Command Palette

Search for a command to run...

Manglende dokumentation for udgifter til minkpasning og tab på debitor medfører nægtet fradrag

Dato

2. oktober 2019

Hoved Emner

Fradrag og afskrivninger

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Minkavl, tab på fordringer, dokumentation, fradragsret, konstateret tab, bevisbyrde, erhvervsmæssig udgift

Sagen omhandler et selskabs fradrag for udgifter til pasning af mink i Litauen og et tab på en debitor i indkomståret 2014. Selskabet, der beskæftiger sig med avl og pelsning af mink, havde fratrukket 594.210 kr. for pasning af mink i Litauen og 8.970.920 kr. for et forventet tab på en fordring fra en canadisk debitor.

Fradrag for udgifter til pasning af mink i Litauen

Selskabet havde i 2014 sendt cirka 4.000 mink til Litauen for pasning hos virksomheden [virksomhed7]. Som dokumentation fremlagde selskabet fakturaer, EU-certifikater for transport og erklæringer fra [virksomhed7]. SKAT afviste fradraget med henvisning til manglende dokumentation for ydelsens indhold, hvor arbejdet var udført (da [virksomhed7] ifølge hjemmesiden var en arbejdsformidlingsvirksomhed beliggende i bymæssig bebyggelse), og manglende bankbilag, der kunne identificere modtageren af overførslerne. SKAT påpegede også, at indtægterne fra salget af de pelset skind fra Litauen ikke kunne afstemmes med selskabets bogførte indtægter. Selskabet havde ikke besvaret Skatteankestyrelsens anmodning om yderligere dokumentation.

Fradrag for tab på debitor

Selskabet havde i 2014 hensat 7.176.736 kr. til imødegåelse af tab på en fordring på 8.970.920 kr. vedrørende salg af 7.700 mink til [virksomhed11] Ltd i Canada. Selskabet argumenterede for, at debitor allerede i 2014 ikke havde evne til at betale grundet et drastisk fald i skindpriserne. SKAT afviste fradraget, da skattelovgivningen ikke giver hjemmel til fradrag for hensættelser til forventede tab. SKAT fremhævede, at et tab først er fradragsberettiget, når det er endeligt konstateret og kan gøres endeligt op. SKAT bemærkede, at selskabet fortsat i 2016 drøftede kravet og ikke havde foretaget retslige skridt for at indkræve tilgodehavendet i 2014. Selskabet havde heller ikke dokumenteret at have rejst krav mod [virksomhed9], som oprindeligt var nævnt som betalingsansvarlig i den første kontrakt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for udgifter til pasning af selskabets mink i Litauen og tab på en debitor i indkomståret 2014.

Fradrag for udgifter vedrørende pasning af selskabets mink i Litauen

Retten fandt, at selskabet ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort det fratrukne beløb på 594.210 kr. til pasning af mink i Litauen. Derfor var beløbet ikke fradragsberettiget i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Retten lagde vægt på, at:

  • Selskabet ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, hvor minkene blev passet, især da den litauiske virksomhed ifølge SKATs oplysninger primært beskæftigede sig med arbejdsformidling og var beliggende i bymæssig bebyggelse.
  • Der manglede dokumentation for pengeoverførslerne, herunder modtagerens navn, bank og bankkonto.
  • Selskabet ikke havde dokumenteret, at indtægterne fra salget af skindene fra de mink, der blev passet i Litauen, var indtægtsført i selskabets regnskab.
  • Bevisbyrden for afholdelsen og fradragsberettigelsen af udgiften påhviler den skattepligtige, jf. Højesterets dom SKM2004.162.HR, og denne var ikke løftet.

Fradrag for tab på debitor

Retten fandt, at selskabet ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at et tab på fordringen på 8.970.920 kr. vedrørende salg af mink til en canadisk virksomhed var konstateret og endeligt opgjort i indkomståret 2014. Derfor kunne der ikke godkendes fradrag for tabet i dette indkomstår, jf. Kursgevinstloven § 3 og Kursgevinstloven § 25, stk. 1.

Retten bemærkede, at Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Kursgevinstloven § 3 ikke giver hjemmel til fradrag for hensættelser til et forventet tab på en fordring. Fradrag forudsætter, at tabet er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt i indkomståret.

Retten lagde vægt på, at selskabet efter indkomstårets udløb fortsat udøvede bestræbelser på at inddrive fordringen, herunder ved at rejse et officielt krav via en canadisk domstol i oktober 2015 og ved at arbejde på at få udstedt en veksel med sikkerhed i farmen i 2016. Dette indikerede, at tabet ikke var endeligt konstateret i 2014.

Lignende afgørelser