Dom for grov skattesvig og hvidvask i forbindelse med fiktive fakturaer og uretmæssig anvendelse af udbytte

Sagen angik en tiltalt (A), der som direktør og hovedejer af et VVS-firma var anklaget for skattesvig af særlig grov karakter, samt efterfølgende hvidvask af udbyttet. Anklagemyndigheden hævdede, at A i perioden 2018-2020 systematisk havde unddraget selskabs- og momsbeskatning ved brug af fiktive fakturaer for et samlet beløb på cirka 5,2 millioner DKK. Disse fiktive fakturaer blev angiveligt brugt til at trække kontanter ud af selskabet, som blev holdt uden for regnskaberne i en 'sort kasse'.

Anklagemyndighedens påstande

Anklagemyndigheden påstod, at A havde handlet med forsæt til at unddrage skat og moms i strid med Straffeloven § 289. Desuden blev det påstået, at A gjorde sig skyldig i hvidvask, da han benyttede de kontante midler til private investeringer og forbrug, hvilket dækkede over midlernes ulovlige oprindelse, jf. Straffeloven § 290c.

Anklagemyndigheden krævede en ubetonet fængselsstraf af betydelig længde og fuld konfiskation af det unddragne beløb, idet sagens grovhed og det lange tidsrum talte for en skærpelse af straffen.

Forsvarets anbringender

Forsvareren gjorde gældende, at A ikke havde haft til hensigt at begå skattesvig af særlig grov karakter, men at der var tale om uagtsomhed og dårlig bogføring. Det blev anført, at A's personlige forbrug af midlerne burde anses for konsumeret af selve skattesvigen og derfor ikke burde straffes særskilt som hvidvask.

Forsvaret argumenterede for en betinget dom eller en væsentlig kortere fængselsstraf, eventuelt kombineret med samfundstjeneste, under hensyntagen til A's personlige forhold og virksomhedens fortsatte drift.

Landsretten stadfæstede byrettens dom i sin helhed, idet den fandt tiltalte skyldig i både grov skattesvig og særskilt hvidvask af udbyttet. Retten lagde vægt på, at dokumentationen klart beviste den systematiske brug af fiktive fakturaer over en længere periode, hvilket indikerede et bevidst forsæt til skatteunddragelse af den grove karakter som beskrevet i Straffeloven § 289.

Hvidvask som særskilt forhold

Landsretten afviste forsvarets anbringende om konsumption. Retten fastslog, at da A havde benyttet de ulovligt opnåede midler til at indskyde i andre private aktiver og derved søgte at sløre midlernes oprindelse, udgjorde dette et selvstændigt strafbart forhold efter Straffeloven § 290c. Hvidvasken var ikke blot et led i den primære berigelsesforbrydelse.