftlig ophævelse af kontrakten i overensstemmelse med aftalens pkt. 12, og klagerens e-mail af 25. januar 2010 kunne ikke anses som en ophævelse af kontrakten.

På baggrund af e-mailkorrespondancen mellem klageren og [person1] fandt Landsskatteretten, at parterne, på grund af forsinkelser og manglende økonomisk fundament for projektets fuldførelse, blev enige om at skrinlægge projektet og realisere grund og materialer. Det blev aftalt, at provenuet ved salget skulle godskrives klageren. På dette tidspunkt var [virksomhed1] Ltd. reelt et insolvent selskab. Erklæringen fra [virksomhed1] Ltd. om, at selskabet ville tilbagebetale de allerede erlagte betalinger, blev derfor anset for værdiløs.