Landsskatterettens afgørelse om nægtet fradrag for underskud af virksomhed, beskatning af EU-støtte og indtægter fra bortforpagtning

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at ejendommen var omfattet af Ejendomsværdiskatteloven § 4, stk. 1, nr. 9, da den var vurderet som en mindre ejendom i landzone med primær anvendelse til bebølse, og der var ingen grundlag for at antage, at vurderingsmæssig status var forkert. Som følge heraf kunne der ikke godkendes fradrag for udgifter til vedligeholdelse og forsikringer på ejendommens bygninger, jf. Ligningsloven § 15j, stk. 1.

Bortforpagtning

Vedrørende bortforpagtning af jord, som klageren påstod at have indtægter fra, fandt Landsskatteretten, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation (forpagtningsaftale eller lignende) for, at jorden havde været bortforpagtet, eller hvor stort et areal der måtte være bortforpagtet. Derfor kunne der ikke medregnes indtægter fra bortforpagtning til kapitalindkomsten, og der godkendtes heller ikke fradrag for nogen andel af ejendomsskatten, jf. Ligningsloven § 14, stk. 2 og Ligningsloven § 14, stk. 3. Retten ændrede SKATs afgørelse på dette punkt, således at der ikke medregnes indtægter fra bortforpagtning og ingen fradrag for ejendomsskat.

Erhvervsmæssig virksomhed og EU-støtte

Landsskatteretten vurderede, om klagerens aktivitet kunne anses for erhvervsmæssig virksomhed i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2. Retten lagde vægt på, at klagerens indtægter i de omhandlede år udelukkende bestod af EU-støtte, og at der manglede dokumentation for en aktiv arbejdsindsats i virksomheden. Det blev fastslået, at modtagelse af EU-støtte i sig selv ikke er udtryk for aktiv virksomhedsdrift. På baggrund af det beskedne omfang og den manglende arbejdsindsats fandt retten, at klageren hverken drev en erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed eller anden erhvervsmæssig virksomhed. Dette var i overensstemmelse med praksis, hvor tilskud og støtte indgår i rentabilitetsvurderingen, men kun hvis der faktisk er en egentlig landbrugsdrift.

EU-støtten blev anset for skattepligtig efter Statsskatteloven § 4. Da beløbet ikke var erhvervet som led i et lønmodtagerforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed, blev det ikke anset for arbejdsmarkedsbidragspligtigt. Ud fra nettoindkomstprincippet i Statsskatteloven § 4 kunne eventuelle udgifter direkte forbundet med erhvervelsen af støtten fratrækkes, men der var ikke fremlagt dokumentation herfor. Udgiften til regnskabsassistance blev ikke anset for direkte forbundet med erhvervelsen af støtten, men derimod klagerens personlige indkomstopgørelse.

Den modtagne EU-støtte på henholdsvis 10.408 kr. i 2012, 10.412 kr. i 2013 og 12.685 kr. i 2014 blev derfor beskattet som personlig indkomst, jf. Personskatteloven § 3, stk. 1. Retten ændrede SKATs afgørelse på dette punkt, da SKAT ikke havde beskattet EU-støtten. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Klageren nedlagde påstand om, at virksomheden skulle anses som én integreret erhvervsmæssig enhed, hvilket ville berettige til fradrag for underskud og anvendelse af virksomhedsordningen. Subsidiært anførtes det, at jordudlejningen skulle ses som en del af den samlede landbrugsvirksomhed. Klageren argumenterede for, at underskuddene var forbigående og skyldtes generelle vanskeligheder i branchen, og at virksomheden fra 2016 var overskudsgivende.

De centrale klagepunkter og Landsskatterettens afgørelse kan opsummeres som følger:

Klagerens virksomhed, der har været drevet siden 1981, har udvist betydelige underskud i en lang årrække, herunder i alle år fra 2002 til 2015 med undtagelse af 2016, hvor der var et mindre overskud. Klageren udlejede størstedelen af sin jord til en nabo og lejede selv jord af tredjemand til sin kvægbesætning. SKAT argumenterede for, at landbrugsvirksomheden ikke var erhvervsmæssig, da den ikke havde udsigt til at give overskud efter driftsmæssige afskrivninger, selv efter en lang indkøringsfase. Klageren fastholdt, at der var en landbrugsmæssig sammenhæng mellem kvægavlen og jordudlejningen, og at branchens generelle vanskeligheder skulle tages i betragtning ved vurderingen af rentabiliteten.

Lovforslag om genindførelse af PVC-folieafgift, forhøjelse af spilafgift og afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb