Landsskatteretten stadfæster SKATs forhøjelser vedrørende løn, private udgifter, kørselsgodtgørelse, diæter og aktionærlån

Private udgifter (2010 og 2011) Selskab B foretog fradrag for diverse udgifter, som SKAT anså for private. Disse omfattede rengøring, vedligeholdelse, mindre anskaffelser, småanskaffelser, rejseudgifter, repræsentation, bladhold og andre udgifter. De samlede forhøjelser for private udgifter var 63.014 kr. i 2010 og 94.035 kr. i 2011.

Kørselsgodtgørelse (2011 og 2012) Selskab B udbetalte skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse til klageren. Dette omfattede kørsel til [virksom4] (hvor klageren arbejdede i 2010 og 2011), kørsel til [virksom5] (fra efteråret 2011), og kørsel til Polen og Skotland. SKAT anførte, at 60-dages reglen ikke var overholdt for kørsel til [virksom4] og [virksom5], og at kørsel til Polen og Skotland primært var af privat karakter.

Diæter (2011 og 2012) Selskab B udbetalte diæter i forbindelse med klagerens rejser til Polen, Skotland og Danmark. SKAT anså diæterne for skattepligtige, da rejserne til Polen og Skotland blev anset for private.

Hævninger i selskab B og C (2012 og 2013) Klageren optog lån/foretog hævninger i selskab B og C. I 2012 hævede klageren 30.000 kr. i selskab B og 15.000 kr. i selskab C. I 2013 hævede klageren 25.000 kr. i selskab B og 69.000 kr. i selskab C. Klageren hævdede at have tilbagebetalt et lån på 207.165 kr. fra selskab B, delvist med et lån fra selskab C.

SKATs Afgørelse

SKAT forhøjede klagerens indkomst med:

• Løndifferencer: 41.665 kr. (2009), 107.662 kr. (2010) og 152.150 kr. (2011), da den selvangivne løn var lavere end den i selskabets regnskaber oplyste løn, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c.
• Private udgifter: 63.014 kr. (2010) og 94.035 kr. (2011), da udgifterne blev anset for private og ikke dokumenteret som erhvervsmæssige, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c.
• Kørselsgodtgørelse: 45.034 kr. (2011) og 104.772 kr. (2012), da 60-dages reglen ikke var overholdt, og kørsel til Polen/Skotland blev anset for privat, jf. Ligningsloven § 9, stk. 4 og Ligningsloven § 9B, stk. 1.
• Diæter: 13.195 kr. (2011) og 1.365 kr. (2012), da rejserne til Polen/Skotland blev anset for private, jf. Statsskatteloven § 4 og Ligningsloven § 9A.
• Aktionærlån/yderligere løn: 45.000 kr. (2012) og 232.965 kr. (2013), da lån optaget efter 14. august 2012 er skattepligtige, og et ældre lån ikke var fuldt tilbagebetalt, jf. Ligningsloven § 16e og Kursgevinstloven § 21, stk. 2.

Klagerens Opfattelse

Klageren bestred forhøjelserne og anførte, at:

• Løndifferencer: Forskellen skyldtes ATP, barsel og kørselsgodtgørelse, og der var ingen lønforskel.
• Private udgifter: Udgifterne var erhvervsmæssige, da kontoret blev brugt udelukkende erhvervsmæssigt, IT-udstyr var nødvendigt, rejseudgifter vedrørte kundebesøg, og bladhold var faglitteratur. Klageren mente ikke at være blevet bedt om at dokumentere udgifterne.
• Kørselsgodtgørelse: Klageren var ikke ansat hos [virksom4] eller [virksom5], men [virksom1] ApS var underleverandør. Kørslen var derfor ikke omfattet af 60-dages reglen. Rejser til Polen og Skotland var forretningsmæssigt begrundet, da der var samarbejdspartnere der. Klageren mente, at der var sket dobbeltbeskatning af visse beløb.
• Diæter: Argumenterne var de samme som for kørselsgodtgørelse til Polen og Skotland.
• Aktionærlån: Beløbet på 45.000 kr. i 2012 var tilbagebetaling af tidligere udlæg. Beløbet på 232.965 kr. i 2013 kunne modregnes i korrekt beregnet kørselsgodtgørelse. Klageren hævdede at have tilbagebetalt det ældre lån på 207.165 kr.

Retsmødet

Klagerens repræsentant fastholdt, at kørselsgodtgørelsen var skattefri, da klageren ikke var ansat hos [virksom4] eller [virksom5], og at kørselsregnskabet kunne lægges til grund. Vedrørende private udgifter blev det anført, at kontoret på privatadressen udelukkende blev brugt erhvervsmæssigt, IT-udstyr var essentielt, og rejseudgifter skyldtes lange arbejdsdage. Repræsentationsudgifter var afholdt i relation til samarbejdspartnere. Rejser til Polen var erhvervsmæssigt begrundet i et samarbejde med et byggefirma. Vedrørende lån blev det hævdet, at klageren havde et tilgodehavende i [virksom2], og at det ældre lån i [virksom1] var tilbagebetalt.

