Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede, hvorvidt en række kontante indbetalinger på klagerens bankkonto i 2011, i alt 337.035 kr., skulle anses som skattepligtig indkomst eller som skattefrie lån. Klageren hævdede, at beløbene var rentefrie lån fra familiemedlemmer og venner, ydet for at finansiere opstarten af en restaurant, som klageren overtog i slutningen af 2011. Som dokumentation fremlagde klageren enslydende låneaftaler for hvert enkelt lån og henviste til den vietnamesiske kultur, hvor pengeudlån mellem familie og venner er almindeligt. Klageren fremlagde desuden dokumentation for påbegyndt tilbagebetaling af nogle af lånene, herunder en overførsel til en tredjepart og en overførsel efter SKATs afgørelse.
SKAT forhøjede klagerens indkomst med det fulde beløb, idet de mente, at klageren ikke havde godtgjort, at midlerne stammede fra beskattede kilder. SKAT lagde vægt på, at der manglede objektiv dokumentation for pengestrømmene mellem långivere og klageren, da beløbene var indsat kontant, og långiverne ikke kunne dokumentere deres evne til at udlåne midlerne. SKAT fandt desuden låneaftalerne usædvanlige på grund af rentefrihed og den lange tilbagebetalingsfrist (til 2025). SKAT argumenterede for, at der skulle stilles skærpede krav til dokumentationen, da der var tale om lån mellem familiemedlemmer.
Klageren bestred også SKATs ret til at foretage en ekstraordinær skatteansættelse. Klageren mente, at hun var omfattet af den korte ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold og derfor skulle have haft varsel inden den 1. juli 2013. Desuden hævdede klageren, at hun ikke havde handlet groft uagtsomt eller forsætligt, og at SKAT havde overskredet den 6-måneders reaktionsfrist i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, da SKAT allerede i november 2012 havde kendskab til hendes økonomiske forhold. Mest subsidiært gjorde klageren gældende, at to af beløbene var afgiftsfri gaver fra hendes mor i henhold til Boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med 337.035 kr. for indkomståret 2011.
Landsskatteretten fandt, at klageren ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at de kontante indbetalinger på i alt 337.035 kr. på hendes bankkonto i 2011 var lån. Retten lagde vægt på følgende:
Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt:
Hvis du har fået et brev via Digital Post om, at du skal betale SU tilbage, er det fordi, du har tjent for meget ved siden af din SU i 2024. Brevet er det, vi kalder et indkomstkontrolkrav.



Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende beskatning af uforklarlige bankindsætninger på klagerens konto for indkomstårene 2016 og 2017. SKAT havde forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis 83.000 kr. for 2016 og 35.000 kr. for 2017, da indsætningerne ikke syntes at stamme fra beskattede midler.
Klageren gjorde gældende, at de omhandlede beløb udgjorde tilbagebetaling af lån, som han havde ydet til tre forskellige personer. Til støtte herfor fremlagde klageren tre gældsbreve, dateret februar 2015 og juni 2016, samt erklæringer fra låntagerne, der bekræftede tilbagebetalingerne. Klageren henviste desuden til en kontanthævning på 80.000 kr. den 11. februar 2016, som han påstod var de midler, han havde udlånt.
SKAT fastholdt sin afgørelse med den begrundelse, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at indsætningerne stammede fra tilbagebetaling af lån. SKAT anførte, at gældsbrevene var udfærdiget efterfølgende i forbindelse med kontrollen, og at der manglede dokumentation for de oprindelige udlån. Specifikt var der ingen kontoudtog, der viste udbetaling af lånet på 40.000 kr. i 2015, eller de 63.000 kr. i juni 2016. Desuden var der uoverensstemmelser mellem de erklærede tilbagebetalingsdatoer og -beløb samt kontoudtog, herunder kontante indbetalinger, der ikke kunne spores fuldt ud.
Oversigt over de aktuelle skattesatser og beløbsgrænser for beskatning af pensionsafkast for årene 2025 og 2026.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Klagerens repræsentant henviste til retspraksis, herunder dommen SKM2011.81.BR, hvor retten fandt, at bankoverførsler skulle anses som lån, selvom lånedokumenter først blev fremlagt sent. SKAT og Skatteankestyrelsen mente dog, at denne dom ikke var sammenlignelig, da skatteyderen i den sag havde dokumenteret at have lånt et beløb og påbegyndt tilbagebetaling, mens klageren i denne sag ikke havde dokumenteret de oprindelige udlån.

Sagen drejede sig om SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 med 226.008 kr. Forhøje...
Læs mere
Sagen omhandlede en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2009-2011, foretaget af SKAT på baggr...
Læs mere