Manglende momsfradrag grundet utilstrækkelig dokumentation for underleverandørydelser

Sagen omhandler et selskabs fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører i perioden fra 1. januar 2012 til 30. september 2013. SKAT havde nægtet fradrag for moms på i alt 563.146 kr., da de mente, at fakturaerne fra underleverandørerne ikke opfyldte de formelle krav, og at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at ydelserne reelt var leveret af underleverandørerne.

Selskabet, der primært driver rengøringsvirksomhed, havde i 2012 og 2013 en betydelig omsætning og havde fratrukket udgifter til fremmed arbejde. Selskabet havde benyttet fire specifikke underleverandører: [virksomhed9], [virksomhed10] ApS, [virksomhed12] ApS og [virksomhed11].

Fakturaernes mangler og underleverandørernes forhold

SKAT konstaterede, at fakturaerne fra de fire underleverandører var påført CVR-nr., fakturanummer, navn, dato, betalingsmåde og kundeoplysninger, men de manglede specificering af, hvor og hvordan arbejdet var udført, samt hvorledes fakturabeløbene fremkom. Fakturaerne var typisk månedlige samlefakturaer med generiske beskrivelser som "Serviceydelse for (...) måned" eller "Div. Rengørings opgaver".

SKATs undersøgelse af underleverandørerne viste, at ingen af dem havde svaret på henvendelser, og ingen havde angivet moms af samhandlen med selskabet. SKAT anså det for usandsynligt, at underleverandørerne havde været i stand til at levere de fakturerede ydelser, blandt andet fordi store dele af indsætningerne på deres bankkonti var hævet kontant. Desuden var [virksomhed11] ophørt før fakturadatoerne, og de øvrige underleverandører havde ikke tilstrækkeligt ansatte til at udføre det fakturerede arbejde.

Nedenstående tabel viser de samlede fakturabeløb og momsbeløb fra de fire underleverandører:

Bemærk: Tabellen er baseret på de enkelte fakturalinjer i den oprindelige tekst, hvor summen af momsbeløbene er 570.646 kr., selvom den samlede sum i teksten er angivet som 563.146 kr. Jeg har valgt at summere de enkelte linjer for at give et præcist billede af de fremlagte data.

Selskabets argumenter

Selskabets repræsentant gjorde gældende, at der var tilstrækkelig dokumentation for de afholdte udgifter, og at fakturaerne opfyldte kravene i Momsbekendtgørelsen § 58. Det blev fremhævet, at betalingerne var foretaget elektronisk, og at selskabet var i god tro om underleverandørernes momsangivelse. Repræsentanten henviste til EU-domstolens praksis, herunder C-438/09 Boguslaw Juliusz Dankowski og C-368 Pannon Gep Centrum kft., for at understrege, at formelle mangler ved fakturaer ikke automatisk bør føre til nægtelse af fradragsret, hvis de materielle betingelser for levering er opfyldt. Det blev anført, at SKAT ikke kunne opstille yderligere dokumentationskrav end dem, der fremgår af lovgivningen.

Efter SKATs afgørelse fremlagde selskabet en straffedom af 25. september 2017 mod den "reelle leder" af to af underleverandørerne ([virksomhed15] ApS og [virksomhed10] ApS), som var dømt for momsunddragelse og manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Dette skulle ifølge selskabet bevise realiteten bag underleverandørernes aktiviteter og dermed selskabets ret til fradrag. Selskabet argumenterede for, at den tidligere manglende kontakt til underleverandørerne, som SKAT havde lagt vægt på, nu var afhjulpet, og at dette burde have afgørende betydning for sagens udfald. Selskabet henviste også til en byretsdom (TfS 2016, 589), hvor fradrag blev godkendt trods mangelfulde fakturaer og kontant betaling, da levering var sandsynliggjort.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte selskabet fradrag for købsmoms på 563.146 kr. for perioden 1. januar 2012 til 30. september 2013. Retten fandt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for momsfradrag i henhold til Momsloven § 37 var opfyldt.

Landsskatteretten lagde afgørende vægt på følgende:

• Mangelfulde fakturaer: De fremlagte fakturaer opfyldte ikke de indholdsmæssige krav i dagældende Momsbekendtgørelsen § 61, stk. 1 (nu Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1). Det fremgik ikke, hvor og hvornår arbejdet var udført for selskabet, eller hvem der havde udført det. Fakturaerne var uspecificerede med hensyn til antal personer og timetal, hvilket forhindrede selskabet i at kontrollere overensstemmelsen med samarbejdsaftalerne.
• Manglende underbilag: Der var ikke fremsendt time- eller arbejdssedler eller andet materiale, der lå til grund for fakturaerne fra underleverandørerne. Disse underbilag blev anset for vigtige for at dokumentere de leverede ydelser, jf. Bogføringsloven § 3, stk. 4 og Bogføringsloven § 5.
• Underleverandørernes forhold:
  • De fleste underleverandører var ikke registreret med aktivitet inden for rengøringsbranchen.
  • Ingen af virksomhederne blev anset for at have haft et tilstrækkeligt antal medarbejdere ansat til at udføre det fakturerede arbejde.
  • SKAT havde ikke kunnet bekræfte samhandlen med underleverandørerne, da disse enten var ophørt eller opløst efter konkurs.
  • Én underleverandør var ophørt før fakturadatoerne, men selskabet havde alligevel fratrukket moms fra dennes fakturaer.
  • Selskabet havde en forpligtelse til at sikre sig, at forretningsforbindelserne rent faktisk eksisterede.
• Bevisbyrde og realitet: Selvom repræsentanten fremlagde en straffedom mod en leder af to af underleverandørerne for moms- og skatteunddragelse, fandt Landsskatteretten, at dette ikke beviste realitet bag de fremlagte fakturaer for selskabets vedkommende. Selskabet havde ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at ydelserne var leveret af underleverandørerne. Retten lagde til grund, at arbejdet var udført, men antog, at det var selskabets egne ansatte, der havde udført det. Der blev henvist til SKM2017.210.BR, SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Landsskatteretten stadfæstede dermed SKATs afgørelse.