Landsskatteretten: Manglende fradrag for underskud af stutterivirksomhed grundet manglende erhvervsmæssig drift

Sagen omhandler en skatteyders stutteri- og landbrugsvirksomhed, der siden 2001 har omfattet opdræt og salg af trav- og islænderheste, opstaldning af heste samt salg af hø/halm. For indkomstårene 2011, 2012 og 2013 nægtede SKAT fradrag for virksomhedsunderskud og anvendelse af virksomhedsordningen, idet virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet. Fradrag for den erhvervsmæssige andel af ejendomsskatter blev dog godkendt.

Virksomheden havde fra 2001 til 2013 selvangivet betydelige underskud, med undtagelse af et mindre overskud i 2006. Klagerens repræsentant argumenterede for, at virksomheden var erhvervsmæssig, med henvisning til positive driftsresultater i 2006 og 2010 (efter driftsmæssige afskrivninger) og påpegede, at ekstraordinære omstændigheder som hestetab, dårligt vejr og ændringer i regler for opdrætterpenge havde påvirket resultaterne i de påklagede år. Det blev også fremhævet, at virksomheden fra 2014 havde tilpasset driften med øget fokus på hesteopstaldning og hø/halm-salg, hvilket havde ført til positive resultater i de efterfølgende år (2014-2016, 2019).

En syns- og skønserklæring bekræftede, at de forskellige aktiviteter udgjorde én integreret virksomhed, og at driften var teknisk forsvarlig og professionelt udført. Skønsmanden konkluderede dog, at der under de daværende forhold i 2011-2013 ikke var udsigt til, at driften på sigt ville kunne give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige afskrivninger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klagerens stutteri og landbrugsvirksomhed ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2011-2013. Dette medførte, at der ikke kunne godkendes fradrag for underskud efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, og at virksomhedsordningen ikke kunne anvendes i henhold til Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1.

Retten lagde til grund, at:

• Driften af stutteri, hesteopstaldning og salg af hø/halm udgjorde én integreret virksomhed.
• Virksomheden blev drevet landbrugsfagligt teknisk forsvarligt, og klageren havde de nødvendige faglige forudsætninger.

På trods af den teknisk forsvarlige drift fandt Landsskatteretten ikke, at det var godtgjort, at virksomheden blev drevet erhvervsmæssigt i de påklagede år. Dette skyldtes primært skønsmandens vurdering af driftsformen i 2011-2013, som konkluderede, at der ikke var udsigt til et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige afskrivninger på længere sigt.

Landsskatteretten tillagde ikke afgørende vægt til de positive resultater i årene 2014-2016 og 2019. Dette skyldtes, at klagerens tilpasning af driften i disse år, hvor fokus blev flyttet fra stutteri til opstaldning og hø/halm-salg, blev anset for en afvikling af en del af virksomheden, snarere end en blot tilpasning til et lavere omsætningsniveau. Retten afviste klagerens sammenligning med en tidligere Landsskatteretskendelse om nedsættelse af lønomkostninger, da en afvikling af en virksomhedsdel er en mere fundamental ændring.

De af klageren anførte "ekstraordinære omstændigheder" blev ligeledes afvist:

• Salg af heste væsentligt under statusværdi (6 ud af 7 heste i 2011-2013, 3 ud af 5 i efterfølgende år) blev anset for en del af den normale risiko ved stutteridrift.
• Ændringer i regler for eksportklausuler (2007) og opdrætterpenge (2010) blev ikke anset for ekstraordinære forhold.
• Aflivning af tre heste i de påklagede år blev betragtet som inden for rammerne af normal risiko.
• Tab af to slæt græs i 2012 på grund af regn blev heller ikke anset for afgørende, da virksomhedens underskud oversteg de tabte indtægter.

Vedrørende fradrag for ejendomsskatter stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse. Da landbrugsvirksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig, blev fradragsret for ejendomsskatter vedrørende den ikke-stuehusdel af ejendommen indrømmet i kapitalindkomsten, jf. Ligningsloven § 14 og Personskatteloven § 4, stk. 2.