Landsskatteretten stadfæster forhøjelse af skattepligtig indkomst grundet manglende dokumentation for lån

Sagen drejede sig om SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 med 226.008 kr. Forhøjelsen var baseret på en privatforbrugsberegning, der viste, at klagerens udgifter markant oversteg hans selvangivne indtægter og bankbevægelser. SKAT havde blandt andet konstateret en kontant betaling af skattegæld på 115.561,68 kr. den 10. februar 2015, som ikke kunne forklares af klagerens kendte indtægter.

Klageren anførte, at det negative privatforbrug skyldtes private lån fra venner, og fremsendte lånedokumenter for et samlet beløb på 105.700 kr. SKAT og senere Landsskatteretten fandt dog, at lånedokumentationen var mangelfuld og utroværdig. Dette skyldtes blandt andet, at flere erklæringer var udaterede eller indeholdt inkonsistente oplysninger (f.eks. en forkert adresse for en långiver i forhold til dateringen af lånet). Derudover manglede der dokumentation for udbetaling af lånene i form af bankkvitteringer eller kontoudtog, og flere långivere kunne ikke identificeres. Klageren havde således ikke godtgjort, at de midler, der dækkede hans udgifter, stammede fra beskattede eller ikke-skattepligtige kilder.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 226.008 kr. for indkomståret 2015.

Retten lagde til grund, at:

• SKAT kan foretage en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtiges indkomst, hvis selvangivelsen ikke er fyldestgørende, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3.
• En skønsmæssig ændring kan foretages, hvis privatforbruget er ekstraordinært lavt eller negativt i forhold til selvangivet indkomst og formuebevægelser, jf. SKM2002.70.HR.
• Klageren havde 226.008 kr. mere i udgifter end indtægter i 2015 ifølge indberetninger og kontoudtog.

Vedrørende de påståede lån på 105.700 kr. fra venner, fandt Landsskatteretten:

• Kriterier for anerkendelse af lån omfatter lånedokumentation, vilkår (tilbagebetaling, rente) og dokumentation for udbetaling/tilbagebetaling, jf. SKM2010.509.BR.
• Erklæringer udarbejdet i forbindelse med en skattesag tillægges som udgangspunkt ikke selvstændig bevismæssig betydning uden objektiv dokumentation, jf. SKM2016.70.BR.
• Fem af de fremsendte erklæringer var udaterede og blev derfor anset for udarbejdet i forbindelse med skattesagen.
• En erklæring fra [person6] var dateret 1. februar 2015, men angav en adresse, som långiver først tilflyttede 1. maj 2016, hvilket yderligere svækkede troværdigheden.
• Klageren havde ikke fremsendt dokumentation for udbetaling af lånene (bankkvitteringer, kontoudtog), hvilket gjorde det umuligt at følge pengestrømmene.
• Gældsbreve var ikke fremsendt, kun erklæringer.
• Långiverne for fem af lånene kunne ikke identificeres.

På baggrund heraf fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at klageren havde lånt de påståede beløb, eller at han i øvrigt havde haft indtægter til dækning af udgifterne på 226.008 kr. fra beskattede eller ikke-skattepligtige midler.

Forældelse

SKATs forhøjelse for indkomståret 2015 var omfattet af de ordinære frister i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, da betingelserne for ekstraordinær ansættelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 var opfyldt. SKAT havde vurderet, at klageren enten forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at skatteansættelsen var foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag ved ikke at oplyse om sin reelle indkomst.