Bagatelgrænse ved varigt mén efter arbejdsskade – Forværring af forudbestående lidelse

En kvinde fik i 2004 anerkendt en skade i venstre knæ som en arbejdsskade. Hun havde forud for skaden haft langvarige problemer med knæet, herunder flere operationer. Arbejdsskaden medførte en mindre forværring af de allerede eksisterende knæproblemer.

Ankestyrelsen vurderede, at det samlede mén udgjorde 8 procent, og at arbejdsskaden alene var årsag til 1/3 af dette mén. Sagens kerne var, om der skulle udbetales godtgørelse for det mermén, der direkte kunne tilskrives arbejdsskaden, når den del af ménet var under bagatelgrænsen.

Østre Landsret fastslog en principiel forståelse af bagatelgrænsen i Lov om arbejdsskadesikring § 18, stk. 1. Retten udtalte, at den méngrad, der omtales i lovens § 18, stk. 1, 2. pkt., skal forstås som den méngrad, der skyldes selve arbejdsskaden.

Landsrettens fortolkning

Landsretten lagde vægt på en naturlig sproglig forståelse af bestemmelsen samt en formålsfortolkning. Formålet med bagatelgrænsen på 5 procent er at undgå godtgørelse for bagatelagtige følger af en arbejdsskade. Dette gælder, uanset om den tilskadekomne i forvejen har et varigt mén som følge af en forudbestående lidelse.

En anden fortolkning ville kunne føre til ugrundet forskelsbehandling, hvor personer med forudbestående lidelser i videre omfang ville få godtgørelse for mindre alvorlige følger af en arbejdsskade. På den baggrund fandt Østre Landsret, at der ikke tilkommer godtgørelse for varigt mén, hvis den méngrad, der skyldes arbejdsskaden, samlet er mindre end 5 procent.