Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Herning Kommune traf den 2. juli 2024 to afgørelser vedrørende etablering og udvidelse af et faldskærmsflyvecenter til [Virksomhed1]. Kommunen afgjorde, at projektet, som omfattede etablering af en swoop-grav, administrationsbygning og udvidede flyvetider, ikke var omfattet af krav om miljøvurdering (VVM) og § 25-tilladelse, jf. Miljøvurderingslovens § 21, jf. § 49, stk. 1. Samtidig meddelte kommunen tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1.
Både en lokal forening (Klager 1) og virksomheden selv (Klager 2) påklagede afgørelserne. Klager 1 anførte, at screeningsgrundlaget var mangelfuldt, og at projektets støjmæssige påvirkning ikke var tilstrækkeligt vurderet. Klager 1 gjorde gældende, at øget aktivitet og udvidede flyvetider kunne forstyrre beskyttede arter som mosehornugle (en art på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1) og flagermus. Klager 2 påklagede alene tillægget til miljøgodkendelsen og anførte, at vilkår nr. 8 var for restriktivt, idet det reelt begrænsede anvendelsen til ét specifikt, støjsvagt fly, hvilket gjorde en rentabel drift urealistisk.
Herning Kommune havde i sin screeningsafgørelse lagt til grund, at projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10, litra d. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville få væsentlige indvirkninger på miljøet, da det ansøgte antal årlige operationer (17.604) var en reduktion i forhold til det hidtil tilladte niveau (25.000 operationer). Kommunen mente derfor, at belastningen for miljøet, herunder for naboer og dyreliv, mindskedes. Kommunen baserede sin vurdering på, at en screeningsafgørelse skal tage udgangspunkt i den eksisterende lovlige anvendelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) valgte i medfør af Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2 kun at behandle de retlige spørgsmål vedrørende miljøvurderingspligten og ikke de øvrige klagepunkter.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Herning Kommunes screeningsafgørelse efter Miljøvurderingslovens § 21 var truffet på et forkert grundlag og derfor led af en væsentlig retlig mangel.
Nævnet understregede, at en screeningsafgørelse ved ændringer eller udvidelser af eksisterende projekter skal tage udgangspunkt i de faktiske aktiviteter. Kommunen havde i sin vurdering lagt vægt på, at projektet reducerede antallet af årlige operationer fra det niveau på 25.000 til 17.604. Nævnet bemærkede imidlertid, at de faktiske årlige operationer i perioden 2018-2023 maksimalt havde været 12.617. Dette betød, at projektet – i forhold til de reelle aktiviteter – potentielt kunne medføre en betydelig stigning i aktiviteten.
Nævnet fastslog, at da kommunens argumentation for, at projektet ikke var miljøvurderingspligtigt efter Miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 2, hvilede på en sammenligning med et teoretisk tilladt, men ikke udnyttet aktivitetsniveau, var screeningsafgørelsen ugyldig.
Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at Herning Kommunes screeningsafgørelse er truffet på et forkert grundlag. Afgørelsen lider derfor af en væsentlig retlig mangel.
Da screeningsafgørelsen var ugyldig, forelå der ikke den nødvendige stillingtagen til projektet efter miljøvurderingsreglerne, før tillægget til miljøgodkendelsen efter Miljøbeskyttelseslovens § 33 blev meddelt. Dermed led tillægget til miljøgodkendelsen også af en væsentlig mangel.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Herning Kommunes afgørelse om, at projektet ikke var miljøvurderingspligtigt, samt afgørelsen om tillæg til miljøgodkendelse. Sagerne blev hjemvist til fornyet behandling, hvor kommunen skal forholde sig til det faktiske antal operationer i vurderingen af projektets potentielle væsentlige indvirkninger på miljøet.

En rapport kortlgger etableringen af helikopterlandingspladser ved akutsygehuse og introducerer skaldte rendez-vous pladser i terrnet.


Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens afgørelse af 6. juli 2017. Afgørelsen fastslog, at en udvidelse af en plads til neddeling, sortering og kompostering af haveaffald i Næstved Kommune ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Virksomheden, V1, driver et forbrændingsanlæg, et kraftvarmeværk, en genbrugsterminal og en komposteringsplads. Den eksisterende komposteringsplads har tidligere fået tilladelse til kompostering af haveaffald som biaktivitet og senere til neddeling, sortering og frakørsel af haveaffald. Pladsen har udvidede åbningstider for både borgere og lastbiler, og neddeling af materialer foregår periodisk med maskiner som neddeler og gummihjulslæsser.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
Projektet omfatter en udvidelse af arealet med 8.600 m², der skal belægges med asfalt. På det nye areal vil der udelukkende foregå neddeling og sortering af haveaffald, ikke kompostering. Den årlige mængde modtaget haveaffald øges fra 15.000 tons til 25.000 tons. Det neddelte og sorterede haveaffald opdeles i biobrændsel til energiudnyttelse og restaffald til jordforbedring. Desuden flyttes området for private borgeres aflevering af haveaffald til den nye plads, og åbningstiderne udvides betydeligt i sommerhalvåret. Miljøstyrelsen vurderede, at den væsentligste miljøpåvirkning ville være støj fra transport og neddeling, men forventede, at virksomheden ville kunne overholde gældende støjgrænser. Miljøstyrelsen lagde til grund, at projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 13, litra a, og konkluderede efter en screening, at projektet ikke ville påvirke miljøet væsentligt.
Danmarks Naturfredningsforening anførte, at Miljøstyrelsens screeningsskema ikke udgjorde en tilstrækkelig miljøvurdering eller screening, og at der burde have været foretaget en vurdering af det samlede anlæg frem for kun udvidelsen. Klager påpegede, at projektet ændrede virksomhedens aktivitet fra kompostproduktion til biobrændselsproduktion, hvilket ifølge klager stred mod principperne i Industriemissionsdirektivet og Affaldsrammedirektivet om genanvendelse og recirkulation. Endvidere fremhævede klager, at der fandtes bedre alternativer, såsom kompostproducerende biogasanlæg.
Miljøstyrelsen bemærkede, at der ikke er formkrav til en screening, og at screeningsskemaet blev anvendt som et arbejdsredskab i overensstemmelse med miljøvurderingslovens bilag 6. Styrelsen afviste, at loven krævede en samlet vurdering af alle virksomhedens aktiviteter i forbindelse med screening af en biaktivitet, men oplyste, at kumulative effekter, herunder støj, var vurderet. Miljøstyrelsen fastholdt, at spørgsmålet om, hvorvidt haveaffald efterfølgende føres til forbrænding eller genanvendelse, ikke kunne påvirke screeningens udfald.

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens afgørelse fra 24. juli 2018. Afgørelse...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Herning Kommunes afgørelse om, at en miljøgodkendelse af et dambrug ikke var omfattet af k...
Læs mereStadfæstelse af dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3 til naturgenopretningsprojekt i Lille Vildmose