Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen vedrører en serviceassistent, der blev opsagt kort efter sin genansættelse hos en virksomhed, efter en periode med sygefravær forårsaget af nyreproblemer. Tvisten drejer sig om, hvorvidt klagerens helbredstilstand kan karakteriseres som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Klageren var ansat hos den indklagede virksomhed i to perioder. Ved den seneste ansættelse i maj 2018 fungerede hun som serviceassistent med rengøringsopgaver. Allerede i juni 2018 blev hun sygemeldt af flere omgange grundet nyresmerter og blev efterfølgende indlagt. Lægelige oplysninger i sagen viser, at klageren har en langvarig sygehistorie med nyresten siden 2002 og lider af en skrumpet højre nyre.
Under sygeforløbet i 2018 blev der afholdt to sygesamtaler. Ved den anden samtale i juli 2018 blev klageren opsagt med henvisning til, at virksomheden havde brug for hendes arbejdskraft, og at der ikke var afklaring på sygeforløbets længde.
Klageren nedlagde påstand om godtgørelse for forskelsbehandling svarende til seks måneders løn. De centrale juridiske spørgsmål var:
| Part | Hovedargumenter |
|---|---|
| Klager | Nyrelidelsen er en kronisk tilstand, og arbejdsgiveren var bekendt med sygdommen. Der blev ikke forsøgt tilpasninger som f.eks. en § 56-aftale. |
| Indklagede | Virksomheden kendte ikke til sygdommens kroniske karakter før sygesamtalen. Afskedigelsen skyldtes manglende arbejdskraft og uvis varighed af fraværet. |
Arbejdsgiveren har anført, at de som rengøringsvirksomhed har faste opgaver, der kræver fysisk udholdende personale, og at klagerens manglende oplysning om nyresygdommen ved ansættelsen udgjorde en væsentlig fortielse.
Ligebehandlingsnævnet fandt, at afskedigelsen ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet vurderede, at klageren ikke havde godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet led af et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Selvom klageren har en diagnosticeret nyrelidelse, lagde nævnet vægt på følgende kriterier for handicapbegrebet efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1:
Da klageren ikke blev anset for handicappet, var indklagede ikke forpligtet til at foretage tilpasninger i medfør af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a. Nævnet frifandt derfor indklagede i overensstemmelse med reglerne i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 9.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.
Social- og Boligministeriet
Sagen omhandler en medarbejder, der efter 32 års ansættelse i et forsikringsselskab blev afskediget fra sin stilling i International Afdeling. Medarbejderen havde gennem de sidste ti år lidt af en rygsygdom, som i de seneste fire år før afskedigelsen var blevet væsentligt forværret med stærke smerter til følge. Han havde løbende modtaget behandlinger og anvendt hjælpemidler på arbejdspladsen, herunder en briks til hvile og adgang til et hjemmekontor for at minimere sygefravær.
I 2012 blev medarbejderen overflyttet fra en lederstilling til en stilling som specialiseret sælger, hvilket han selv opfattede som en degradering begrundet i hans helbredsmæssige situation. Selskabet iværksatte i foråret 2013 en ny erhvervsstrategi, der indebar, at salgsarbejdet i International Afdeling skulle flyttes til andre enheder i koncernen, hvorefter afdelingen kun skulle have en koordinerende funktion.
En ny evaluering fra VIVE peger på, at kendskabet til loven fra 2018 er mangelfuldt blandt både borgere og fagfolk.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Kort før selve afskedigelsen i september 2013 orienterede medarbejderen sin leder om, at han skulle gennemgå en rygoperation og forventede et efterfølgende syge- og genoptræningsforløb. På tidspunktet for opsigelsen var han sygemeldt. Spørgsmålet i sagen var, om opsigelsen reelt var begrundet i medarbejderens helbredsmæssige begrænsninger (handicap), eller om den udelukkende skyldtes de organisatoriske ændringer og nedlæggelsen af hans stilling.
| Part | Hovedargumenter |
|---|---|
| Klager | Opsigelsen skete i tæt tidsmæssig sammenhæng med orienteringen om operationen. Virksomheden burde have omplaceret ham grundet hans store erfaring og anciennitet. |
| Indklagede | Opsigelsen var planlagt før kendskab til operationen. Nedlæggelsen af stillingen skyldtes en ny nordisk erhvervsstrategi. Klager var specialiseret sælger, og der var ingen ledige relevante stillinger. |
Medarbejderen fremhævede, at han i årevis havde præsteret på højt niveau trods smerter, og at ledelsen var fuldt bekendt med hans behov for skånehensyn. Selskabet anførte derimod, at de organisatoriske ændringer førte til, at to ud af fire medarbejdere i afdelingen blev opsagt, da deres funktioner som sælgere ophørte med at eksistere.
Sagen drejer sig om en kvindelig speditør, der efter 25 års ansættelse i en større transportvirksomhed blev opsagt i for...
Læs mereDenne sag vedrører en kvindelig økonomimedarbejder, der blev afskediget fra sin stilling efter en længerevarende sygeper...
Læs mere