SKAT fastholdt deres afgørelse og understregede, at 60-dages reglen var gældende, og at kørsel til Polen/Skotland var privat. SKAT bestred, at løndifferencerne kunne afstemmes med godtgørelser, og at der var sket dobbeltbeskatning. SKAT fastholdt den skærpede bevisbyrde for erhvervsmæssige udgifter, når virksomheden havde adresse på bopælen, og at dokumentation manglede.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4.

Løndifferencer

Landsskatteretten fandt, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at differencen mellem den i selskabets regnskaber angivne løn og den selvangivne løn skyldtes ATP, barsel eller kørselsgodtgørelse. Det var derfor med rette, at klageren blev beskattet af lønindkomsten i overensstemmelse med selskabets regnskaber for indkomstårene 2009-2011.

Private udgifter

Udgifter afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen, og udgiften må ikke være af privat karakter. Bevisbyrden for, at en udgift er fradragsberettiget, påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR. Da virksomheden blev drevet fra klagerens private adresse, var bevisbyrden skærpet.

Retten fandt, at det ikke var dokumenteret, at udgifter til rengøring, vedligeholdelse, mindre anskaffelser, småanskaffelser, bladhold og en post benævnt ”andre udgifter” var erhvervsmæssige. Rejseudgifter var heller ikke dokumenteret og blev derfor anset for private. Vedrørende bladhold bemærkede retten, at disse kun kunne fratrækkes som driftsudgifter, hvis der var påvist en direkte og naturlig forbindelse til virksomhedens drift, hvilket ikke var tilfældet.

For repræsentationsudgifter gælder, at selskabet kan fradrage 25 % af de afholdte udgifter, hvis det er dokumenteret, at der er tale om egentlige repræsentationsudgifter, jf. Ligningsloven § 8, stk. 4. Der stilles betydelige krav til dokumentationen, herunder bilag med angivelse af deltagere og anledning, jf. SKM2003.559.ØLR. Da der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation, blev udgifterne anset for private og beskattet hos klageren.

Kørselsgodtgørelse

Godtgørelse udbetalt af arbejdsgiveren skal medregnes ved indkomstopgørelsen, medmindre den er omfattet af undtagelser som rejseudgifter eller befordringsudgifter, jf. Ligningsloven § 9, stk. 4. Udgifter til befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads kan fradrages i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, jf. Ligningsloven § 9B, stk. 1, litra a.

Da klageren allerede i 2010 havde opfyldt 60-dages reglen for arbejdspladsen hos [virksomhed4] og i 2011/2012 for [virksomhed5], var det med rette, at SKAT anså de udbetalte godtgørelser for skattepligtige. Vedrørende kørsel til Polen fandt retten, at klageren ikke havde dokumenteret, at kørslen var erhvervsmæssigt begrundet, især da den overvejende skete op til weekender, og klageren havde familie i Polen. Disse udgifter blev derfor anset for private og skattepligtige.

Klagerens påstand om dobbeltbeskatning af kørselsgodtgørelse blev ikke taget til følge, da det ikke var godtgjort, at kørselsgodtgørelsen var indeholdt i løndifferencen.

Diæter

Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren på grund af afstand til et midlertidigt arbejdssted, kan være skattefrie, hvis de ikke overstiger fastsatte takster, jf. Ligningsloven § 9A. Retten fandt, at det ikke var dokumenteret, at de foretagne rejser til Polen og Skotland var erhvervsmæssigt begrundede. De udbetalte diæter blev derfor anset for private og skattepligtige for klageren i henhold til Statsskatteloven § 4.

Hævninger i selskaberne

I henhold til Kursgevinstloven § 21, stk. 2 medregnes gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld til selskaber, hvori den skattepligtige ejer aktier, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Desuden er alle hævninger/lån udbetalt fra et selskab til en hovedanpartshaver fra og med den 14. august 2012 skattepligtige, uanset tilbagebetalingspligt, jf. Ligningsloven § 16e.

Klagerens hævninger i november 2012 fra selskab B og C blev anset for skattepligtige i henhold til Ligningsloven § 16e. Vedrørende et ældre lån på 207.165 kr. fra selskab B, som klageren hævdede at have tilbagebetalt delvist, fandt retten, at det resterende beløb på 138.965 kr. ikke var dokumenteret tilbagebetalt og derfor var skattepligtigt. Endvidere blev yderligere hævninger i 2013 fra selskab B og C også anset for skattepligtige.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelser i sin helhed.

Erhvervsmæssig kørsel

Klageren havde oprettet et selskab i 2010 med formål at sælge ishockeyspillere og udstyr. Klageren modtog ikke løn fra selskabet, men fratrak 46.345 kr. for erhvervsmæssig kørsel efter Statens takster. Ifølge SKAT ejede klageren ikke en bil efter maj 2010. Selskabet havde ikke indsendt regnskab og var under tvangsopløsning. Klageren indsendte et sammenskrevet kørselsregnskab for 2010, der angav kørsel til forskellige byer i forbindelse med spillertræning, kampe og møder. Klageren argumenterede for, at kørslen var erhvervsmæssig, og at en medarbejder i virksomheden havde bil. SKAT afviste fradraget med henvisning til Ligningsloven § 9b og Ligningsloven § 9c, da kørslen ikke var til en indtægtsgivende arbejdsplads, og dokumentationen var utilstrækkelig.