Momsfradrag nægtet grundet manglende dokumentation for underleverandørydelser

Sagen omhandler et selskabs momsfradrag for købsmoms vedrørende ydelser fra underleverandører i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014. SKAT havde forhøjet selskabets momstilsvar med 458.421 kr., da de ikke godkendte momsfradraget. Selskabet, [virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS), der udfører skalmuringsopgaver, havde i den pågældende periode benyttet sig af flere underentreprenører, herunder [virksomhed6] v/[person2], [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] v/[person3] og [virksomhed9] v/[person4].

SKATs kontrolundersøgelse af underentreprenørerne afslørede, at de ikke havde angivet købs- eller salgsmoms for de relevante perioder, ikke havde haft forventede virksomhedsudgifter, og at en stor del af de modtagne beløb var videresendt til vekselbureauer og formodedes hævet kontant. Desuden havde visse underentreprenører ikke indberettet lønudgifter, mens andre kun havde indberettet få, vurderet som proforma. Flere af underentreprenørerne var nyregistrerede kort tid før samhandlen og kort tid efter indehavernes indrejse i Danmark, og SKAT havde forgæves forsøgt at kontakte dem. SKAT påpegede også, at selskabets tidligere underleverandører historisk set havde udvist lignende karakteristika, hvilket gav anledning til skatte- og momskrav.

Selskabet argumenterede for, at der var realitet bag samarbejdet, og at ydelserne var leveret. De henviste til, at fakturaerne var tilstrækkeligt specificerede, betalingerne var sket elektronisk, og at selskabet havde udført den fornødne due diligence ved at tjekke CVR- og momsregistrering. Selskabet anførte, at SKATs interne oplysninger om underleverandørernes forhold ikke kunne bruges som argumentation for, at selskabet burde have vidst bedre, og at der ikke var grundlag for kædeansvar. Selskabet afviste også, at det skulle anses for arbejdsgiver for underleverandørernes personale, da der var tale om danske virksomheder, og arbejdsudlejereglerne derfor ikke fandt anvendelse.

SKAT fastholdt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne havde leveret momspligtige ydelser. De fremhævede, at fakturaerne var mangelfulde i forhold til momsbekendtgørelsens krav om specificering af ydelsernes art, omfang og dato, og at der manglede underliggende dokumentation som timesedler. SKAT henviste til en skærpet bevisbyrde i sager af denne type.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje selskabets momstilsvar med 458.421 kr. for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014. Retten fandt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for momsfradrag var opfyldt i henhold til Momsloven § 37, stk. 1.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende hovedpunkter:

Manglende overholdelse af fakturakrav

• Generelt: Fakturaerne opfyldte ikke de indholdsmæssige krav i Momsbekendtgørelsen § 61, stk. 1. De kunne heller ikke anses for omfattet af reglerne om forenklet faktura i Momsbekendtgørelsen § 66, da fakturabeløbene oversteg 3.000 kr.
• [virksomhed6] v/ [person2]: Fakturaerne indeholdt ikke korrekt angivelse af underentreprenørens navn (angivet som "[virksomhed6] ApS" i stedet for enkeltmandsvirksomhed) og angav ikke dato for levering eller afslutning af ydelserne, jf. Momsbekendtgørelsen § 61, stk. 1, nr. 4 og 6.
• [virksomhed8] v/[person3] og [virksomhed9] v/[person4]: Fakturaerne angav ikke arten af de leverede ydelser (mangler sted for arbejde) og angav ikke dato for levering eller afslutning af ydelserne, jf. Momsbekendtgørelsen § 61, stk. 1, nr. 5 og 6.
• [virksomhed7]: En række fakturaer var uden specifikationer, herunder manglende angivelse af art og omfang af ydelser, sted for arbejde og dato for levering/afslutning. Fakturakravene i Momsbekendtgørelsen § 61, stk. 1, nr. 2, 4, 5 og 6 var ikke overholdt. Nogle navne på fakturaerne kunne ikke henføres til lønansatte i [virksomhed7]. En faktura manglede fortløbende nummer, og adressen på fakturaerne var forkert i forhold til CVR-registeret.

Manglende bevis for reel levering

• Selskabet havde ikke løftet bevisbyrden for, at der reelt var sket levering af de ydelser, som momsfradraget relaterede sig til, jf. Momsloven § 37.
• Fakturaerne vedrørte uspecificeret murerarbejde på diverse byggepladser, uden angivelse af specifikke byggepladser, tidspunkter eller hvem der udførte arbejdet.
• Kontrolsporet i selskabet var ikke til stede uden de underliggende aftaler, hvilket var i strid med Bogføringsloven § 4, stk. 2 og Bogføringsloven § 9.
• Der var ikke fremlagt samarbejdsaftaler, arbejdssedler eller andet tilstrækkeligt bevis for, at underentreprenørerne havde udført det pågældende arbejde. Dette medførte en skærpet bevisbyrde, som selskabet ikke havde løftet, med henvisning til SKM2017.210.BR, SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

SKATs kontrolundersøgelser af underleverandørerne

• Underentreprenørerne havde ikke angivet købs- eller salgsmoms for de relevante perioder.
• De havde ikke haft typiske udgifter for reelle underentreprenører.
• En overvejende del af underentreprisesummerne var videresendt til vekselbureauer og formodedes hævet kontant.
• Visse underentreprenører havde ikke indberettet lønudgifter, og de resterende havde kun indberettet få, vurderet som proforma, lønudgifter.
• Flere virksomheder var nyregistrerede kort tid før opgaverne og kort tid efter indehavernes indrejse i Danmark, og SKAT havde forgæves forsøgt at kontakte dem.

Landsskatteretten fandt, at hverken registrering af betalinger i selskabets bogholderi, det reviderede regnskab, kundefakturaer eller bankoverførsler var tilstrækkeligt bevis for, at de omhandlede ydelser reelt var leveret.