Maskeret udbytte og renteindtægter ved lån mellem hovedanpartshaver og selskab

Sagen omhandler beskatning af en hovedanpartshaver i relation til lån ydet til dennes selskab, hvor lånene var ydet til en lav kurs (37,5-40) og skulle indfries til kurs 100. Dette medførte en kursgevinst for klageren. Selskabet, [virksomhed1] ApS, var stiftet af klageren i 2004 med det formål at drive investeringsvirksomhed, primært i skibsanparter. Lånene var ydet som ansvarlig lånekapital og forrentet med 2-3% p.a. Selskabets revisor havde taget forbehold i årsrapporterne for 2006/2007, 2007/2008 og 2008/2009 vedrørende værdiansættelsen af gældsbrevene på grund af usædvanlige vilkår.

SKAT havde anset klagerens kursgevinster for maskeret udbytte, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1, og forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2007-2011 med i alt 4.168.131 kr. SKAT havde desuden fastholdt beskatning af renteindtægter på 119.761 kr. i 2010 og 112.355 kr. i 2011, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra e. SKATs begrundelse var, at lånevilkårene ikke opfyldte betingelserne i Ligningsloven § 2, stk. 1, da uafhængige parter ikke ville indgå tilsvarende aftaler. Selskabet havde realiseret store kurstab ved afdrag på lånene, hvilket havde bidraget til en negativ egenkapital.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at klageren ikke skulle udbyttebeskattes af kursgevinsterne, og at renteindtægterne skulle nedsættes. Repræsentanten argumenterede for, at en eventuel beskatning af maskeret udlodning skulle have fundet sted i indkomstårene 2004 og 2005, da lånene blev aftalt og fordringerne retserhvervet. Disse år var forældede, jf. Skatteforvaltningslovens § 26 og Skatteforvaltningslovens § 27. Det blev anført, at låneaftalerne var indgået på markedsmæssige vilkår, idet den lave udbetalingskurs og den pålydende rente udgjorde et samlet vederlag, der afspejlede risikoen ved investeringerne i skibsanparter, jf. SKM2010.864.SR. Endvidere blev det fremført, at SKAT havde tilsidesat sin vejledningspligt ved ikke at oplyse om muligheden for betalingskorrektion, jf. Ligningsloven § 2, stk. 5. SKAT fastholdt sin afgørelse og henviste til SKM2007.471.LSR, hvor Landsskatteretten havde anset udlodning for at skulle beskattes på realiseringstidspunktet.

Landsskatterettens afgørelse

Udlodning

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til skønsmæssigt at regulere vilkårene for lånene, da disse ikke svarede til de vilkår, som uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende lån, jf. Ligningsloven § 2. Retten henviste til, at Kursgevinstloven § 1 omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, og at udbytte af aktier medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1. Højesteret har i TfS 1999, 346 HR fastslået, at bestemmelserne om udbyttebeskatning i Ligningsloven § 16 A finder anvendelse, hvis en udbetaling til en aktionær fra et selskab i retlig henseende må anses som udbytte af aktier.

Det blev fastslået, at forskellen mellem den værdi, som lånet skulle indfries til (kurs 100), og den aftalte kursværdi ved udstedelsen (kurs 37,5-40), udgjorde den maskerede udlodning, jf. SKM2007.471.LSR. Retten lagde vægt på, at lånene var ydet som ansvarlig lånekapital, forrentet med 2-3% p.a., og uden sikkerhedsstillelse. Der var taget forbehold i selskabets årsrapporter vedrørende værdiansættelsen af gældsbrevene på grund af usædvanlige vilkår. Det blev ikke anset for dokumenteret, at selskabet kunne have opnået et tilsvarende lån på samme vilkår.

Vedrørende tidspunktet for beskatning fandt Landsskatteretten, at udlodningen først kunne anses for besluttet/realiseret ved betaling af afdrag. Klageren skulle derfor beskattes i de indkomstår, hvor selskabet havde afdraget på lånene, og selskabets kurstab var konstateret, jf. TfS 1999, 346 HR og SKM2007.471.LSR. Udlodningsbeskatningen var foretaget ud fra de konstaterede kurstab hos selskabet ved afdrag på lånene.

Det blev bemærket, at SKAT i sin afgørelse havde henvist til muligheden for betalingskorrektion, jf. Ligningsloven § 2, stk. 5.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Renteindtægter

Landsskatteretten fastslog, at renteindtægter er skattepligtige, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra e. SKAT havde beskattet klageren af renteindtægter svarende til de i selskabet selvangivne og fratrukne renteudgifter. Der forelå ikke et grundlag for at nedsætte det beskattede beløb.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse i sin helhed.