Landsskatteretten: Indfrielse af ulovligt aktionærlån kunne ikke omgøres

Sagen omhandler en anmodning om omgørelse af en kontant indfrielse af et ulovligt aktionærlån. En hovedaktionær var blevet beskattet af et lån på 4.000.000 kr. fra sit selskab i henhold til Ligningsloven § 16 E. Den 1. maj 2013 indfriede aktionæren lånet ved en kontant indbetaling til selskabet.

Efterfølgende ønskede aktionæren at få denne indfrielse omgjort. Han argumenterede for, at den kontante indfrielse havde utilsigtede skattemæssige konsekvenser, idet den skabte en risiko for dobbeltbeskatning, hvis midlerne senere skulle hæves fra selskabet som løn eller udbytte. I stedet ønskede han, at indfrielsen skulle anses for sket ved, at selskabets fordring på ham blev konverteret til løn, eller subsidiært udloddet som udbytte. Dette ville, ifølge et senere offentliggjort styresignal fra SKAT (SKM2014.825.SKAT), have været en skattemæssigt neutral måde at afvikle lånet på.

SKAT afslog anmodningen med den begrundelse, at det var civilretligt umuligt at omgøre en kontant indbetaling, da fordringen ophørte med at eksistere ved indfrielsen. Desuden mente SKAT ikke, at betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 29 var opfyldt, da den kontante indfrielse i sig selv ikke havde nogen skattemæssige virkninger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og afslog anmodningen om omgørelse.

Rettens begrundelse hviler på flere punkter:

1. Grundlæggende forudsætning for omgørelse er ikke opfyldt: Landsskatteretten fastslog, at en betingelse for omgørelse efter Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, er, at en skatteansættelse hviler på den privatretlige disposition, der ønskes omgjort. I denne sag var klagerens skatteansættelse baseret på optagelsen af det ulovlige aktionærlån, jf. Ligningsloven § 16 E. Den disposition, der ønskedes omgjort, var derimod den efterfølgende kontante indfrielse af lånet. Da indfrielsen ikke i sig selv dannede grundlag for en skatteansættelse, var den primære betingelse for omgørelse ikke opfyldt.

2. Faktisk umulighed: Retten tilføjede, at den ønskede omgørelse var umulig at gennemføre. Da lånet blev indfriet kontant, ophørte selskabets fordring på klageren med at eksistere. Man kan ikke efterfølgende konvertere eller udlodde en fordring, der ikke længere findes. Landsskatteretten henviste i den forbindelse til Højesterets praksis i SKM2018.624.HR.

3. Ingen utilsigtede skattemæssige virkninger: Betingelsen i Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 2 om, at dispositionen skal have haft væsentlige, utilsigtede skattemæssige virkninger, var heller ikke opfyldt. Den kontante indfrielse af lånet havde ingen skattemæssige konsekvenser for klageren. Det forhold, at en anden fremgangsmåde (konvertering til løn/udbytte) kunne have været mere skatteoptimal, gør ikke den valgte fremgangsmåde til en disposition med utilsigtede skattemæssige virkninger.

Landsskatteretten konkluderede, at Højesterets dom af 14. januar 2020 om selvangivelsesomvalg ikke kunne føre til et andet resultat i sagen. Afgørelsen fra SKAT blev derfor stadfæstet.