Landsskatteretten: Afvisning af credit-lempelse for betalte sundhedsbidrag i Nederlandene (2011-2013)

Sagen omhandlede en klager, der var fuldt skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, men modtog førtidspension fra Nederlandene i indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Klageren betalte både indkomstskat (”Loonbelasting”) og forskellige bidrag (”Nominale bijdrage”, ”Vervangende bijdrage AWBZ” og ”Vervangende bijdrage Zvw”) i Nederlandene.

SKAT havde i sin afgørelse givet nedslag i klagerens danske skatteberegning for den betalte nederlandske indkomstskat (credit-lempelse) og fradrag i den skattepligtige indkomst for de betalte bidrag efter Ligningsloven § 8 M, stk. 2. SKAT fastholdt, at der skulle sondres mellem egentlige indkomstskatter, der berettiger til credit-lempelse, og obligatoriske udenlandske sociale bidrag, der alene er fradragsberettigede. SKAT argumenterede, at de nederlandske bidrag ikke var indkomstskatter, da de ikke fremgik som sådan i kontroloplysninger, ordet ”bijdrage” betyder ”bidrag”, og de var øremærket til sygdomsbehandling.

Klageren var uenig og mente, at de betalte bidrag udgjorde skat efter artikel 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene, og derfor skulle give ret til credit-lempelse i den danske skat. Klageren anførte, at bidragene svarede til det danske sundhedsbidrag og dermed var en form for skat, ikke en pensionsopsparing. Klageren henviste til tidligere praksis fra SKAT i 2008, hvor lignende bidrag blev godkendt til lempelse, samt et brev fra Den Europæiske Kommission fra 2006, der ifølge klageren forbød dobbelt opkrævning af sociale sikkerhedsopkrævninger, herunder sundhedsbidrag, jf. Artikel 14, stk. 1 i Forordning (EØF) nr. 1408/71.

Oversigt over beløb (EUR)

SKAT afviste også fradrag for fagforeningskontingent, som klageren havde medtaget, da klageren var pensionist og kontingentet ikke opfyldte betingelserne i Ligningsloven § 13, stk. 1 og Skattekontrolloven § 8T, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 1. juli 1996 mellem Danmark og Nederlandene. Klageren var derfor skattepligtig af alle indtægter, jf. Statsskatteloven § 4.

Da pensionen blev udbetalt i henhold til sociallovgivningen i Nederlandene, havde Nederlandene beskatningsretten til pensionsudbetalingen efter overenskomstens artikel 18, stk. 3. Danmark skulle derfor medregne pensionen i den danske indkomstopgørelse, men indrømme et fradrag i den danske skatteberegning svarende til den indkomstskat, der var betalt i Nederlandene, jf. overenskomstens artikel 23, stk. 5, litra a og b.

Retten fandt ikke, at de af klageren betalte ”Nominale bijdrage”, ”Vervangende bijdrage AWBZ” og ”Vervangende bijdrage Zvw” udgjorde en nederlandsk skat omfattet af overenskomstens artikel 2, stk. 3. Dette blev begrundet med, at:

• Bidragene ikke fremgik som ”betalt skat” i de kontroloplysninger, SKAT havde modtaget fra de nederlandske myndigheder.
• Ordet ”bijdrage” adskiller sig fra ”inkomstenbelasting” og ”loonbelasting” og bedst kan oversættes med ”bidrag”.
• Bidragene ifølge de indsendte årsopgørelser fra Nederlandene syntes at være øremærket konkrete udgifter til sygdomsbehandling, lægehjælp m.m., og adskilte sig derfor fra en almindelig indkomstskat.
• Klageren ikke på anden vis havde sandsynliggjort, at bidragene udgjorde en nederlandsk skat efter overenskomstens artikel 2, stk. 3.

På denne baggrund kunne bidragene ikke danne grundlag for nedslag i klagerens danske skatteberegninger efter overenskomstens artikel 23, stk. 5, litra a, eller Ligningsloven § 33. Bidragene blev i stedet anset for at være obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. Ligningsloven § 8 M, stk. 2, der kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de relevante indkomstår.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.