Afslag på landzonetilladelse til kombineret stuehus og erhvervsbygning i kystnærhedszonen

Ansøgeren argumenterede for, at erhvervsarealet var nødvendigt for landbrugsdriften, herunder til kontor, arkiv, frokoststue til medarbejdere samt et træværksted til fremtidig forarbejdning af træ fra ejendommen.

Planklagenævnet stadfæstede kommunens afslag og vurderede, at projektet kræver landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, da det ikke kunne anses for erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift.

Manglende driftsmæssig nødvendighed

Nævnet fandt, at erhvervsarealet på 136 m² ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Vurderingen byggede på følgende:

• En juletræsproduktion på 13 hektar kan ikke begrunde behovet for 136 m² kontor-, badeværelse- og værkstedsfaciliteter, især når der i forvejen findes over 400 m² driftsbygninger på ejendommen.
• Forarbejdning af træ betragtes som erhverv af ikke-jordbrugsmæssig karakter, hvilket normalt skal placeres i byzoner.

Planklagenævnet bemærker, at nævnet ikke er bundet af Kystdirektoratets vurdering efter naturbeskyttelsesloven af, hvad der efter direktoratets opfattelse er erhvervsmæssigt nødvendigt.

Hensynet til kystnærhedszonen og landskabet

Da byggeriet krævede landzonetilladelse, lagde nævnet vægt på de skærpede krav i kystnærhedszonen jf. Planloven § 35, stk. 3. Området skal friholdes for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed. Nævnet vurderede, at det ansøgte erhvervsbyggeri ville stride mod formålet om at sikre de landskabelige værdier i det uforstyrrede kystlandskab.

Afslutningsvis blev det præciseret, at afgørelsen er endelig og ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed i henhold til Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Tidligere afgørelser

• Natur- og Miljøklagenævnet havde tidligere stadfæstet kommunens afslag på lovliggørelse af staldbygningen.
• Nævnet hjemviste dog en senere afgørelse, hvor kommunen skulle vurdere, om stalden var erhvervsmæssigt nødvendig efter en anmeldt udvidelse af dyreholdet.

Kommunens argumentation

• Kommunen fandt, at stalden ikke var erhvervsmæssigt nødvendig og henviste til alternative placeringsmuligheder på ejendommen.
• Kommunen anførte, at staldens placering på den anden side af vejen brød nyt land og ikke overholdt afstandskrav.

Klagerens argumentation

• Klager anførte, at stalden var erhvervsmæssig nødvendig for landbrugsproduktionen og lå bedst placeret i forhold til naboer og dyr.
• Klager henviste til, at det ansøgte dyrehold var erhvervsmæssigt nødvendigt ifølge bekendtgørelse og at ejendommen drives forsvarligt under hensyn til de erhvervsmæssige jordbrugsmæssige udnyttelsesmuligheder til natur og miljø og til bevarelse af de landskabelige værdier.