Skattepligt af udbetalte godtgørelser i sportsklub drevet som aktieselskab

Sagen omhandler SKATs pålæg til en sportsklub, organiseret som et aktieselskab, om at indberette udbetalte skattefrie godtgørelser som skattepligtig indkomst. Selskabet havde udbetalt godtgørelser til spillere, trænere og medhjælpere, hvoraf nogle ikke ejede egen bil, og andre ikke modtog løn fra selskabet. Selskabet mente at have handlet i god tro og henviste til "Idrætscirkulæret" og arbejdets art som afgørende for skattefriheden, uanset selskabsform. De argumenterede også for, at modtagerne skulle være berettiget til befordringsfradrag, hvis godtgørelserne blev anset for skattepligtige.

SKATs afgørelse var baseret på, at godtgørelserne ikke opfyldte betingelserne for skattefrihed i henhold til Ligningsloven § 9, stk. 4 og Ligningsloven § 9b, da modtagerne enten ikke kørte i egen bil eller ikke var lønansatte. SKAT fremhævede desuden, at Ligningsloven § 7m kun gælder for foreninger og ikke for selskaber. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at selskabet ikke var berettiget til at udbetale skattefri godtgørelser under de givne omstændigheder. Retten understregede, at kørsel i lånt bil ikke kan sidestilles med egen bil, og at skattefri godtgørelse forudsætter et lønmodtagerforhold. Landsskatteretten kunne ikke tage stilling til spørgsmålet om befordringsfradrag for modtagerne, da dette faldt uden for klagens omfang, som alene vedrørte selskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at selskabet skulle indberette udbetalte godtgørelser som skattepligtig indkomst. Retten henviste til, at godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter påført lønmodtageren som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen, medmindre de er omfattet af undtagelser i bl.a. Ligningsloven § 9a og Ligningsloven § 9b. Ulønnede bestyrelsesmedlemmer og lignende kan under visse betingelser modtage skattefri godtgørelse jf. Ligningsloven § 9, stk. 4.

Betingelser for skattefri godtgørelse

Landsskatteretten fastslog følgende betingelser for skattefri godtgørelse:

• Indtægtsgivende arbejdssted: Det er en forudsætning, at der er tale om et indtægtsgivende arbejdssted, jf. SKM2001.141, SKM2006.181 og TfS1996.591.
• Egen bil: For skattefri befordringsgodtgørelse er det en forudsætning, at den ansatte kører i egen bil, hvilket defineres som en bil, hvor man selv afholder alle driftsudgifter, herunder afskrivning og forrentning. En bil lånt af forældre eller andre kan ikke sidestilles med egen bil, medmindre der er dokumenteret lejeudgifter.
• Lønmodtagerforhold: For at kunne udbetale skattefri godtgørelse efter Ligningsloven § 9, stk. 4 forudsættes det, at de pågældende personer har modtaget løn fra selskabet.
• Foreninger vs. selskaber: Ligningsloven § 7m, som omhandler skattefri godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller frivillige medhjælpere i foreninger, finder ikke anvendelse for aktieselskaber som klageren.

Konklusion

Retten fandt, at selskabet ikke havde opfyldt betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelser, da:

• Nogle modtagere ikke kørte i egen bil, og det ikke var dokumenteret, at kørsel var sket i en bil, der kunne sidestilles med egen bil.
• Andre modtagere ikke havde modtaget løn fra selskabet, og det ikke var godtgjort, at nogen af de ansatte var bestyrelsesmedlemmer, der udførte egentligt bestyrelsesarbejde.

Det forhold, at arbejdet i nogle tilfælde fordelte sig mellem moderklubben og selskabet, ændrede ikke ved afgørelsen, da godtgørelserne udelukkende var udbetalt af selskabet. De udbetalte godtgørelser blev anset for kompensation for udgifter og konverteredes ikke til løn eller honorar, hvorfor nettoprincippet ikke fandt anvendelse. SKAT havde derfor med rette pålagt selskabet at indberette godtgørelserne som skattepligtige i henhold til Kildeskatteloven § 43 og Skattekontrolloven § 7 og Skattekontrolloven § 7a.

Landsskatteretten kunne ikke tage stilling til påstanden om befordringsfradrag for modtagerne af godtgørelserne, da klagen alene vedrørte selskabet.