Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler spørgsmålet om fradragsret for omkostninger afholdt af [finans1] i forbindelse med køb af to bankfilialer fra [finans4] i indkomstårene 2011 og 2012. Omkostningerne bestod af interne udgifter (lønninger og kørsel m.v.) og eksterne udgifter (revisor og advokat).
SKAT havde oprindeligt ikke godkendt fradrag for nogen af omkostningerne. Dog meddelte Skattestyrelsen senere, at udgifterne til lønninger og kørsel m.v. efter vedtagelsen af Ligningsloven § 8 N (lov nr. 1684 af 26. december 2017) måtte anses for fradragsberettigede. Skattestyrelsen fastholdt dog, at udgifterne til revisor og advokat ikke var fradragsberettigede, da de var afholdt i forbindelse med udvidelse af indkomstgrundlaget og dermed ikke var driftsomkostninger efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
[finans1] nedlagde påstand om fuld fradragsret for alle de omhandlede udgifter. Sparekassen henviste til Landsskatterettens afgørelse, j.nr. 12-0208412 (vedrørende [finans5]), som omhandlede en lignende problemstilling. [finans1] var bekendt med, at denne sag var indbragt for domstolene og ønskede at afvente udfaldet heraf. Sparekassen havde ingen bemærkninger til Skattestyrelsens reviderede indstilling om fradrag for løn- og kørseludgifter.
Landsskatteretten fandt, at udgifterne til løn og kørsel m.v. var fradragsberettigede, mens udgifterne til revisor og advokat ikke var det. Afgørelsen bygger på en fortolkning af driftsomkostningsbegrebet i Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og den udvidede fradragsret for lønudgifter i Ligningsloven § 8 N.
Landsskatteretten bemærkede, at omkostninger forbundet med etablering og udvidelse af eksisterende virksomhed som udgangspunkt ikke er fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da de anses for anlægsudgifter. Dette blev understreget af Højesterets dom i SKM2017.513.HR, som fastslog, at lønudgifter i en lignende sag var etablerings- eller anlægsudgifter.
Med vedtagelsen af Ligningsloven § 8 N (lov nr. 1684 af 26. december 2017), der har virkning fra og med indkomståret 2008, er fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter udvidet. På baggrund heraf blev det fastslået:
SKATs afgørelse blev ændret i overensstemmelse hermed, hvilket resulterede i følgende justeringer:
| Klagepunkt | SKATs afgørelse | Landsskatterettens afgørelse |
|---|---|---|
| Indkomståret 2011 | ||
| Ikke godkendt fradrag for omkostninger til lønninger og kørsel m.v. | +71.000 kr. | -71.000 kr. |
| Ikke godkendt fradrag for omkostninger til revisor og advokat | +74.000 kr. | +74.000 kr. |
| Indkomståret 2012 | ||
| Ikke godkendt fradrag for omkostninger til lønninger og kørsel m.v. | +141.000 kr. | -141.000 kr. |
| Ikke godkendt fradrag for omkostninger til revisor og advokat | +127.000 kr. | +127.000 kr. |

Satser og beløbsgrænser i lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt [virksomhed1] A/S (tidligere [virksomhed2] A/S) var rette omkostningsbærer for advokat- og revisorudgifter på i alt 24.288.199 kr., afholdt i forbindelse med køb af aktier i [virksomhed3] A/S og tilhørende udenlandske koncernselskaber. Skat havde nægtet fradrag for udgifterne, idet de mente, at den franske equityfond [virksomhed7] (via datterselskabet [virksomhed8], Luxembourg) var rette omkostningsbærer.
[virksomhed1] A/S er det danske moderselskab i [virksomhed3] Gruppen. I 2005 blev ingrediensdivisionen i [virksomhed3] A/S mv. overdraget til [virksomhed7] via datterselskabet [virksomhed8], Luxembourg, ved en betinget købsaftale af 29. april 2005. Aftalen indeholdt en klausul (pkt. 15.4), der tillod køber at overdrage rettigheder og forpligtelser til et dansk helejet datterselskab. Denne overdragelse skete den 19. juli 2005 til [virksomhed2] A/S (et skuffeselskab erhvervet den 28. april 2005), som senere skiftede navn til [virksomhed1] A/S. Den endelige overtagelse ("Closing Meeting") fandt sted den 29. juli 2005.
