Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører et bindende svar om, hvorvidt en selvejende uddannelsesinstitutions, [virksomhed1]s, eksterne kursusvirksomhed var momspligtig. Institutionen beskæftiger sig primært med statsstøttet grund- og efteruddannelse (momsfri undervisning), men driver også brugerfinansierede eksterne kurser, som udelukkende afsættes til erhvervsvirksomheder og andre skoler. Disse eksterne kurser, der omfattede simulatorkurser og tekniske kurser, blev drevet i direkte konkurrence med momsregistrerede private udbydere.
Spørgsmålet opstod, fordi kursusaktiviteterne isoleret set genererede overskud, men overskuddet (der for årene 2004-2006 lå mellem 288 t.kr. og 679 t.kr.) indgik i institutionens samlede regnskab og blev anvendt til at fremme institutionens formål – herunder både momsfri (skolen) og momspligtige aktiviteter (kantinedrift, simulatorudlejning).
Skatterådet havde oprindeligt svaret "Nej", idet det argumenterede for, at institutionen som helhed var en selvejende institution uden ejere og derfor ikke blev drevet med gevinst for øje, da midler ikke kunne udloddes, men skulle anvendes til godkendte uddannelsesformål. Ifølge Momslovens § 13, stk. 1, nr. 3 er undervisningsaktivitet kun momspligtig, hvis den drives med gevinst for øje og primært retter sig mod virksomheder eller institutioner.
Institutionens repræsentant argumenterede for, at kursusvirksomheden skulle vurderes som en selvstændig delaktivitet, der opfyldte kriteriet om at være drevet med gevinst for øje, og henviste til Vestre Landsrets dom SKM 2010.382 VLR.
Landsskatteretten (LSR) ændrede Skatterådets bindende svar til et "Ja", hvilket betød, at kursusvirksomheden var momspligtig.
LSR fandt, at kursusvirksomheden skulle anses for momspligtig, jf. Momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., da to betingelser var opfyldt:
LSR henviste direkte til SKM 2010.382 VLR, hvor Vestre Landsret udtalte:
"Momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, må på denne baggrund fortolkes således, at den omstændighed, at H1 som sådan ikke drives med gevinst for øje, ikke i sig selv er til hinder for, at den omhandlede kursusvirksomhed er afgiftspligtig. Den omhandlede kursusvirksomhed må anses for en egentlig delaktivitet, der drives med det formål at indtjene et overskud, der anvendes til at dække andre af H1s aktiviteter."
Da de faktiske oplysninger viste, at kursusvirksomheden genererede et løbende overskud, og blev afsat til erhvervsvirksomheder i konkurrence med momsregistrerede udbydere, fandt Landsskatteretten, at aktiviteten var drevet med gevinst for øje som en delaktivitet og dermed afgiftspligtig, jf. Momslovens § 4, stk. 1.

Skatterådet har afgjort, at bridgespil skal betragtes som en kulturel aktivitet og derfor kan fritages for moms. Afgørelsen sikrer, at bridgeklubber fortsat kan undgå moms på kontingenter og turneringsgebyrer.



Sagen omhandlede et bindende svar vedrørende momspligt for faglige kurser og konferencer udbudt af et anpartsselskab til både medlemmer og ikke-medlemmer. Spørgsmålene var, om selskabet kunne udbyde disse aktiviteter uden at opkræve moms, når kursusaktiviteterne isoleret set ikke drives med gevinst for øje.
Skattecentret havde besvaret begge spørgsmål med "Nej", idet de henviste til, at aktiviteterne var omfattet af kursusvirksomhed efter Momsloven § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., og dermed momspligtige i henhold til Momsloven § 4, stk. 1. Skattecentret argumenterede for, at vurderingen af "gevinst for øje" skulle anlægges på virksomhedens samlede aktiviteter, og at en enkelt aktivitet uden overskud ikke ændrede den overordnede erhvervsmæssige karakter. Der blev henvist til EF-Domstolens afgørelse i sag C-174/00.
Regeringen vil indføre et nyt ligningsmæssigt fradrag for at kompensere danskerne for kommende prisstigninger på kommerciel holdundervisning.
Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.
Klageren påstod, at spørgsmålene skulle besvares med "Ja". Det blev anført, at de omhandlede aktiviteter ikke drives med gevinst for øje, da kursusgebyrerne ikke dækkede de faktiske omkostninger. Klageren argumenterede for, at Skattecentrets fortolkning af "gevinst for øje" var i strid med lovgivers intentioner ved lovændringen i 1994, som alene havde til formål at tilpasse momsloven til 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra i og j, og ikke den valgfrie bestemmelse i 6. momsdirektivs artikel 13, stk. 2, litra a, første led, der omhandler systematisk vinding. Klageren henviste til Vestre Landsrets dom af 12. maj 2010, SKM2010.382.V, som ifølge klageren fastslog, at momspligt forudsætter, at selve kursusaktiviteten isoleret set drives med det formål at indtjene et overskud.
Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse. Retten lagde vægt på, at klageren er et anpartsselskab, som efter selskabslovgivningen skal være erhvervsdrivende. Dette adskilte sagen fra SKM2010.382.V, hvor den pågældende institution ikke i sin helhed blev anset for erhvervsmæssigt drevet. Landsskatteretten fandt, at det ikke var godtgjort, at kursusvirksomheden ikke blev drevet med gevinst for øje, især set i lyset af selskabets form, udbuds- og deltagerkreds, kursusindhold og betaling. Formålet med virksomheden var at indtjene et overskud til ejeren eller til at dække andre aktiviteter, hvilket medførte momspligt.

Sagen omhandlede Landsskatterettens genoptagelse af en tidligere kendelse fra 2008, hvor det oprindeligt blev fastslået,...
Læs mere
Sagen omhandlede et bindende svar vedrørende momsfritagelse af en selvstændig psykologs undervisningsydelser. Klageren u...
Læs mere