Afgørelse om afvisning af méngodtgørelse efter arbejdsulykke grundet lav méngrad

Klageren har en ulykkesforsikring hos Ace Europe og klager over, at selskabet har afvist at udbetale méngodtgørelse efter en arbejdsulykke, hvor han slog ryggen og knæet.

Selskabet afviste kravet, da de varige følger ikke overstiger en méngrad på 5 %, hvilket stemmer overens med afgørelser fra Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen.

Sagens omstændigheder

• Klageren, en 56-årig blikkenslager og VVS-mand, har siden ungdommen været i behandling for juvenil myoklon epilepsi og har haft flere faldtraumer tidligere.
• I 2004 fik han en mén-erstatning på 5 % efter en knæskade.
• I 2006 slog han ryggen og pådrog sig fraktur af L3-L5.
• I 2007 blev der konstateret osteoporose.
• Den 1. september 2010 faldt han på en skammel under arbejde og slog ryggen mod en stilladsplade og vred om højre knæ.
• Han klager over smerter i ryggen med udstråling, låsning af højre knæ og er ude af stand til at klare fysiske funktioner over længere tid.
• En neurologisk undersøgelse viste udtalt kyfose torakalt, affladet lænd samt direkte ømhed ved palpation over Th7. Der angives ømhed ved palpation medialt på højre knæ samt skurren ved anslag af patella.
• Arbejdsskadestyrelsen anerkendte ulykken som en arbejdsskade efter Arbejdsskadesikringsloven § 6, stk. 1, men vurderede méngraden til at være mindre end 5 % efter Arbejdsskadesikringsloven § 18, stk. 1 og Arbejdsskadesikringsloven § 18, stk. 2.
• Klageren klagede over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og anførte, at der ikke var indhentet oplysninger fra osteoporose afdelingen, og at sammenfaldet i ryggen havde stor betydning for sagen.
• Ankestyrelsen meddelte ved brev af 6/11 2012, at klageren ikke havde ret til godtgørelse for varigt mén.

Parternes argumenter

• Klagerens advokat anfører, at klageren ikke havde forudbestående lidelser, der skulle have indflydelse på fastsættelsen af méngraden, og at ulykken i 2010 har forværret klagerens tilstand væsentligt.
• Selskabet fastholder, at generne i højre knæ og ryggen ikke er en direkte følge af ulykkestilfældet, men en følge af en tidligere skade i højre knæ og konstateret osteoporose. De beskrevne læsioner er følger af tidligere læsioner eller bestående sygdom, og det samlede nyopståede mén vurderes til at være væsentligt under 5 %.

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse, da de varige følger efter ulykkestilfældet svarer til en méngrad på mindre end 5 %, hvilket er i overensstemmelse med Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens afgørelser.

Nævnet kan derfor ikke pålægge selskabet at udbetale méngodtgørelse.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.