Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Sagen angik en tiltalt (A), der som direktør og hovedejer af et VVS-firma var anklaget for skattesvig af særlig grov karakter, samt efterfølgende hvidvask af udbyttet. Anklagemyndigheden hævdede, at A i perioden 2018-2020 systematisk havde unddraget selskabs- og momsbeskatning ved brug af fiktive fakturaer for et samlet beløb på cirka 5,2 millioner DKK. Disse fiktive fakturaer blev angiveligt brugt til at trække kontanter ud af selskabet, som blev holdt uden for regnskaberne i en 'sort kasse'.
Anklagemyndigheden påstod, at A havde handlet med forsæt til at unddrage skat og moms i strid med Straffeloven § 289. Desuden blev det påstået, at A gjorde sig skyldig i hvidvask, da han benyttede de kontante midler til private investeringer og forbrug, hvilket dækkede over midlernes ulovlige oprindelse, jf. Straffeloven § 290c.
Anklagemyndigheden krævede en ubetonet fængselsstraf af betydelig længde og fuld konfiskation af det unddragne beløb, idet sagens grovhed og det lange tidsrum talte for en skærpelse af straffen.
Forsvareren gjorde gældende, at A ikke havde haft til hensigt at begå skattesvig af særlig grov karakter, men at der var tale om uagtsomhed og dårlig bogføring. Det blev anført, at A's personlige forbrug af midlerne burde anses for konsumeret af selve skattesvigen og derfor ikke burde straffes særskilt som hvidvask.
Forsvaret argumenterede for en betinget dom eller en væsentlig kortere fængselsstraf, eventuelt kombineret med samfundstjeneste, under hensyntagen til A's personlige forhold og virksomhedens fortsatte drift.
Landsretten stadfæstede byrettens dom i sin helhed, idet den fandt tiltalte skyldig i både grov skattesvig og særskilt hvidvask af udbyttet. Retten lagde vægt på, at dokumentationen klart beviste den systematiske brug af fiktive fakturaer over en længere periode, hvilket indikerede et bevidst forsæt til skatteunddragelse af den grove karakter som beskrevet i Straffeloven § 289.
Landsretten afviste forsvarets anbringende om konsumption. Retten fastslog, at da A havde benyttet de ulovligt opnåede midler til at indskyde i andre private aktiver og derved søgte at sløre midlernes oprindelse, udgjorde dette et selvstændigt strafbart forhold efter Straffeloven § 290c. Hvidvasken var ikke blot et led i den primære berigelsesforbrydelse.
Landsretten udtalte, at den senere anvendelse af midlerne til investeringsformål gik ud over det blotte forbrug og derved havde til formål at integrere de ulovlige midler i den legale økonomi.
Landsretten udmålte straffen under hensyntagen til den samlede kriminelle energi og det betydelige beløb, der var unddraget det offentlige. Straffen blev fastsat til 3 års ubetinget fængsel.
Derudover blev der truffet afgørelse om konfiskation af det fulde udbytte fra de strafbare forhold:
Østre Landsret skal over 100 retsdage vurdere en sag om organiseret fakturasvindel for 297 millioner kroner, hvor 14 personer er tiltalt.


Denne sag, behandlet som en tilståelsessag, vedrører en omfattende sagskompleks kaldet 'Hvepsebo', hvor tiltalte T var en central figur i en kriminel organisation. T var tiltalt for en lang række forhold begået i forening med adskillige andre medgerningsmænd, hvis sager er særskilt afgjort. T’s kriminelle handlinger dækkede perioden fra juni 2014 til februar 2015, samt særskilte forhold fra 2010 vedrørende hans eget selskab.
Organisationens primære virke bestod i menneskehandel og systematisk økonomisk kriminalitet. Tiltalte T var anklaget for menneskehandel vedrørende 105 rumænske statsborgere (Straffeloven § 262 a, stk. 1, nr. 4 og 5). Rekrutteringen skete ved at love ofrene arbejde i Danmark, men formålet var udelukkende at udnytte deres identiteter til bedrageri og skattesvig. Ofrene blev fragtet til Danmark, fik hjælp til oprettelse af CPR-numre og bankkonti ved brug af falske dokumenter (f.eks. ansættelseskontrakter), hvorefter organisationen tilegnede sig deres pas, NemID og kreditkort til eget brug.
To personer er blevet idømt lange fængselsstraffe for hvidvask af næsten 30 milliarder kroner gennem et komplekst netværk af selskaber og Danske Banks estiske filial.
”Kædesvig er gift for vores samfund. Og myndighederne slår hårdt ned på bagmændene,” melder skatteminister Rasmus Stoklund. Nye tal viser, at kædesvig har medført udsendte skatte- og afgiftsopkrævninger for over 4 mia. kr. siden 2020 - og alene 780 mio. kr. i 2024.
Tiltalte var desuden anklaget for bedrageri og databedrageri af særlig grov beskaffenhed (Straffeloven § 279 og Straffeloven § 279 a, jf. § 286, stk. 2) mod private virksomheder, herunder lån, leasingaftaler og oprettelse af abonnementer i ofrenes navne. Det samlede formuetab i disse forhold udgjorde ikke under 8,3 millioner kr. Endelig var T tiltalt for groft skattesvig og momssvig for i alt 6,3 millioner kr. i relation til hans eget selskab, Selskab 1 (Straffeloven § 289).
T, som var uddannet revisor, indtrådte i organisationen i juni 2014 og beskrev sin rolle som ”problemknuser/nøddeknækkeren”. Hans særlige viden om skat, selskabsoprettelse og myndighedsprocedurer blev brugt til at udvikle og forfine bedragerimetoderne.
Tiltalte erkendte sig skyldig i samtlige forhold, men bestred erstatningskravets størrelse og sin erstatningspligt over for SKAT i relation til de unddragne skattebeløb.

Denne sag omhandler tiltaler mod fem personer (Tiltalte 1-5) for omfattende bedrageri af særligt grov beskaffenhed og sk...
Læs mere
Sagen vedrører en landmand, T, der blev tiltalt for overtrædelse af **Gødningsanvendelsesloven § 5** ved at have gødsket...
Læs mere