Landsskatteretten: Beskatning af fri bolig - Rådighed og ejendomsvurdering

Sagen omhandler beskatning af fri bolig for en hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, der ejer en landbrugsejendom. Klageren, som ejer 90 % af anparterne, blev af SKAT beskattet af værdien af fri bolig for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. SKATs afgørelse var baseret på, at ejendommen havde stået til klagerens rådighed, og at beskatningen skulle ske ud fra den offentlige ejendomsvurdering.

Ejendommen, beliggende [adresse1], [by1], blev købt af selskabet i 1995 med henblik på udlejning og var udlejet frem til udgangen af 2009. Efter fraflytning af de sidste lejere blev der konstateret vandindtrængning, og en omfattende istandsættelse påbegyndtes i 2010 og strakte sig til ultimo 2012. Klageren havde oprindeligt til hensigt at udleje ejendommen igen efter istandsættelsen. I 2012 blev klageren dog bekendt med en omfattende forurening på ejendommen, hvilket gjorde udlejning eller salg vanskeligt. Klageren valgte derfor selv at flytte ind på ejendommen den 1. december 2012.

SKAT forhøjede klagerens indkomst med værdien af fri bolig, idet de argumenterede for, at beskatning sker på baggrund af rådighed, ikke faktisk brug, og henviste til domspraksis som SKM2005.437.LSR og SKM2012.66.VLR. SKAT anvendte den offentlige ejendomsvurdering som beregningsgrundlag, jf. Ligningsloven § 16, stk. 9. SKATs beregning var som følger:

Klageren nedlagde påstand om nedsættelse af beskatningen. Han gjorde gældende, at ejendommen var ubebølig i perioden 2011 til ultimo 2012 på grund af den omfattende renovering, og at der derfor ikke var grundlag for rådighedsbeskatning i denne periode. Han henviste til Landsskatterettens praksis, herunder LSR j.nr. 2-1-1905-0370 og LSR j.nr. 11-0300616, der understøtter, at der ikke skal ske beskatning, hvis ejendommen reelt er ubebølig. Endvidere anførte klageren, at SKATs beregningsgrundlag var for højt, da ejendomsvurderingen var sat for højt på grund af den omfattende forurening. Klageren henviste til en afgørelse fra Landsskatteretten (LSR 30. maj 2017, j.nr. [sag4]), hvor ejendommens handelsværdi blev fastsat til 1.500.000 kr. pr. 1. oktober 2014 på grund af forureningen, og argumenterede for, at denne lavere værdi burde anvendes for alle de omhandlede indkomstår.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at en person anses for hovedaktionær, hvis vedkommende ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af anpartskapitalen, eller råder over mere end 50 % af stemmeværdien, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 1. En hovedaktionær, der modtager fri helårsbolig fra selskabet, skal medregne værdien af rådigheden over boligen i den skattepligtige indkomst, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 5 (tidligere stk. 6) og Ligningsloven § 16, stk. 9. Værdien af boligen beregnes som 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg af ejendomsværdiskat og ejendomsskatter. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen med tillæg af forbedringer, jf. Ligningsloven § 16, stk. 9. Udbytte i form af helårsbolig beskattes som personlig indkomst, jf. Personskatteloven § 3, stk. 1 og Personskatteloven § 4a, stk. 2.

Det er en betingelse for beskatning, at helårsboligen har været stillet til hovedaktionærens private rådighed. Det er ikke et krav, at boligen rent faktisk er benyttet privat. Landsskatteretten foretog en konkret vurdering af sagens omstændigheder.

Landsskatteretten fandt det sandsynliggjort, at klageren ikke havde rådighed over ejendommen i 2011 og fra 1. januar til 30. november 2012. Dette skyldtes, at ejendommen oprindeligt var erhvervet med henblik på udlejning og gennemgik en omfattende istandsættelse frem til klagerens indflytning den 1. december 2012. Klagerens hensigt om at udleje ejendommen ændredes først i 2012, da han blev bekendt med den omfattende forurening, hvilket skabte usikkerhed om fremtidig udlejning eller salg. På den baggrund besluttede klageren at benytte ejendommen privat.

Derfor skulle klageren ikke beskattes af fri bolig i indkomståret 2011 og for perioden 1. januar til 30. november 2012. Beskatning af fri bolig skulle først ske fra den 1. december 2012, hvor ejendommen blev anset for at have stået til klagerens rådighed.

Beskatningsgrundlaget for fri bolig skulle beregnes ud fra den aktuelle værdi. Landsskatteretten havde i en tidligere sag nedsat ejendomsvurderingen som følge af forureningen på ejendommen. Da forureningsniveauet måtte antages at være tilsvarende i 2011 og 2012, skulle beregningen ske ud fra en stuehusværdi på 1.351.200 kr. for begge år. Da ejendommen er vurderet som landbrugsejendom, skal beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten ske på baggrund af stuehusets værdi, jf. den dagældende Ejendomsværdiskatteloven § 4a, stk. 1 jf. Ejendomsværdiskatteloven § 4, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten opgjorde klagerens beskatningsgrundlag for fri bolig som følger:

Landsskatteretten ændrede dermed SKATs afgørelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.