Beskatning af befordringsgodtgørelse og fri bil - fodboldspiller i forening

Sagen omhandler beskatning af udbetalt befordringsgodtgørelse og værdi af fri bil for en ulønnet fodboldspiller i en forening for indkomstårene 2007 og 2008. SKAT havde forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis 7.900 kr. og 11.283 kr. for befordringsgodtgørelse, samt 6.000 kr. og 7.500 kr. for værdi af fri bil.

SKAT begrundede forhøjelserne med, at foreningen ikke havde opfyldt betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, primært på grund af manglende kontrol med kørslen og at kørslen ikke var foretaget i foreningens ærinde. Desuden mente SKAT, at klageren havde haft fri bil til rådighed, og at værdien heraf skulle beskattes. SKAT henviste til, at de udbetalte beløb skulle beskattes som A-indkomst, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1, og at der ikke kunne gives befordringsfradrag, da der ikke var tale om transport til et indtægtsgivende arbejde.

Klageren påstod, at ansættelsen for 2007 var ugyldig grundet overskridelse af ansættelsesfristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Klageren argumenterede desuden for, at A-skat skulle godskrives med 60 % i henhold til Kildeskatteloven § 48, stk. 7, og at der ikke var hjemmel til at beskatte ham af fri bil, da han ikke havde haft rådighed over foreningens bil. Endelig påstod klageren, at hvis befordringsgodtgørelsen blev anset for skattepligtig, skulle der indrømmes fradragsret for befordring i egen bil efter Ligningsloven § 9 C, da han havde kørt i egen bil for foreningen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fandt, at de påklagede ansættelser ikke kunne anses for ugyldige i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Befordringsgodtgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at godtgørelser udbetalt til ulønnede medhjælpere i foreninger er skattefri under visse betingelser, jf. Ligningsloven § 7 M. Skattefriheden er dog betinget af, at godtgørelsen dækker udgifter afholdt på foreningens vegne, og at den ikke overstiger Skatterådets satser, jf. bekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2007. Transport til træning anses ikke for omfattet af bestemmelsen, da det betragtes som værende i medlemmets egen interesse. Da udbetalingerne til klageren var til dækning af udgifter i forbindelse med transport til træning, kunne de ikke udbetales skattefrit efter Ligningsloven § 7 M.

Endvidere er det en forudsætning for skattefri befordringsgodtgørelse efter Ligningsloven § 9, stk. 5, jf. Ligningsloven § 9 B, stk. 1, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. De fremlagte køresedler indeholdt ikke de påkrævede oplysninger, hvilket forhindrede foreningen i at føre den fornødne kontrol. Da kørsel til træning og kampe desuden ikke anses for erhvervsmæssig kørsel omfattet af Ligningsloven § 9 B, kunne der ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse. De udbetalte godtgørelser var derfor skattepligtige for klageren som A-indkomst, jf. Kildeskatteloven § 43.

Landsskatteretten godkendte ikke fradrag for befordring efter Ligningsloven § 9 C, da klageren ikke havde lønindtægter eller lignende fra et indtægtsgivende arbejde for foreningen, og befordringen derfor ikke var foretaget til og fra et indtægtsgivende arbejde. SKAT's anvendelse af bikortets aktuelle trækprocent for A-skat blev anset for berettiget, da foreningen ikke havde indvilget i at opkræve A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Landsskatteretten stadfæstede derfor ansættelsen vedrørende befordringsgodtgørelse.

Fri bil

Vedrørende beskatning af fri bil skal den skattepligtige medregne værdien af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i ansættelsesforhold eller aftale om personligt arbejde, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 4, jf. Statsskatteloven § 4.

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren ikke havde haft fri bil til rådighed. Dette blev begrundet med, at klageren ikke havde rådighed over foreningens bil eller nøglerne til den, og kun lejlighedsvis havde været passager i bilen. Da der ikke var hjemmel til at beskatte værdien af denne befordring, som ikke var foregået til eller fra et indtægtsgivende arbejdssted, nedsattes de påklagede ansættelser på dette punkt til 0 kr.