Afvisning af klage over parkeringsforhold på grund af manglende klageberettigelse
Dato
16. juni 2025
Eksterne links
Tags
Vejdirektoratet afviste en klage fra en borger vedrørende en kommunes afgørelse om ikke at tildele borgeren partsstatus i en sag om parkeringsrestriktioner. Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at borgeren ikke var klageberettiget, da vedkommende ikke havde en væsentlig og individuel interesse i sagens udfald.
Sagens baggrund
En borger klagede over, at kommunen havde afvist at anerkende vedkommende som part i en sag om parkeringsforhold på A-gade, som er en offentlig vej. Borgeren anførte, at parkeringsrestriktioner indført på andre veje havde ført til øget parkering på A-gade, hvilket medførte gener for beboerne. Specifikt blev følgende problemer fremhævet:
- Beboere havde svært ved at benytte egne overkørsler.
- Renovations- og brandbiler havde vanskeligt ved at passere.
- En gangbesværet beboer havde ofte problemer med at finde parkering nær sin bolig.
Borgeren ønskede, at kommunen skulle anvende de samme regler for vejbredde og afstand til overkørsler, som blev brugt på andre sammenlignelige veje.
Vurdering af klageberettigelse
For at være klageberettiget i en forvaltningsretlig sag skal man have en væsentlig og individuel interesse i sagens udfald. Både kommunen og Vejdirektoratet vurderede, at borgeren ikke opfyldte dette krav. Afgørelser om parkeringsrestriktioner betragtes som generelle retsakter, da de retter sig mod en større, ubestemt kreds af trafikanter og ikke specifikt mod enkelte borgere.
| Part | Afgørelse/Standpunkt | Begrundelse |
|---|---|---|
| Borger | Mener sig klageberettiget. | Parkeringsforholdene har en direkte og væsentlig negativ indvirkning på dagligdagen og sikkerheden på vejen. |
| Kommune | Borgeren er ikke part i sagen. | Afgørelsen berører alle trafikanter og ikke borgeren mere intensivt end andre. Derfor mangler den individuelle interesse. |
| Vejdirektoratet | Borgeren er ikke klageberettiget. | Enig med kommunen. En afgørelse om parkeringsrestriktioner er en generel retsakt. Borgeren er ikke berørt i en sådan grad, at det giver partsstatus. |
Juridisk grundlag og konklusion
Vejmyndigheden, i dette tilfælde kommunen, kan i medfør af Færdselslovens § 92, stk. 1 og med politiets samtykke træffe bestemmelser om standsning og parkering, der fraviger de generelle regler i Færdselslovens §§ 28-30.
Vejdirektoratet konkluderede, at selvom der var øget parkering på vejen, begrænsede det ikke borgerens lovfæstede ret til adgang til sin ejendom. Borgere, der bor ved en offentlig vej, må forvente, at vejen benyttes til færdsel og parkering af offentligheden. Da borgeren ikke blev anset for at have den fornødne væsentlige og individuelle interesse, blev klagen afvist.
Vejdirektoratet afviser at behandle klagen, da du ikke er klageberettiget.
Lignende afgørelser
