Landsskatteretten: Moms af indbetalinger på privat konto – uregistreret virksomhed

SKAT fastholdt, at klageren var rette indkomstmodtager, da pengene var indgået på hans private konto, og han ikke havde dokumenteret, at indtægterne vedrørte selskabet eller var indkomstført i selskabets konkursbo.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at han ikke havde drevet uregistreret virksomhed, og at momsansættelsen skulle nedsættes til 0 kr. Klageren anførte, at alle indsætninger vedrørende fakturabetalinger havde selskabet [virksomhed4] S.M.B.A. som rette indkomstmodtager. Han forklarede, at selskabet ikke kunne få en erhvervskonto, hvorfor han brugte sine private konti til ind- og udbetalinger. Klageren hævdede, at han på intet tidspunkt havde anvendt pengene privat, men i stedet hævet beløbene snarest efter indsættelse, så de kunne indgå i selskabets kontante beholdning. Dette var gjort for at adskille virksomhedens økonomi og privatforbrug. Klageren mente, at SKAT ikke havde ført bevis for, at de indbetalte fakturaer ikke stammede fra [virksomhed4] S.M.B.A.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, i overensstemmelse med en afgørelse af samme dato vedrørende klagerens skattepligtige indkomst, at SKAT var berettiget til at forhøje klagerens indkomst med 614.425 kr. baseret på indsætninger på klagerens bankkonti. Da den yderligere ansatte indkomst blev anset for at stamme fra erhvervsmæssig virksomhed, fandt Landsskatteretten det berettiget, at SKAT havde anset indkomsten for momspligtig og beregnet moms heraf.

Retten henviste til følgende bestemmelser:

• Momsloven § 3, stk. 1, som definerer afgiftspligtige personer som juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.
• Momsloven § 4, stk. 1, som fastslår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
• Momsloven § 46, stk. 1, hvorefter betaling af afgift som udgangspunkt påhviler den afgiftspligtige person, der foretager en afgiftspligtig levering.
• Momsloven § 47, stk. 1, der kræver, at afgiftspligtige personer, der driver virksomhed, anmelder deres virksomhed til registrering.
• Momsloven § 55, som pålægger registrerede virksomheder at føre et momsregnskab.
• Momsloven § 57, stk. 1, der kræver, at registrerede virksomheder angiver størrelsen af udgående og indgående afgift for hver afgiftsperiode.
• Opkrævningsloven § 5, stk. 2, som giver told- og skatteforvaltningen hjemmel til at ansætte momstilsvaret skønsmæssigt, hvis det ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

Retten bemærkede, at der ikke var uenighed om opgørelsen af momstilsvaret, som SKAT havde fastsat til 122.885 kr., svarende til 20 % af de 614.425 kr. i indsætninger.

På baggrund af ovenstående stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse, hvorefter klagerens skyldige moms for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2013 blev fastsat til 122.885 kr.

Klageren fremlagde selskabets momsafregning for 1. kvartal 2012, men hverken klageren eller hans søn fremlagde selskabets fulde regnskabsmateriale for 2012, trods gentagne anmodninger fra SKAT og Skatteankestyrelsen. Selskabets indberettede salgsmoms for 2012 stemte desuden ikke overens med de samlede indsætninger på kontoen.