Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem en udlejer og beboerrepræsentationen i en ejendom i Gentofte vedrørende en varslet omkostningsbestemt lejeforhøjelse med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2023. Udlejer havde varslet lejeforhøjelsen over for beboerrepræsentationen den 21. september 2022 og over for lejerne den 28. september 2022, med tilhørende driftsbudget og specifikation af satser.
Beboerrepræsentationen gjorde indsigelse mod flere budgetposter og anmodede om dokumentation og supplerende oplysninger i henhold til Boligreguleringsloven § 13, stk. 3. De specifikke poster, der blev anfægtet, var:
Beboerrepræsentationen mente, at udgiften til ejendomsfunktionær var for høj sammenlignet med tilsvarende ejendomme, og at inspektørhonoraret var en unødvendig ny omkostning, der burde være inkluderet under ejendomsfunktionærens honorar. De udtrykte også tvivl om inspektørens eksistens, da de ikke var blevet orienteret om navn eller telefonnummer. Vedrørende vedligeholdelsesplanen anfægtede beboerrepræsentationen dens korrekthed, da der ikke var beløb på posterne, og de påpegede, at de ikke var blevet indkaldt til det lovbestemte møde for udarbejdelse af planen, ligesom udlejer ikke havde fremsendt udførte vedligeholdelsesplaner for 2020 og 2021. Endvidere påpegede beboerrepræsentationen ejendommens manglende vedligeholdelse på flere punkter og anførte, at lejerne tidligere selv havde stået for pasning af de grønne arealer på ejendommens nordside.
Udlejer svarede på indsigelserne og henviste til Lejeloven § 30, stk. 3 og Lejeloven § 30, stk. 4 vedrørende frister for indsigelse. Udlejer forklarede, at inspektøren var tilknyttet ejendommen for mere komplekse sager som vandskader og som vagttelefon uden for normal arbejdstid. Udlejer anførte, at udgifterne til trappevask og pasning af grønne arealer nu var inkluderet under posten for ejendomsfunktionær/vicevært, og at den samlede udgift for ejendomsfunktionær og inspektør var rimelig og lavere end tidligere separate udgifter. Udlejer fastholdt, at der ikke er krav om beløb på vedligeholdelsesplanen, og at den fungerer som et planlægningsværktøj. Udlejer afviste desuden beboerrepræsentationens bemærkninger om lovlig leje for et specifikt lejemål som irrelevant for den aktuelle sag om omkostningsbestemt leje.
Huslejenævnet gennemgik varslingsmaterialet og den efterfølgende proces for at vurdere overholdelsen af Lejeloven § 30, stk. 1, Lejeloven § 30, stk. 2, Lejeloven § 30, stk. 3 og Lejeloven § 30, stk. 4. Nævnet fokuserede udelukkende på de omtvistede budgetposter og bemærkede, at det ikke havde kompetence til at tage stilling til lovligheden af lejen for et enkelt lejemål i denne sag, da dette kræver en særskilt indbringelse fra den pågældende lejer.
Huslejenævnet fandt, at den varslede omkostningsbestemte lejeforhøjelse pr. 1. januar 2023 var varslet i overensstemmelse med lovgivningens regler, herunder Lejeloven § 30, stk. 1, Lejeloven § 30, stk. 2, Lejeloven § 30, stk. 3 og Lejeloven § 30, stk. 4.
Nævnet understregede, at det i denne sag alene havde kompetence til at påse den varslede omkostningsbestemte lejeforhøjelse og ikke til at tage særskilt stilling til lejens lovlighed for et enkelt lejemål i ejendommen.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Konkurrencerådet har truffet en afgørelse af betydning for fremtidens ældrepleje. Afgørelsen kan gøre det mere attraktivt at drive private plejehjem, fordi den skaber mere klarhed om reglerne og dermed kommuners afregningspriser til de private leverandører. Afgørelsen vedrører Frederikssund Kommune, men er principiel og har betydning for hele landet.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en tvist mellem udlejer Storstrøm A/S og lejer Philip Møller vedrørende varsling af en endelig forbedrin...
Læs mereDette lovforslag udmønter en politisk aftale, der har til formål at modvirke store huslejestigninger som følge af den hø...
Læs mereNy bekendtgørelse om drift og afhændelse af friplejeboliger: Opdaterede regler for markedspris, afhændelse og dokumentationskrav