Landsskatteretten: Ikke fradrag for "Recharge and Transaction Fee" og rådgivningshonorarer i forbindelse med kapitalfonds opkøb

Sagen omhandler H1 ApS's krav om fradrag for betydelige låneomkostninger, herunder en "Recharge and Transaction Fee" på 727.370.000 kr. betalt til fem kapitalfondsforvaltere, samt andre lånerelaterede udgifter på i alt 39.390.359 kr., som omfattede advokat- og revisorhonorarer. H1 ApS gjorde gældende, at disse omkostninger var fradragsberettigede i henhold til dagældende Kursgevinstloven § 26, stk. 4 som en del af anskaffelsessummen for gælden, eller subsidiært, at advokat- og revisorhonorarerne kunne fratrækkes efter Ligningsloven § 8 J, stk. 1.

H1 ApS var en del af en kompleks struktur etableret for at erhverve den børsnoterede virksomhed H5 A/S af et konsortium af kapitalfonde. Overtagelsen var finansieret med betydelig gæld, hvor H1 ApS opnåede en multivalutasikret lånefacilitet på ca. 71,6 mia. kr. Den omstridte "Recharge and Transaction Fee" var en del af et større honorar på 130 mio. euro, som H6 ApS (et andet selskab i koncernen) havde aftalt med kapitalfondsforvalterne for rådgivning i forbindelse med opkøbet og finansieringen. H1 ApS blev faktureret for 97,5 mio. euro af dette honorar, betegnet som "Debt Finance Fee". De øvrige omstridte omkostninger bestod af diverse professionelle honorarer fra advokatfirmaer, revisorer og banker.

SKAT afviste fradragene med den begrundelse, at omkostningerne ikke var direkte låneomkostninger, men snarere projekthonorarer for den overordnede strukturering og rådgivning i forbindelse med opkøbet. Disse faldt uden for anvendelsesområdet for Kursgevinstloven § 26, stk. 4, da kun omkostninger, der er direkte og nært forbundet med selve gældsstiftelsen eller indfrielsen, er fradragsberettigede. SKAT anførte desuden, at H1 ApS ikke var den rette omkostningsbærer for mange af udgifterne, da de underliggende aftaler var indgået med kapitalfondsforvalterne eller andre koncernselskaber. Vedrørende den subsidiære påstand om fradrag efter Ligningsloven § 8 J, stk. 1 argumenterede SKAT, at H1 ApS, som et indskudt holdingselskab, ikke havde etableret eller udvidet sin egen erhvervsvirksomhed; dette var snarere kapitalfondenes aktivitet.

H1 ApS fastholdt, at ordet "omkostninger" i Kursgevinstloven § 26, stk. 4 skulle fortolkes bredt, med henvisning til tidligere administrativ praksis og retspraksis, og at omkostningerne var en integreret del af vederlaget for at opnå lånefaciliteterne. For advokat- og revisorhonorarerne henviste H1 ApS til SKM2007.775.HR, som havde godkendt fradrag for visse rådgivningshonorarer i forbindelse med aktieerhvervelser efter Ligningsloven § 8 J, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for den største del af de omstridte låne- og rådgivningsomkostninger. Dog nedsatte Landsskatteretten forhøjelsen med 2.386.673 kr. i overensstemmelse med SKATs indstilling, da SKAT havde godkendt fradrag for to specifikke udgifter på henholdsvis 2.129.281 kr. og 257.392 kr.

Formalitet – Praksisændring

Landsskatteretten fandt ikke, at der i 2006 eksisterede en fast administrativ praksis, der støttede selskabets brede fortolkning af låneomkostningsbegrebet. Formuleringerne i Ligningsvejledningen for 2006 og Skatteministeriets meddelelse i TfS 1998.581 gav ikke grundlag for selskabets synspunkt. Omskrivningerne i Ligningsvejledningen 2010 blev anset for præciseringer baseret på senere domme, ikke en praksisændring. Der blev henvist til SKM2011.587.HR, som stiller strenge krav til bevis for eksistensen af en fast administrativ praksis.

Realitet – Låneomkostninger efter Kursgevinstloven

Landsskatteretten lagde til grund, at en grundlæggende betingelse for fradragsret i form af tillæg til en anskaffelsessum efter Kursgevinstloven § 26, stk. 4 (nu stk. 3) er, at det er den skattepligtiges egne udgifter.

• Recharge and Transaction Fee: H1 ApS var ikke part i "Recharge and Transaction Fee Agreement" med kapitalfondsforvalterne. Derfor kunne udgiften på 97.500.000 euro ikke placeres hos H1 ApS som rette omkostningsbærer.
• Andre rådgiverhonorarer: H1 ApS var heller ikke part i aftalerne med R2 og R3, og var derfor som udgangspunkt ikke rette omkostningsbærer for disse udgifter.
• Fortolkning af låneomkostninger: Landsskatteretten afviste selskabets brede fortolkning af "omkostninger" i Kursgevinstloven § 26, stk. 4. Med henvisning til lovbestemmelsens forarbejder og Højesterets dom i SKM2012.2.HR blev det fastslået, at der kræves en snæver sammenhæng mellem udgiftsposten og det konkrete lån. Kun omkostninger, der kan henføres til selve gældens etablering eller indfrielse, kan medtages som låneomkostninger. De omstridte udgifter til R4, R5, R6, R9, R2 og R3 blev ikke anset for låneomkostninger i kursgevinstlovens forstand, da de vedrørte rådgivning og forhandlinger, ikke direkte gennemførelse af lånet.
• Udokumenterede udgifter: De resterende udgifter på 12.458.084 kr. var ikke dokumenteret ved grundbilag og kunne derfor ikke godkendes.

På baggrund af ovenstående blev selskabets principale, subsidiære og mere subsidiære påstande afvist.

Realitet – Fradrag for advokat- og revisorudgifter efter Ligningsloven

Landsskatteretten afviste også selskabets mest subsidiære påstand om fradrag for advokat- og revisorudgifter til R4 og R9 efter Ligningsloven § 8 J, stk. 1.

• Fortolkning af Ligningsloven § 8 J: Med henvisning til Højesterets domme i SKM2007.775.HR og SKM2007.773.HR blev det fastslået, at Ligningsloven § 8 J, stk. 3 kun omfatter udgifter til berigtigelse og gennemførelse af selve aktiekøbet. Andre udgifter til advokat- og revisorbistand, herunder undersøgelser, rådgivning og forhandlinger, kan kun fratrækkes efter Ligningsloven § 8 J, stk. 1, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
• Etablering/udvidelse af virksomhed: Landsskatteretten henviste til Højesterets dom i SKM2012.70.HR, som fastslår, at udvidelsen af erhvervsvirksomheden i forbindelse med virksomhedsopkøb, hvor der etableres en holdingstruktur, ikke finder sted i det til lejligheden indkøbte holdingselskab (H1 ApS), men snarere hos kapitalfondene. Da H1 ApS ikke havde udvidet sin erhvervsvirksomhed ved køb af aktierne i H5 A/S, kunne de beskrevne udgifter ikke fratrækkes efter dagældende Ligningsloven § 8 J.

Therefore, Landsskatteretten did not grant the company's most subsidiary claim.