Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede klagerens indkomstansættelse for 2011, specifikt vedrørende løn fra to virksomheder og spørgsmålet om skattefri godtgørelser for rejse og kørsel. Klageren var direktør og bestyrelsesmedlem i selskabet [virksomhed2] ApS.
SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med 157.616 kr. fra [virksomhed1] og 179.613 kr. fra [virksomhed2] ApS, da beløbene ikke var medtaget i indkomstopgørelsen. SKAT godkendte dog en reduktion på 23.910 kr. for rejsegodtgørelse fra [virksomhed2] ApS, men afviste skattefri kørselsgodtgørelse på 84.704 kr. med henvisning til manglende dokumentation og selskabets egne varebiler.
Klageren påstod, at lønnen fra [virksomhed2] ApS skulle nedsættes til 0 kr., subsidiært reduceres med kørselsgodtgørelsen, og at der skulle ske godskrivning af indeholdt A-skat vedrørende løn fra [virksomhed1]. Klageren argumenterede for, at der var indeholdt A-skat og AM-bidrag for lønnen fra [virksomhed2] ApS, og at [Skattecentret] ikke havde håndteret indbetalingerne korrekt. Vedrørende kørselsgodtgørelsen anførte klageren, at egen bil blev brugt til lange distancer, da selskabets varevogne var gamle og kun brugt til lokal kørsel.
For lønnen fra [virksomhed1] fastholdt klageren, at der var tale om nettoløn, og at arbejdsgiveren burde have indeholdt og angivet skat. Klageren mente at have handlet i god tro og ikke at hæfte i henhold til Kildeskatteloven § 68.
Landsskatteretten traf følgende afgørelse vedrørende klagerens indkomstansættelse for 2011:
SKATs afgørelse blev stadfæstet. Klageren havde ubestridt modtaget 157.616 kr. som lønindkomst fra [virksomhed1]. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for sin bruttoløn eller for, at A-skat var indeholdt. Det blev bemærket, at en lønmodtager hæfter for ikke indeholdt A-skat, jf. Kildeskatteloven § 68. Indkomst fra et ansættelsesforhold er skattepligtig indkomst, jf. Statsskatteloven § 4c.
Retten fandt, at klagerens skattepligtige indkomst fra [virksomhed2] ApS kunne ansættes på grundlag af de fremlagte lønsedler. Den samlede indkomst, inklusive kørselsgodtgørelse, blev forhøjet med 84.796 kr. til 264.409 kr. Det forhold, at selskabet ikke havde opfyldt sine indberetnings- og indbetalingsforpligtelser, blev anset for et mellemværende mellem selskabet og SKAT og ændrede ikke klagerens skattepligt.
SKATs afgørelse blev stadfæstet på dette punkt. Selvom omhandler skattefri befordringsgodtgørelse, forudsætter det, at arbejdsgiveren kontrollerer, om betingelserne for udbetaling er opfyldt, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Dette kræver specifikke bilag, der indeholder:
Da der ikke forelå en specifikation af kørselsgodtgørelsen og kørslen, der godtgjorde, at betingelserne for skattefri udbetaling var opfyldt, kunne den udbetalte kørselsgodtgørelse på 84.704 kr. ikke anses for skattefri.
SkatteministerietOversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Skattestyrelsen
Skatteministeriet
Sagen omhandler klagerens ansatte udbytteindkomst fra [virksomhed1] ApS for indkomstårene 2003-2007. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med betydelige beløb, som blev anset for maskeret udbytte i henhold til Statsskatteloven § 4 og Ligningsloven § 16a, stk. 1. Klageren var hovedanpartshaver i selskabet, der drev revisionsvirksomhed og senere gik konkurs. Sagen involverede en række omstridte poster, herunder modtagne checks og diesel fra en samarbejdspartner ([virksomhed5] A/S), private udgifter afholdt af selskabet (garderobeskab og TV), samt store private hævninger fra selskabets bankkonto.
SKATs forhøjelser var baseret på en gennemgang af bilagsmateriale, som delvist var bortkommet, og kontoudtog fra selskabets bankkonto. For indkomstårene 2003 og 2004 var forhøjelserne på henholdsvis 126.136 kr. og 68.345 kr. For 2005 var forhøjelsen 377.564 kr., for 2006 var den 528.053 kr., og for 2007 var den 513.321 kr.
Skatterådet har hævet satserne for kørselsfradrag og skattefri godtgørelse for 2026, hvilket giver ca. 1,1 mio. danskere et højere fradrag pr. kørt kilometer.
Oversigt over aktuelle satser, beløbsgrænser og skatteprocenter i kildeskatteloven for 2025 og 2026.
Klagerens repræsentant anførte, at ansættelserne for 2003 og 2004 var forældede, og at der ikke forelå grov uagtsomhed eller forsætlige forhold, hvilket blev underbygget af, at politiet havde opgivet en sigtelse for overtrædelse af Skattekontrolloven § 16, stk. 3. Det blev desuden hævdet, at de af SKAT opgjorte beløb ikke udgjorde udbytte, og at klageren blev dobbeltbeskattet, da han selv havde foretaget efterangivelser forud for SKATs forhøjelse.
Specifikt argumenterede klageren for, at:
SKAT fastholdt, at de omstridte beløb udgjorde maskeret udbytte, da de var tilgået klageren personligt uden at være korrekt bogført som selskabsudgifter eller udlignet via en mellemregningskonto. SKAT henviste til, at checksene var udstedt direkte til klageren, at garderobeskabet og TV'et var leveret til klagerens privatadresse og anvendt privat, og at de store hævninger fra bankkontoen i høj grad bar præg af at dække private udgifter. SKAT mente desuden, at ansættelsesfristerne var suspenderet på grund af klagerens forsætlige eller groft uagtsomme adfærd. For kørselsgodtgørelsen fandt SKAT, at de formelle krav til et kørselsregnskab ikke var opfyldt, og at godtgørelsen derfor var skattepligtig.
Sagen omhandlede klagerens ret til fradrag for børnebidrag og erhvervsmæssig kørsel i indkomståret 2010. Klageren havde ...
Læs mereSagen omhandlede beskatning af befordringsgodtgørelse og rejsegodtgørelse for indkomståret 2005. Klageren, en håndboldsp...
Læs mere