Klage over bygningssagkyndigs manglende bemærkning om afløb ved kælderdør

Sagen omhandler en klage over en beskikket bygningssagkyndig, der i sin tilstandsrapport ikke havde bemærket et manglende afløb ved en kælderdør. Klageren overtog ejendommen i maj 2017 og oplevede vandindtrængning allerede i juni samme år.

Klagens genstand

Klagen vedrører specifikt, at der hverken var etableret et afløb ude foran eller inden for kælderdøren. Den bygningssagkyndige havde i sin rapport anført, at konstruktionen var i overensstemmelse med "sædvanlig byggeskik" og havde derfor ingen yderligere bemærkninger.

Skønsmandens vurdering

En udpeget skønsmand besigtigede ejendommen og konstaterede, at der manglede et afløb. Skønsmanden bemærkede, at der oprindeligt havde været et gulvafløb, som var blevet fjernet i forbindelse med en udgravning for at opnå fuld kælderhøjde. Det blev fastslået, at det er almindelig praksis at have afløb fra udvendige kældertrapper og lyskasser for at forhindre vandindtrængning og skader.

Skønsmanden konkluderede, at den bygningssagkyndige burde have forudset, at det manglende afløb ville medføre skader på dørpartiet, da indtrængende vand kun kunne fjernes ved fordampning.

Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt, at den bygningssagkyndige havde handlet ansvarspådragende ved ikke at påpege det manglende afløb ved kælderdøren.

Afgørelsens grundlag

Nævnet lagde vægt på skønsmandens erklæring, som fastslog, at den bygningssagkyndige burde have identificeret problemet. Skønsmanden karakteriserede fejlen som en K3-skade og påpegede, at den manglende recipient ville forårsage skader på kælderdørens træværk over tid.

Udbedring og omkostninger

Skønsmanden vurderede, at den mest omkostningseffektive løsning ville være at etablere en pumpesump med en dykpumpe og niveauføler. Udbedringsomkostningerne blev anslået til følgende: