Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over en beskikket bygningssagkyndigs tilstandsrapport for et enfamiliehus opført i 1970. Klageren har fremsat et samlet krav på minimum 50.000 kr. for fire forhold, som klageren mener, burde have været anført i rapporten.
En syn- og skønsmand blev udpeget til at vurdere de fire klagepunkter:
Den indklagede bygningssagkyndige anerkendte at have overset den revnede tagplade og de ubeskyttede betokanter i gulvafløbene. Dog blev revnen i bryggersgulvet afvist med henvisning til, at den kunne have været dækket af møbler, og lunken i brusenichen blev anset for et kosmetisk problem.
Skønsmanden foretog en besigtigelse og vurderede hvert enkelt punkt:
Tagplade: Revnen blev vurderet til at være en typisk skade efter skorstensfejning, som med overvejende sandsynlighed var til stede ved huseftersynet. Det blev konkluderet, at forholdet skulle have været anført som en K3-bemærkning. Udbedringsomkostningerne blev anslået til 1.800 kr.
Bryggersgulv: Revnen blev vurderet til at have været til stede ved huseftersynet og kunne ikke dækkes af normal møblering. Forholdet burde have været anført som en K1-bemærkning. Udbedringsomkostningerne blev anslået til 4.800 kr.
Lunke i bruseniche: Skønsmanden fandt, at lunken ikke havde byggeteknisk betydning og ikke påvirkede bygningens brug eller værdi nævneværdigt. Det blev konkluderet, at det var korrekt, at forholdet ikke var nævnt i tilstandsrapporten.
Gulvafløb: Skønsmanden undersøgte de tre afløb:
På baggrund af skønsmandens erklæring blev det fastslået, at tilstandsrapporten var mangelfuld på flere punkter.
Den bygningssagkyndige havde begået fejl ved ikke at anmærke følgende forhold:
Tilstandsrapporten blev anset for at være retvisende vedrørende følgende punkter:
De samlede udbedringsomkostninger for de mangelfuldt beskrevne skader blev af skønsmanden anslået til 16.600 kr. inkl. moms.

En ny analyse fra Deloitte og Bauherr kortlægger store udfordringer med indeklima og pladsmangel på landets FGU-institutioner.


Sagen drejer sig om en ejerskifteforsikring tegnet i Dansk Boligforsikring A/S, hvor forsikringstagerne klager over, at selskabet har afvist dækning for revner i gulvene.
Ejendommen er opført i 1976, og klagerne overtog den 23. marts 2012. En tilstandsrapport fra 18. august 2011 anfører:
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Styrelsen for Patientklager udtaler kritik af både udskrivelsessygeplejen og hjemmeplejen i en sag om mangelfuld opfølgning på en 92-årig kvindes tilstand efter et hoftebrud.
Klagerne anmeldte via advokat den 30. marts 2012 en revne i klinkegulvet i køkkenet, der gyngede. Selskabets konsulent besigtigede forholdet den 1. maj 2012.
Selskabet afviste dækning, da der ikke var tale om en skade, og forholdet var korrekt anmærket i tilstandsrapporten.
Klagerne fik udarbejdet et notat af et rådgivende ingeniør- og arkitektfirma den 5. juli 2012, der konstaterede revner i flere gulve med lunker. Notatet konkluderede, at revnerne skyldtes defekte dækelementer, og at køber var ført bag lyset.
Klagerne påstår, at selskabet skal anerkende, at der er tale om en dækningsberettigende skade.
Selskabet anfører, at revnerne er beskrevet i tilstandsrapporten med en K1-anmærkning og er uden konstruktiv betydning. Selskabet mener, at der er tale om ældre sætninger uden tegn på udvikling, og at der ikke er nærliggende risiko for skade.
Klagerne fastholder, at nedbøjningen er dokumentation for et problem og tegn på et varslet brud. De har fremlagt et overslag på reparation af skaderne på 425.000 kr.
Der er udarbejdet en skønserklæring af 26. juni 2013 i forbindelse med en klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. Erklæringen konkluderer, at der er begået konstruktive fejl ved opførelsen af huset, men at dækelementerne ikke er overbelastet ud over det sikkerhedsmæssigt forsvarlige, og at der ikke er risiko for kollaps eller yderligere skadeudvikling.
Klagerne mener, at skønserklæringen ikke er fyldestgørende og påpeger manglende mål på lunke og manglende anførelse af revne i køkkenet samt manglende anførelse af revner og lunker i køkken-alrum.

Klagerne har tegnet en ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Qudos Insurance A/S v/Frida Forsikring Agentur A/S o...
Læs mere
Klagerne har tegnet en udvidet ejerskifteforsikring med ekstra dækning hos Lokal Forsikring G/S. De klager over selskabe...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Anmeldelsesordning for boliger, der lejes ud)