Skattepligt af lønindkomst optjent på norsk fiskefartøj

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og Statsskatteloven § 4. Sagen drejede sig om beskatningsretten til klagerens lønindkomst fra arbejde ombord på det norskregistrerede skib "[x1]".

Landsskatteretten lagde til grund, at:

• Skibet "[x1]" er registreret som et fiskefartøj og fanger krill, og er derfor omfattet af Nordisk Dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 15, stk. 4. Det var uden betydning, at der også skete forarbejdning af krillen ombord, eller hvilken specifik funktion de enkelte besætningsmedlemmer havde.
• Bestemmelsen i Nordisk Dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 15, stk. 4 gælder "uanset de foranstående bestemmelser", hvilket betyder, at det er uden betydning, hvor skibet har sejlet (herunder i internationalt farvand).
• Danmark har beskatningsretten til klagerens vederlag for arbejdet ombord på "[x1]", hvilket også var i overensstemmelse med arbejdsgiverens indberetninger og de norske skattemyndigheders opfattelse.
• Den trygdeafgift, klageren havde betalt i Norge, er et socialt bidrag og ikke en indkomstskat. Den er derfor ikke omfattet af Nordisk Dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 2. Klageren var dog berettiget til fradrag for den betalte trygdeafgift i henhold til Ligningsloven § 8 M.
• Da Danmark havde beskatningsretten, var klageren ikke berettiget til lempelse for dobbeltbeskatning efter Nordisk Dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 25.

På baggrund heraf stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Klageren påstod, at han var berettiget til lempelse efter exemptionsmetoden. Han argumenterede principalt for, at arbejdet var omfattet af international trafik i henhold til Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 15, stk. 3, jf. artikel 3, stk. 1, litra h, da skibet udførte transport til offshore-installationer. Han henviste til OECD's kommentarer og Juridisk Vejledning, som støttede denne fortolkning. Klageren gjorde gældende, at Norge havde beskatningsret, selvom de ikke opkrævede skat på grund af interne norske lempelsesregler. Subsidiært argumenterede klageren for, at skibet udgjorde et fast driftssted i Angola, hvilket også ville give Norge beskatningsret, som bekræftet af de norske skattemyndigheder over for rederiet. Klageren påpegede desuden, at hans svenske og polske kolleger, der arbejdede under samme vilkår, fik exemptionslempelse i deres hjemlande, og at SKATs afgørelse var diskriminerende. Han henviste også til Forordning 1408/71 om social sikring, der fastslår, at en arbejdstager kun er underlagt lovgivningen i én medlemsstat, og at et skib under en medlemsstats flag er underlagt denne stats lovgivning.

Landsskatteretten fandt, at skibet udførte transport, og at klagerens indkomst derfor var omfattet af Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 15, stk. 3, hvilket gav Norge beskatningsret. Dog, da Norge ikke havde intern hjemmel til at beskatte indkomsten, fik Danmark subsidiær beskatningsret i henhold til artikel 26, stk. 2. Retten fastslog, at selvom klageren var socialt sikret i Norge, var han ikke berettiget til exemptionslempelse, da Norge ikke beskattede indkomsten. De øvrige argumenter, herunder diskrimination, kunne ikke ændre afgørelsen.