Landsskatteretten stadfæster afslag på bindende svar om skattefri anpartsoverdragelse til kurs 1 kr.

Sagen omhandler en anmodning om bindende svar vedrørende værdiansættelsen af unoterede anparter i forbindelse med et generationsskifte mellem interesseforbundne parter. Spørgsmålet var, om [virksomhed1] ApS kunne sælge sin ejerandel på 33,33 % i [virksomhed2] ApS til [virksomhed4] ApS for 1 krone, uden at dette udløste skattemæssige konsekvenser for de involverede personer eller selskaber.

Faktiske omstændigheder

[person1] ejer 100 % af [virksomhed1] ApS, som ejer 33,33 % af [virksomhed2] ApS. [person2] (søn af [person1]) ejer 100 % af [virksomhed4] ApS, som ejer 66,67 % af [virksomhed2] ApS. [virksomhed2] ApS driver bilforhandling og reparation. Et påbegyndt generationsskifte ønskedes færdiggjort ved salg af [virksomhed1] ApS's resterende ejerandel i [virksomhed2] ApS til [virksomhed4] ApS for 1 krone.

[virksom2] ApS's egenkapital var stigende fra 3.974.193 kr. i 2011 til 5.136.552 kr. i 2013. Årets resultat var positivt i alle år. Ejendommen [adresse1], [by1], var bogført til ca. 15,2-16,2 mio. kr. i perioden, mens den offentlige vurdering pr. 1. oktober 2010 var 8.150.000 kr. Ejendommen var erhvervet i 2009 for ca. 18 mio. kr. og var pantsat for over 11,5 mio. kr. i prioritetsgæld samt et ejerpantebrev på 4 mio. kr.

Parternes argumentation

Selskabets opfattelse: Rådgiveren argumenterede for, at overdragelsen skulle ske til handelsværdi i henhold til Ligningsloven § 2. Da der var tale om en kontrolleret transaktion uden eksterne holdepunkter, skulle SKATs egen ”hjælperegel” (TSS-cirkulære 2000-09) anvendes. Ifølge denne regel skal den bogførte værdi af fast ejendom erstattes med den seneste offentlige ejendomsvurdering. Ved at anvende denne korrektion og justere for goodwill og forventet resultat, opgjorde rådgiveren den korrigerede værdi af [virksomhed2] ApS til -52.000 kr., hvilket begrundede en salgspris på 1 krone. Rådgiveren fastholdt, at SKATs henvisning til Selskabsloven § 180, stk. 2 (om frie reserver til udbytte) og IAS 36 var irrelevant for skattemæssig værdiansættelse, da disse regler ikke har til formål at fastsætte handelsværdien i skattemæssig forstand. Det blev fremhævet, at den offentlige ejendomsvurdering, jf. Vurderingsloven § 6 og TSS-cirkulære 2000-5, som udgangspunkt er udtryk for handelsværdien, medmindre den er fejlbehæftet eller der er foretaget væsentlige ændringer.

SKATs begrundelse: SKAT fastholdt, at transaktionen skulle ske til handelsværdi, jf. Ligningsloven § 2. Selvom hjælpereglen kan anvendes, er den vejledende og kan fraviges, hvis det er relevant for at finde et egnet udtryk for handelsværdien. SKAT argumenterede, at selskabets evne til at udlodde udbytte (144.900 kr. i 2012) indikerede, at selskabets egenkapital ikke var negativ, og at ejendommen måtte have en højere værdi end den offentlige vurdering. SKAT mente, at den bogførte værdi af ejendommen og den foretagne udlodning underbyggede, at den samlede anpartskapital havde en større værdi end 3 kr., og at en overdragelse for 1 kr. derfor ikke udgjorde en overdragelse til handelsværdi.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at overdragelsen af unoterede anparter mellem interesseforbundne parter i forbindelse med et generationsskifte skal ske til handelsværdien, jf. Ligningsloven § 2. Hvis handelsværdien ikke kendes, kan vurderingen foretages med udgangspunkt i den vejledende hjælperegel i TSS-cirkulære 2000-09.

Hjælpereglen foreskriver, at anparternes værdi beregnes som summen af aktivernes værdier minus gældsposterne, tillagt goodwill, baseret på selskabets indre værdi ifølge seneste årsregnskab med korrektioner. Specifikt skal den regnskabsmæssige værdi af fast ejendom erstattes med den seneste kendte offentlige vurdering.

Landsskatteretten fremhævede dog, at hjælpereglen kan fraviges helt eller delvist, når det er relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for anparternes handelsværdi. I den konkrete sag forelå der ingen oplysninger om forudgående handler med anparter i selskabet.

Retten lagde vægt på følgende forhold:

• Selskabets egenkapital udgjorde 4.601.966 kr. pr. 31. december 2012.
• Ejendommen var erhvervet i 2009 for ca. 18 mio. kr.
• Selskabet havde stillet betydelig sikkerhed i ejendommen over for tredjemand, herunder en prioritetsgæld på 11.535.811 kr. og et deponeret ejerpantebrev på 4.000.000 kr.

På baggrund af disse oplysninger fandt Landsskatteretten, at den offentlige ejendomsværdi pr. 1. oktober 2010 på 8.150.000 kr. ikke kunne lægges til grund ved opgørelsen af en skønsmæssig værdiansættelse af anparterne. Den af selskabet anførte opgørelse af selskabets korrigerede værdi til -52.000 kr. (hvilket førte til en salgspris på 1 kr.) blev derfor ikke anset for et egnet udtryk for anparternes handelsværdi.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse om at besvare anmodningen om bindende svar med ”Nej”.