Landsskatteretten stadfæster skønsmæssig forhøjelse af indkomst pga. manglende regnskab og lavt privatforbrug

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende SKATs forhøjelse af en klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012 og 2013. Forhøjelsen var baseret på en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, da klagerens enkeltmandsvirksomhed havde mangelfuld bogføring, herunder negative kassebeholdninger. SKAT havde modtaget en anmeldelse om sort arbejde og udbetaling af sorte lønninger i virksomheden, hvilket førte til en gennemgang af regnskabsmateriale og bankkontoudtog.

SKATs forhøjelse

SKAT forhøjede klagerens indkomst med 325.045 kr. i 2012 og 181.950 kr. i 2013. Forhøjelsen bestod dels af en konstateret yderligere momspligtig omsætning baseret på indsætninger på virksomhedens bankkonto og et skønnet kontant salg, dels af en yderligere skønsmæssig indkomstforhøjelse på 100.000 kr. i hvert indkomstår på grund af et uforklarligt lavt privatforbrug. SKAT anfægtede dokumentationen for private lån og et mellemregningsforhold med et selskab, som klageren ejede, og henviste til, at eventuelle lån fra selskabet ville være skattepligtige efter Ligningsloven § 16e.

Klagerens argumenter

Klageren bestred forhøjelsen og argumenterede for, at:

• En kontant indsætning på 100.000 kr. i 2013 ikke kunne stamme fra omsætning, men fra hævninger på andre konti.
• Udgifterne til en BMW X5 og en båd var minimale og ikke repræsenterede store udgifter, som SKAT antog.
• Private lån fra venner var reelle og dokumenteret af erklæringer, selvom der ikke forelå gældsbreve. Klageren forklarede, at dokumenterne ikke var fremlagt tidligere grundet personlige omstændigheder.
• SKATs afvisning af at anvende standardbudgetter for privatforbrug fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen var uberettiget, og at klagerens privatforbrug burde være lavere, da han havde boet gratis hos venner og haft begrænset fritid grundet arbejde i to forretninger.

Klageren mente, at et privatforbrug på ca. 85.000 kr. ville være passende for de omhandlede indkomstår, hvilket ville medføre en nedsættelse af forhøjelsen på 154.578 kr. for 2012 og 95.032 kr. for 2013.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at tilsidesætte virksomhedens regnskab og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten. Dette skyldtes konstaterede negative kassebeholdninger, hvilket indikerede, at virksomheden ikke havde foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Kravene til regnskabsgrundlaget, som fastsat i Skattekontrolloven § 5 og Skattekontrolloven § 3, stk. 4, var således ikke opfyldt.

Yderligere omsætning

Landsskatteretten stadfæstede SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 225.045 kr. for indkomståret 2012 og 81.950 kr. for indkomståret 2013, baseret på yderligere omsætning. Afgørelsen lagde vægt på, at:

• Klageren ikke havde dokumenteret, at den yderligere ansatte omsætning stammede fra ikke-skattepligtige eller allerede beskattede midler.
• Der var uoverensstemmelse mellem den selvangivne omsætning og de beløb, der var indgået på virksomhedens bankkonto.
• SKATs skøn for kontant omsætning, svarende til 10% af den samlede omsætning indgået på bankkontoen, blev anset for berettiget, da klageren selv havde oplyst, at 90-95% af kunderne betalte med dankort.

Den skønsmæssige opgørelse af omsætningen ekskl. moms blev fastsat som følger:

Privatforbrug

Landsskatteretten fandt det berettiget, at SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med yderligere 100.000 kr. i hvert af indkomstårene 2012 og 2013 på baggrund af et lavt beregnet privatforbrug. Begrundelsen herfor var:

• Klagerens privatforbrug, efter de skønsmæssige forhøjelser, lå på linje med et gennemsnitligt privatforbrug for en husstand af samme størrelse ifølge Danmarks Statistik (198.311 kr. i 2012 og 187.615 kr. i 2013).
• Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for det faktiske privatforbrug eller godtgjort et mere beskedent forbrug.
• De påståede private lån, som klageren henviste til, blev ikke anset for tilstrækkeligt dokumenterede som ikke-skattepligtige midler. De fremlagte erklæringer var udarbejdet i forbindelse med skattesagen og ikke støttet af objektive kendsgerninger, jf. SKM2009.37.HR. Landsskatteretten bemærkede, at SKATs forhøjelser på 100.000 kr. i begge indkomstår måtte anses for lempelige, da der var indsat 285.150 kr. på klagerens konto i 2012, som ikke var dokumenteret.

Samlet set stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 325.045 kr. i indkomståret 2012 og 181.950 kr. i indkomståret 2013.