Finansiel Stabilitet lander et markant overskud på 830 mio. kr. i første halvår 2023, understøttet af det stigende renteniveau og positive værdipapirafkast.
Negative kursreguleringer og markedsuro vender overskud til underskud i første halvår af 2022.
[virksomhed7] havde engageret en række rådgivere (advokater og revisorer) til at udføre due diligence-rapporter og yde assistance i forbindelse med transaktionen. Selvom aftalebreve med rådgiverne generelt var indgået mellem rådgiverne og [virksomhed7], og henvendelser om arbejdets indhold skete til [virksomhed7], blev fakturaerne for det udførte arbejde sendt direkte til [virksomhed2] A/S. De fratrukne udgifter androg 23.722.000 kr., og selskabet anmodede om yderligere fradrag for 566.199 kr.
De væsentligste udgiftsposter var:
| Navn | Reference nr. | Beløb (t.kr.) |
|---|---|---|
| [virksomhed12] | 24 | 10.918 |
| [virksomhed13] | 38 | 2.963 |
| [person6] (antitrust advokat) | 15 | 766 |
| [virksomhed11] (advokat) | 12 | 1.599 |
| [person7] (advokat) | 4 | 708 |
| [virksomhed10] France (revisor) | 8 | 3.079 |
| [virksomhed10] Denmark (revisor) | 9 | 3.077 |
| I alt | 23.110 |
Skat argumenterede for, at [virksomhed7] var rette omkostningsbærer, da de havde forestået hele projektet, fastlagt retningslinjer for undersøgelsernes omfang og vurderet investeringens relevans. Alle aftaler med rådgivere var indgået af [virksomhed7] flere måneder før overtagelsen af både [virksomhed8] og [virksomhed2] A/S. Skat mente, at [virksomhed2] A/S ingen indflydelse havde på processen og var kontrolleret af [virksomhed7]. Hvis investeringen var mislykkedes, ville [virksomhed7] have båret det økonomiske ansvar. Udgifterne blev anset for etableringsomkostninger, der hverken var fradragsberettigede efter Ligningsloven § 8 J eller Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Skat henviste til SKM2008.465.HR, SKM2008.967.HR, SKM2007.773.HR og SKM2007.775.HR.
Selskabets repræsentant påstod fradrag for de fulde udgifter, subsidiært for udgiften til [virksomhed10] Denmark. Det blev anført, at [virksomhed7] var en uafhængig rådgiver for det købende selskab, ikke køberen selv. [virksomhed7]'s rolle blev sammenlignet med en arkitekts rolle i et byggeri. Det var [virksomhed2] A/S, der havde interesse i due diligence-undersøgelserne, da selskabet skulle købe aktierne og optage lån til finansieringen. Selskabet henviste til Højesterets dom i TfS 2004.542 (Johnson Holding), der godkendte fradragsret for holdingselskabers etableringsudgifter efter Ligningsloven § 8 J. Endvidere blev der henvist til TfS2001.770.LSR, TfS2005.18.LSR og SKM2009.455.LSR for at understrege, at den rette omkostningsbærer er den part, der har interesse i at få gennemført undersøgelsen. Selskabet afviste Skats sammenligning med projektudbydere, da [virksomhed7] repræsenterede køberne, ikke sælgerne. Subsidiært blev det anført, at udgiften til [virksomhed10] Denmark var indgået efter overdragelsen til det danske selskab. Repræsentanten henviste også til Ligningsloven § 8 I for udgiften til [virksomhed16] (reference 4), som vedrørte markedsundersøgelser. Endelig blev det fremhævet, at overførsel af købsaftalen til et dansk holdingselskab var en normal procedure for at muliggøre sambeskatning og placering af koncernledelsen i Danmark.

Sagen omhandler selskabets fradrag for rådgiveromkostninger i forbindelse med aktiekøb og advokatudgifter afholdt i vold...
Læs mere
Sagen omhandler, hvorvidt H1 A/S kunne fratrække betydelige advokatudgifter som låneomkostninger i forbindelse med selsk...
Læs mere