Skattefri udbytter og renter til amerikansk REIT via europæiske holdingselskaber

Y8 – Det amerikanske REIT

Y8 er en C Corporation, underlagt almindelig selskabsbeskatning i USA. Gennem en "check-the-box"-valg anses alle underliggende selskaber (inkl. Z1 og Z2) for transparente i amerikansk skattemæssig henseende. Y8 er forpligtet til at udlodde mindst 90% af sin skattepligtige indkomst årligt til sine over 10.000 aktionærer for at bevare sin REIT-status, hvilket medfører en forventet effektiv skattesats på 0% i USA. Y8 har en bred ejerkreds, hvor ingen aktionær ejer mere end 9,8% (og pt. ingen over 1%). Selskabet har en uafhængig bestyrelse, der træffer beslutninger om udlodninger og geninvesteringer.

Udbytte og Renter

Det er hensigten, at det årlige overskud fra Z1 udloddes gennem strukturen op til Y8. Selskaberne X3 og X4 i X-land 1 vil have kontrol over cash flowet, men har ingen kontraktuel eller juridisk forpligtelse til at videreudlodde indtægterne. De kan træffe beslutning om geninvestering i porteføljen. Rentebetalingerne fra Z2 skal, via Y5 (eller Y7 ifølge spørgsmål 2), ende hos Y8, da de mellemliggende amerikanske LP'er er skattemæssigt transparente.

Spørgsmålene omhandler, hvorvidt X3, X4, Y5, Y6, Y7 og Y8 er begrænset skattepligtige af udbytter fra Z2, jf. Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, og om Y8 er begrænset skattepligtig af godskrevne renter, jf. Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra d.

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og besvarer begge spørgsmål med 'Ja' (med forbehold i begrundelsen for spørgsmål 1), hvilket betyder, at Y8 (og de mellemliggende selskaber) ikke er begrænset skattepligtige af hverken udbytte eller renter fra de danske selskaber.

Spørgsmål 1: Begrænset skattepligt af udbytter

Skatterådet konkluderer, at den umiddelbare modtager af udbyttet (X3) og det overliggende selskab (X4) i X-land 1 ikke kan anses som retmæssig ejer (beneficial owner) af den del af udbyttet, der videreudloddes til de amerikanske selskaber, da hensigten er at videreudlodde overskuddet årligt. Vurderingen skal derfor ske i forhold til den ultimative modtager, Y8.

Vurdering af Y8 som Retmæssig Ejer (BO): Skatterådet lægger vægt på, at Y8:

1. Er et amerikansk REIT, som er omfattet af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.
2. Har en selvstændig bestyrelse, der træffer alle beslutninger, herunder om udlodning af udbytte, hvilket sikrer, at selskabet har dispositionsretten over midlerne.
3. Har en meget bred ejerkreds (over 10.000 aktionærer), og ingen aktionærer har bestemmende indflydelse.

Det forhold, at Y8 er underlagt et regulatorisk krav om at udlodde mindst 90% af sin skattepligtige indkomst (REIT-status) og opnår skattefradrag for udlodninger i USA, ændrer ikke på vurderingen af, at selskabet er den retmæssige ejer.

Anvendelse af Dobbeltbeskatningsoverenskomst og Anti-omgåelsesklausul: Y8 opfylder betingelserne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA artikel 22, stk. 2, litra f (ejerskabs- og basiserosionstest), da over 50% af aktionærerne er hjemmehørende i USA. Da Y8 opfylder betingelserne for at være omfattet af overenskomsten, skal Danmark frafalde udbyttebeskatning på datterselskabsaktier, jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA artikel 10, stk. 3.

Skatterådet finder desuden, at den generelle omgåelsesklausul i Ligningsloven § 3 ikke finder anvendelse, da strukturen ikke har som hovedformål at opnå en skattefordel, der strider mod skatteretten. Dette skyldes, at udbytteudlodningerne ikke ville blive skattepligtige til Danmark, uanset om de retmæssige ejere af udbyttet var selskaberne i X-land 1 eller Y8.

Spørgsmål 2: Begrænset skattepligt af renter

Skatterådet bekræfter, at Y8 ikke er begrænset skattepligtig af godskrevne renter på lån ydet til Z2.

• Y7 er skattemæssigt transparent efter amerikanske regler. Rentebetalinger fra Z2 skal derfor behandles som betalt direkte til Y8, jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA artikel 4, stk. 1, litra d.
• Da Y8 anses for retmæssig ejer af renterne (jf. begrundelsen under spørgsmål 1), og da Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA artikel 11, stk. 1, tildeler den eksklusive beskatningsret til renterne til Y8's hjemstedstat (USA), bortfalder dansk kildeskat på rentebetalingerne, jf. Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra d.
• Ligeledes finder den generelle omgåelsesklausul i Ligningsloven § 3 ikke anvendelse på lånearrangementet, da der ikke opnås skattefordele i strid med skatterettens formål.

EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen

Lovforslaget har til formål at fjerne en forskelsbehandling mellem danske og udenlandske foreninger, som er i strid med EU-retten.

• Udvidet skattepligt for danske foreninger: Efter gældende regler beskattes danske foreninger m.v. (omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6) kun af erhvervsmæssig indkomst. Udenlandske foreninger er derimod begrænset skattepligtige af bl.a. udbytter, renter og royalties fra danske kilder. For at skabe ligestilling udvides skattepligten for danske foreninger til også at omfatte udbytte, renter og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty fra kilder her i landet.
• Undtagelse for almennyttige formål: Foreninger, hvis midler ifølge vedtægterne udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller almennyttige formål, fritages for den nye skattepligt på udbytter.
• Transparent status for udenlandske foreninger: Der indføres en ny mulighed i selskabsskattelovens § 2, stk. 12, for at visse udenlandske foreninger, efter godkendelse af Skatteforvaltningen, kan blive anset for skattemæssigt transparente. Dette betyder, at beskatningen sker direkte hos medlemmerne, hvilket ligestiller dem med danske kontoførende investeringsforeninger.

Justering af investeringsinstitutters beskatning

Reglerne for beskatning af udbytter i investeringsinstitutter justeres for at sikre overensstemmelse med EU-retten.

• Obligatorisk udbytteskat: Den hidtidige valgfrihed for danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter (IMB'er) til at blive beskattet af udbytter fra danske aktier afskaffes. I stedet indføres en obligatorisk skat på 15 pct. af disse udbytter. Dette sikrer, at danske og udenlandske IMB'er behandles ens.
• Konsekvensændringer: Som følge heraf gøres udenlandske investorer i danske IMB'er skattefri af udlodninger fra instituttet, da skatten nu er betalt på institutniveau.
• Fradrag for renteudgifter: IMB'er får fremover fradrag for alle renteudgifter ved opgørelsen af minimumsindkomsten, hvilket skaber symmetri med behandlingen af renteindtægter.

Skattefritagelse for selvejende plejehjem og plejeboliger

For at fjerne en skattemæssig forskelsbehandling mellem offentlige og selvejende plejehjem, foreslås det at fritage selvejende plejehjem og plejeboliger for selskabsskat. Fritagelsen er betinget af, at institutionens indtægter udelukkende kan anvendes til institutionens formål.

Forhøjelse af bundfradrag for sociale ydelser

Det skattefri bundfradrag for ydelser fra godkendte fonde, der støtter socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde, forhøjes.

• Ny beløbsgrænse: Bundfradraget i ligningslovens § 7, nr. 22, hæves fra 10.000 kr. til et grundbeløb på 13.000 kr. (2010-niveau), som fremover reguleres årligt efter personskattelovens § 20. I 2021-niveau svarer dette til 15.200 kr.

Indberetning af udbytter via udenlandske kontoførere

For at forbedre skattekontrollen med udbytteskat indføres en ny indberetningspligt.

• Problem: Udenlandske kontoførende institutter, der har aktier deponeret i en dansk værdipapircentral (som VP Securities A/S), er ikke i dag forpligtet til at indberette udbytter til de danske skattemyndigheder.
• Løsning: Lovforslaget pålægger den danske værdipapircentral indberetningspligten i de tilfælde, hvor det kontoførende institut er udenlandsk.

Særlige regler som følge af forbuddet mod minkavl

Der indføres tre særregler for at imødekomme de økonomiske konsekvenser af det midlertidige forbud mod minkhold.

• Bo- og gaveafgift: Normalt forhøjes bo- eller gaveafgiften, hvis en virksomhed overdrages inden for 3 år efter et generationsskifte. Denne regel suspenderes, hvis overdragelsen sker som følge af loven om aflivning af mink.
• Moms (omvendt betalingspligt): For at sikre statens momsindtægter indføres omvendt betalingspligt på statslige betalinger til minkavlere og følgeerhverv. Det betyder, at den udbetalende statslige myndighed skal indeholde og afregne momsen.
• Virksomhedsordningen: Minkavlere, der anvender virksomhedsordningen, får en forlænget frist til at starte ny virksomhed. De kan vente til udløbet af det andet indkomstår, der påbegyndes efter 29. december 2020, uden at skulle beskatte opsparet overskud.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. juli 2021, men de enkelte dele har forskellige virkningstidspunkter: