Selskabsloven § 180

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 viderefører de gældende regler i aktieselskabslovens § 112 og anpartsselskabslovens § 45, hvori det præciseres, at det alene er generalforsamlingen, der kan træffe beslutning om fastsættelse af det ordinære udbytte, og at generalforsamlingen ikke må beslutte udlodning af højere udbytte end foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan.

Generalforsamlingen kan ikke delegere den endelige kompetence til at træffe beslutning om udbetaling af ordinært udbytte til andre, f.eks. selskabets tilsynsråd.

Selskabets centrale ledelsesorgan indstiller i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten et forslag til overskudsanvendelse, herunder evt. udbytteudlodning. Det vil sige bestyrelsen i selskaber, der har en bestyrelse, og ellers direktionen.

Kapitalejerne træffer herefter beslutning om udlodning af ordinært udbytte. Hvis kapitalejerne ønsker et højere udbytte end foreslået af selskabets centrale ledelsesorgan, er det en forudsætning, at selskabets centrale ledelsesorgan tiltræder det ønskede udbytte. Generalforsamlingen i et kapitalselskab kan beslutte, at der skal udbetales et mindre beløb end foreslået af det centrale ledelsesorgan.

Som udgangspunkt fordeles ordinært udbytte forholdsmæssigt mellem kapitalejerne efter størrelsen af deres ejerandele. Der kan dog i vedtægterne være tildelt visse kapitalsandelsklasser en fortrinsstilling, således at fordelingen sker på anden vis.

I det foreslåede stk. 2 videreføres de gældende regler i aktieselskabslovens § 110, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 45, stk. 3, om, hvilke midler, der kan anvendes til udlodning af ordinært udbytte. De gældende regler foreslås videreført med en sproglig modernisering, uden at der herved er tiltænkt materielle ændringer. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at man ved udlodning af udbytte kun kan anvende beløb, som i selskabets senest godkendte årsregnskab er opført som overført overskud og reserver, som ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægt, med fradrag af overført underskud.

Den foreslåede formulering indebærer en forenkling af bestemmelsen, idet der ikke længere foretages en opremsning af de reserver i årsregnskabsloven, som ikke kan benyttes til udlodning af reserver. Dette indebærer, at der ikke fremover skal foretages rettelser i selskabsloven, hvis en reserve i årsregnskabsloven ikke længere betragtes som bundet. Det fremgår klart af de enkelte bestemmelser i årsregnskabsloven, hvis en konkret reserve ikke kan benyttes til udlodning. På denne baggrund er det vurderet, at det skaber større klarhed, at spørgsmålet om, hvilke reserver, der ikke kan anvendes til udlodning, alene reguleres i årregsnaksbsloven.

Henvisningen til reserver, der er bundet i henhold til lov, gælder fortsat reserver, der er bundne i henhold til årsregnskabsloven. Af denne grund er de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 111a og anpartsselskabslovens § 45, stk. 4, om eleminering af underskud ikke videreført. Der er således tale om en videreførelse af de gældende regler om, at f.eks. fonden for egne kapitalandele og reserven for opskrivning efter indre værdis metode ikke kan benyttes til udlodning af udbytte. I det omfang der kommer andre lovbestemte regler om bundne reserver i årsregnskabsloven eller anden lovgivning, vil disse blive omfattet af bestemmelsen.

For så vidt angår opreguleringsreserver bemærkes, at årsregnskabslovens § 38 og 41 er blevet ændret ved lov nr. 156 af 17. juni 2008, hvorfor der ikke på nuværende tidspunkt er opreguleringsreserver i årsregnskabsloven, der ikke kan benyttes til udbytteudlodning.

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 110, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 45, stk. 3 om, at reserver, der er bundne i henhold til vedtægten, ikke kan benyttes ved udlodning af udbytte, videreføres ligeledes. I den gældende bestemmelse henvises der i nr. 1 til fonden for amortiserede kapitalandele. I dette lovforslags § 74 foreslås reglerne om amortisation ændret, således at der ikke længere i forbindelse med amortisation skal overføres midler til en særlig fond. Ændringen modsvares af, at der skal indrykkes proklama i forbindelse med kapitalnedsættelsen, jf. § 192, stk. 3. Fonden for amortiserede kapitalandele vil således ikke fremover være relevant i forhold til udlodning af udbytte.

Når opregningen af konkrete bundne reserver ikke længere er medtaget i lovteksten, er det for at sikre, at der ikke opstår uoverensstemmelse mellem eksempelvis bestemmelser i årsregnskabsloven og selskabsloven. Et selskabs ledelse vil desuden til enhver tid være ansvarlig for, at der efter en udlodning er dækning for de reserver, der følger af lov og vedtægter, eksempelvis årsregnskabsloven.

Det faktum, at det fremgår af årsrapporten, at der er frie midler, der kan anvendes til udbetaling af udbytte, kan ikke isoleret tages til udtryk for, at det vil være forsvarligt at foretage en udbyttebetaling.

Det centrale ledelsesorgan skal løbende vurdere selskabets økonomiske stilling, og hvis det inden afholdelsen af generalforsamlingen viser sig, at den økonomiske stilling er dårligere end forventet, skal det centrale ledelsesorgan vurdere det foreslåede udbyttes størrelse ud fra de nye oplysninger. Medlemmerne af det centrale ledelsesorgan har således pligt til konkret at vurdere, om selskabets økonomiske situation i tiden mellem regnskabsårets afslutning og datoen for udbyttets udbetaling er forringet i et sådant omfang, at udbytteudbetalingen ikke er forsvarlig.

