Landsskatteretten ophæver afgørelse om nægtelse af godtgørelse af elafgift grundet overskridelse af 3-års fristen for varsling

Sagen vedrører et selskabs anmodning om godtgørelse af elafgift for perioden 1. juli 2007 til 31. december 2009, i alt 1.657.819 kr. SKAT nægtede efterfølgende godtgørelse, idet selskabets aktiviteter med udgivelse af kortbøger, telefonbøger og online informationstjenester hovedsageligt blev anset for at udgøre ”bureauvirksomhed”, som er undtaget fra godtgørelse i henhold til bilag 1 til Elafgiftslovens § 11, stk. 2. Selskabet, der var registreret under branchekode 581200 (udgivelse af telefonbøger og adresselister), argumenterede substantielt for, at aktiviteterne bestod i levering af varer (bøger og kort) og salg af annonceplads, hvilket ikke skulle klassificeres som liberalt erhverv.

Sagsforløbet og den procedurelle tvist

Selskabet indsendte anmodning om godtgørelse (efterangivelse) den 24. september 2010. Selvom SKATs interne notater viste, at beløbet skulle tilbageholdes til kontrol, blev de 1.657.819 kr. udbetalt til selskabet den 2. november 2010 grundet en intern fejl.

Efter udbetalingen rettede SKAT henvendelse til selskabets repræsentant og udtrykte tvivl om berettigelsen. Først den 3. april 2013 sendte SKAT dog et forslag til afgørelse (varsel) om, at selskabet ikke var berettiget til godtgørelse, og den endelige afgørelse blev truffet den 28. juni 2013.

Selskabet gjorde subsidiært gældende, at SKATs udbetaling af godtgørelsen udgjorde en begunstigende forvaltningsakt, der skabte en berettiget forventning om, at godtgørelsen var godkendt, og at en efterfølgende ændring af vurderingen kun kunne ske med fremadrettet virkning.

SKAT fastholdt, at udbetalingen var sket ved en fejl og ikke udgjorde en egentlig forvaltningsretlig afgørelse. SKAT argumenterede for, at klagers anmodning var en genoptagelsesanmodning efter Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, og at der ikke er fastsat en frist for SKATs behandling af sådanne anmodninger.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og imødekom selskabets påstand om godtgørelse.

Landsskatteretten lagde vægt på det procedurelle aspekt af sagen og fastslog, at SKATs udbetaling af det fulde godtgørelsesbeløb den 2. november 2010 som udgangspunkt måtte anses for at betyde, at SKAT havde imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse af de omhandlede afgiftsperioder og fastsat godtgørelsen i overensstemmelse med det angivne.

Landsskatteretten henviste til Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 2. pkt., hvorefter SKAT ikke kan afsende varsel om ændring af godtgørelse af afgift senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende.