Udlån af obligationer anses skattemæssigt som lån og realiseres ved udtrækningstidspunktet

Stillede spørgsmål

Spørger ønskede at få bekræftet følgende hovedpunkter:

1. Om udlånet skattemæssigt kunne anses for et lån og ikke en realisation (salg).
2. Om indtjeningen skulle udloddes som kapitalindkomst, jf. Ligningsloven § 16C.
3. Om kun den udtrykkede del af obligationerne skulle anses for realiseret.
4. Hvornår de udtrukne obligationer skulle anses for realiseret (udtrækningstidspunktet vs. udlånstidspunktet).

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling for spørgsmål 1, 2, 3 og 6, men ændrede besvarelsen af spørgsmål 4 fra 'nej' til 'ja'. Som følge heraf bortfaldt spørgsmål 5. Samlet set traf Skatterådet følgende afgørelse:

Skatterådet begrundede ændringen af spørgsmål 4 således:

Det er Skatterådets opfattelse, at realisationstidspunktet for obligationer, der udtrækkes, er det tidspunkt, hvor udtrækningsprovenuet udbetales, uden hensyn til, at obligationen er udlånt.

Skatterådet lagde vægt på, at der er en væsentlig forskel mellem aktier og obligationer i relation til udtrækning, idet udtrækning er en naturlig del af en obligations levetid. Princippet fra praksis om aktielån (TfS1999.408.LR), som SKAT havde baseret sin oprindelige indstilling på, kunne derfor ikke overføres til udlån af obligationer.

Konklusioner for de øvrige spørgsmål

• Spørgsmål 1 (Kvalifikation): Skatterådet bekræftede, at udlånet skattemæssigt behandles som et lån og ikke en realisation, i overensstemmelse med tidligere praksis for værdipapirlån (SKM2008.316.SR).
• Spørgsmål 2 (Indkomsttype): Vederlaget for udlånet og den syntetiske rente indgår i minimumsudlodningen, jf. Ligningsloven § 16C, stk. 3, nr. 1, og beskattes som kapitalindkomst hos investorerne, jf. Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 4.
• Spørgsmål 3 (Delvis realisation): Skatterådet bekræftede, at kun den del af obligationerne, der udtrækkes, anses for realiseret, analogt med principperne for aktielån.
• Spørgsmål 6 (Misligholdelse): Ved misligholdelse, hvor erstatning udbetales uden dækningskøb, anses obligationerne for realiseret. Tidspunktet for realisationen afhænger af, hvornår det konstateres, at de ikke kan tilbageleveres, og forholdet anses for ophørt på udlånstidspunktet, medmindre erstatningssummen anvendes til dækningskøb (hvorefter de nye obligationer træder i stedet for de oprindelige).

SKAT havde anset aktieudlånene for at være et salg af aktier, da de ikke opfyldte Ligningsrådets retningslinjer om en maksimal løbetid på 6 måneder, jf. TfS1999.408 og SKM2002.402.LSR. SKAT mente, at selskabet havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive gevinsten, hvilket begrundede en ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Derudover var der uenighed om, hvorvidt SKAT havde overholdt 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 for udsendelse af forslag til afgørelse.