Stadfæstelse af afslag på lovliggørelse af udvidelse af dyrehold tæt på nabobeboelse

Historik og myndighedskontakt

• 1999: Tilsyn konstaterede ulovlig indretning af halmlade til løsdriftsstald.
• 2003: Nyt tilsyn indskærpede, at produktionsudvidelsen ikke var godkendt.
• 2014: Klager forpagter ejendommen og ansøger om lovliggørelse.
• 2017: Aalborg Kommune meddeler afslag og påbud om fjernelse af dyr.

Klageren anførte, at der var udvist myndighedspassivitet, da forholdet var kendt af myndighederne siden 1999, uden at der var skredet til håndhævelse. Desuden blev det fremhævet, at klageren havde overtaget ejendommen i god tro, og at et afslag ville medføre betydelige økonomiske tab.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Aalborg Kommunes afslag på lovliggørelse. Nævnet vurderede sagen efter Husdyrbrugloven § 76, stk. 1, og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn.

Retlig lovliggørelse og passivitet

Nævnet præciserede, at adgangen til retlig lovliggørelse skal vurderes ud fra de regler, der var gældende på tidspunktet for den ulovlige etablering. I dette tilfælde var det Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. § 4 og Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. § 6.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker indledningsvis, at Aalborg Kommune som tilsynsmyndighed til enhver tid kan indskærpe, at en igangværende ulovlig drift af et husdyrbrug skal lovliggøres for fremtiden.

Nævnet afviste argumentet om myndighedspassivitet med henvisning til, at der er tale om en vedvarende ulovlig drift. Myndigheden fortaber ikke retten til at kræve lovliggørelse af en igangværende ulovlig aktivitet, blot fordi der er gået tid, især når ejeren er blevet gjort opmærksom på det ulovlige forhold ved tidligere tilsyn.

Skønsmæssig vurdering

Da der var tale om overskridelse af faste afstandskrav, krævede lovliggørelse en dispensation eller lokaliseringsgodkendelse. Nævnet fandt, at Aalborg Kommune var berettiget til at vurdere, at en sådan tilladelse ikke ville være givet i 1999 pga. gener for naboen. Afgørelsen om afslag og påbud om fjernelse af dyr blev derfor opretholdt i overensstemmelse med Husdyrbrugloven § 90. Klagegebyret blev ikke tilbagebetalt jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2.

Uanset ovenstående fastholder Miljø- og Fødevareklagenævnet Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om ophævelse og hjemvisning, da afstandskravet i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1 vedrørende afstand til naboskel fortsat ikke er overholdt.