Medlemmerne af det centrale ledelsesorgan skal ikke alene tage hensyn til indtrufne begivenheder, men også til den forventede fremtidige udvikling. Hvis medlemmerne af det centrale ledelsesorgan således finder indikationer på, at selskabet f.eks. i det kommende år vil få et lavere salg end tidligere forventet, skal de tage hensyn til dette, når de vurderer udbyttets forsvarlighed.

Likviditet er ikke en betingelse for udbetalingen af udbytte. Et selskab med frie reserver kan således optage lån til brug for en udbyttebetaling, eksempelvis i selskabets hidtil ubelånte ejendomme. Dette forudsætter dog, at de øvrige betingelser for udbyttebetalinger er opfyldt, herunder forsvarlighedsvurderingen. Vurdering af selskabets fremtidige likviditet vil dog være en del af forsvarlighedsvurderingen.

Koncernregnskabet anvendes ikke ved beregning af de midler, der kan anvendes til udbytte. Koncernregnskabet kan derimod have betydning for, hvorvidt et moderselskabs udbyttebetaling er forsvarlig, idet koncernregnskabet fører til, at der ikke er mulighed for udbytte eller kun mulighed for et mindre udbytte end moderselskabets årsregnskab udviser grundlag for at udbetale. Ved et moderselskabs beregning af udbytte skal der således tages hensyn til koncernens stilling som helhed, herunder størrelsen af de samlede egenkapitalposter, der kan anvendes til udlodning af udbytte, og til at udbyttefastsættelsen skal være forsvarlig.

Det er ikke muligt at foretage udbyttebetalinger af midler, der er opstået ved koncerninterne transaktioner, der alene har haft til formål at skabe frie reserver i et selskab med henblik på anvendelse som udbytte til aktionærerne eller anpartshaverne. Det kan således være ulovligt at udbetale udbytte, hvis dette er betinget af intern fortjeneste. Det kan ligeledes være ulovligt at udbetale udbytte, hvis der foreligger forhold, der bevirker, at et af selskaberne i koncernen alene kan udbetale udbytte på grund af fortjenester, som utilbørligt er opstået ved handler eller aftaler med de andre koncernselskaber, evt. på en sådan måde at disse har lidt tilsigtede tab eller kun opnået en urimelig lille fortjeneste ved transaktionen.

Intern fortjeneste opnået ved samhandel på sædvanlige forretningsmæssige vilkår vil fortsat kunne danne grundlag for udlodning.

Det foreslås i kapitel 12 og 14 at give mulighed for, at kapitalselskaber erhverver egne aktier, udlåner midler til kapitalejerne og yder økonomisk bistand til erhvervelse af aktier i selskabet. Disse dispositioner kan kun træffes under visse forudsætninger, bl.a. at det kan ske inden for de frie reserver. Dermed vil sådanne dispositioner begrænse et selskabs mulighed for at udlodde udbytte.

I dette lovforslags § 33 om delvist indbetalt selskabskapital foreslås det, at man kan nøjes med at indbetale 25 pct. af et selskabs kapital, dog altid mindst 50.000 kr. Dette er ikke en hindring for udbetaling af udbytte, men den udestående selskabskapital vil være en bunden reserve. Udbytte kan således udbetales fra selskabet, selvom kapitalen ikke er fuldt indbetalt. Der kan imidlertid ikke udloddes udbytte, hvis eksempelvis fordringen på selskabskapitalen er det eneste aktiv i selskabet. For en beskrivelse af den regnskabsmæssige behandling af udestående selskabskapital henvises til bemærkningerne til ændring af årsregnskabslovens § 35 b i § 1, nr. 8 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love.

Det følger modsætningsvist af stk. 2, at udbytte ikke kan udloddes på baggrund af midler, der er bundet i fonden for amortiserede kapitalandele, reserven for egne kapitalandele, reserven for opskrivning efter indre værdis metode, alle øvrige opskrivningsreserver samt reserver, der er bundne i henhold til vedtægterne.

Det gældende krav om, at ledelsen skal erklære, at en kapitalnedsættelse til dækning af underskud ikke overstiger underskuddet er ikke videreført. Dette ændrer imidlertid ikke på, at ledelsen efter en konkret vurdering vil kunne ifalde ansvar, hvis kapitalnedsættelsen overstiger underskuddet, og dette f.eks. påfører en kreditor et tab.

Hvis selskabet er underlagt revisionspligt, skal årsrapporten være revideret. Det centrale ledelsesorgans forslag til udlodning af udbytte skal som nævnt fremgå af årsrapporten, og hvis dette forslag ikke er forsvarligt, vil revisor skulle tage forbehold herfor ved påtegningen, jf. erklæringsbekendtgørelsen § 6. Der er derudover ikke krav i de gældende regler om revisors direkte medvirken ved udlodning af ordinært udbytte.

Loven indeholder fortsat ikke bestemmelser om »udsultning« af selskabets aktionærer, idet denne situation forudsættes reguleret af reglerne om minoritetsbeskyttelse. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til bemærkningerne til forslagets § 108, der er en videreførelse af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 80.

Hele den foreslåede bestemmelsen i § 180 er strafbelagt, jf. § 382.