Klage over manglende bemærkning om forventet restlevetid for tag i tilstandsrapport

Sagen omhandler en klage over en tilstandsrapport for et enfamiliehus fra 1969. Klagerne, der overtog huset i august 2003, er utilfredse med, at tilstandsrapporten ikke indeholdt bemærkninger om tagets forventede restlevetid. Taget er den oprindelige built-up-tagdækning med pap og grus.

Baggrund for klagen

Efter overtagelsen har klagerne fået en vurdering fra et tagdækningsfirma, som anslår en restlevetid på taget på kun 1-6 år. Dette skete i forbindelse med reparation af en mindre utæthed ved en aftrækshætte og en efterfølgende forespørgsel på et renoveringstilbud. Klagerne mener, at oplysningen om den begrænsede restlevetid burde have fremgået af tilstandsrapporten.

Den bygningssagkyndiges forklaring

Den bygningssagkyndige, der udarbejdede rapporten, forklarer at have inspiceret taget grundigt. Taget fremstod pænt og velvedligeholdt med nyere kantinddækninger og uden tegn på skader. Tilstanden blev vurderet til at være i overensstemmelse med bygningsdelens alder.

Oplysninger fra tagdækningsfirmaet

Tagdækningsfirmaet oplyser, at de tidligere har udført reparationer på tagkanterne for den forrige ejer. Deres vurdering af en restlevetid på 1-6 år er baseret på firmaets generelle erfaring og er ikke en anerkendt teknisk standard i branchen.

Nævnets besigtigelse

Ved nævnets egen besigtigelse blev det konstateret, at taget fremstår pænt og uden synlige skader. Der er tegn på vedligeholdelse, og der blev ikke fundet tegn på utætheder inde i huset.

Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt ikke grundlag for at give kritik til den bygningssagkyndige.

Vurdering af tilstandsrapporten

Nævnet konkluderer, at den bygningssagkyndige ikke har handlet forkert ved ikke at anføre en bemærkning om tagets forventede restlevetid. På tidspunktet for udarbejdelsen af tilstandsrapporten var taget intakt, velvedligeholdt og uden tegn på skader.

Krav om bemærkninger vedrørende alder og restlevetid

Det centrale i afgørelsen er, at der ifølge de grundlæggende retningslinjer for bygningssagkyndige ikke er et krav om at anføre bemærkninger om en bygningsdels forventede restlevetid, så længe bygningsdelen er intakt og uden skader, uanset dens alder. Da tagets tilstand svarede til, hvad man kunne forvente af et tag fra 1969 i intakt stand, var der ikke pligt til at give det en karakter eller en note i rapporten.

En udskiftning af det over 30 år gamle tag betragtes som en forbedring af ejendommen og ikke en udbedring af en skade, der burde have været nævnt.