Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Tønder Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til to solcelleanlæg på en landbrugsejendom beliggende i landzone. Kommunen vurderede, at anlæggene, der var placeret henholdsvis 20 og 40 meter øst for ejendommens bebyggelse, fremstod som fritstående og markante i det åbne landskab, hvilket var i strid med de planmæssige hensyn i Planloven § 35, stk. 1.
Ejendommen er noteret som en landbrugsejendom og ligger i et område, der i kommuneplanen er udlagt til landsbybebyggelse, hvor ny bebyggelse skal respektere den oprindelige landsbystruktur. Solcelleanlæggene har følgende specifikationer:
| Element | Dimensioner/Specifikationer |
|---|---|
| Antal anlæg | 2 stk. solcelleanlæg |
| Areal pr. anlæg | ca. 35 m² |
| Maksimal højde | 3,92 meter over terræn |
| Hældning | 35 grader |
Klageren anførte, at den valgte placering mod øst var nødvendig af tekniske og sikkerhedsmæssige årsager. Blandt hovedargumenterne var:
Planklagenævnet har stadfæstet kommunens afslag og lagt vægt på, at de landskabelige hensyn vejer tungere end interessen i vedvarende energi i dette specifikke tilfælde.
Nævnet konstaterede, at anlæggene har en betydelig størrelse og højde, og at placeringen mellem bygningerne og vejen medfører en markant negativ påvirkning af landskabet. Nævnet vurderede, at afstanden på op til 40 meter medfører en uhensigtsmæssig spredning af bebyggelsen, hvilket strider mod det generelle tilknytningskrav i landzoneadministrationen. I overensstemmelse med Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 har nævnet kompetence til at prøve de planmæssige vurderinger.
Nævnet bemærker, at det er uden betydning, om en anden placering vil være (mere) uhensigtsmæssig i forhold til landskab m.v. eller i forhold elproduktionen eller sikkerhed. Der er således ikke en ret til at opføre et solcelleanlæg på en ejendom i landzone.
Der blev lagt vægt på at undgå præcedens for lignende fritstående anlæg i det åbne land. Desuden fandt nævnet, at anlæggene ikke respekterede landsbystrukturen som krævet i kommuneplanen, da arealet historisk set har været ubebygget. Nævnet afviste klagerens anmodning om besigtigelse, da sagen kunne oplyses tilstrækkeligt gennem skriftligt materiale jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke påklages yderligere administrativt, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales ikke i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietRegeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Plan- og LanddistriktsstyrelsenPlan- og Landdistriktsstyrelsen
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Mariagerfjord Kommunes tilladelse til opsætning af et solcelleanlæg i landzone. Kommunen havde givet tilladelse efter Planlovens § 35 til et anlæg på 66 m2, men naboerne klagede over visuel gene. Kommunen havde som vilkår for tilladelsen krævet etablering af slørende beplantning.
En ny eksempelsamling præsenterer syv solcelleprojekter, der viser, hvordan grøn omstilling og solenergi kan gå hånd i hånd med hensyn til natur, landskab og naboer.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har udarbejdet en ny vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Roskilde Kommunes afgørelse om at give en lovliggørende landzonetill...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Hjørring Kommunes afslag på opstilling af en husstandsvindmølle. Kom...
Læs mere