Lempelse af sømandsindkomst efter ligningslovens § 33 A – fuld lempelse
Dato
23. april 2012
Hoved Emner
Udenlandsk indkomst
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Sømandsskat, Lempelsesregel, Dobbeltbeskatningsoverenskomst, Udenlandsk indkomst, Arbejdsgivers hjemsted, Flagstat
Lovreferencer
Sagen omhandlede klagerens ret til lempelse efter Ligningsloven § 33 A af lønindkomst erhvervet som sømand i indkomstårene 2007 og 2008. Klageren var fuldt skattepligtig til Danmark og arbejdede som maskinmester på udenlandske skibe, herunder et cruiseskib med hjemhavn på Bermuda og en yacht med hjemsted på Cayman Islands.
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet havde anset klageren for berettiget til fuld lempelse for en del af 2007 (april, maj, juni), hvor der primært blev sejlet i og til Sydamerika (ikke-DBO-lande), og til halv lempelse for den resterende del af 2007 samt hele 2008. Nævnet begrundede den halve lempelse med, at sejladsen primært foregik i farvand tilhørende lande, som Danmark havde dobbeltbeskatningsoverenskomster med (f.eks. Frankrig og Italien), og at klageren ikke havde opholdt sig mere end 183 dage i disse lande, hvorfor beskatningsretten tilfaldt Danmark i henhold til overenskomsterne. Nævnet lagde vægt på, hvor der de facto var sejlet, og ikke skibets flagstat eller arbejdsgiverens hjemsted.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant påstod, at klageren var berettiget til fuld lempelse efter Ligningsloven § 33 A, stk. 1 for hele sin lønindkomst i både 2007 og 2008. Argumentationen var baseret på, at Ligningsloven § 33 A, stk. 3 (halv lempelse) kun finder anvendelse, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst har tillagt Danmark beskatningsretten til indkomsten. Klageren gjorde gældende, at:
- Dobbeltbeskatningskonflikten opstod mellem Danmark og arbejdsgiverens hjemstat (Bermuda og Cayman Islands), da det var arbejdsgiveren, der udbetalte lønnen.
- Danmark ikke havde dobbeltbeskatningsoverenskomster med hverken Bermuda eller Cayman Islands i de omhandlede indkomstår.
- Derfor opstod der ingen dobbeltbeskatningssituation, hvor en DBO tillagde Danmark beskatningsretten, hvilket var en forudsætning for anvendelse af Ligningsloven § 33 A, stk. 3.
- Det blev henvist til SKM 2011.747.LSR, hvor Landsskatteretten foretog vurderingen af lempelse i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det land, hvor arbejdsgiveren havde hjemsted, og ikke de lande, der blev sejlet til.
- Subsidiært blev det anført, at lempelsen skulle afgøres efter skibets flagstat, idet der blev henvist til Rådets forordning 883/2004, artikel 11, stk. 4, som fastslår, at arbejde ombord på et skib, der fører en medlemsstats flag, anses for arbejde udført i denne medlemsstat. Da der ikke var DBO'er med flagstaterne, skulle der gives fuld lempelse.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten gav klageren medhold i, at han var berettiget til fuld lempelse af sin lønindkomst efter Ligningsloven § 33 A, stk. 1 for indkomstårene 2007 og 2008.
Retten bemærkede og begrundede afgørelsen som følger:
- Det var ubestridt, at klageren opfyldte betingelserne for lempelse efter Ligningsloven § 33 A.
- Klageren var berettiget til hel lempelse for indkomst optjent i internationalt farvand og i farvand tilhørende stater, som Danmark ikke havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
- For så vidt angår sejlads i farvand, der tilhørte stater, som Danmark havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst med (f.eks. Frankrig og Italien), fandt Landsskatteretten, at disse overenskomster ikke omfattede søfolk, hvis deres arbejdsgiver ikke var hjemmehørende i en af de kontraherende stater. Dette fremgår typisk af overenskomsternes artikel 15, stk. 3.
- Da Danmark i de omhandlede år ikke havde dobbeltbeskatningsoverenskomster med de stater, hvor klagerens arbejdsgivere havde ledelsens sæde (Bermuda og Cayman Islands), blev klagerens vederlag ikke omfattet af de eksisterende overenskomster med sejladslandene.
- Den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig indeholdt ikke en specifik bestemmelse om søfolk. Efter overenskomstens artikel 14, stk. 1, havde Frankrig beskatningsretten til den del af klagerens vederlag, der vedrørte arbejde udført på fransk territorium.
- Da Danmark således ikke i noget tilfælde var tillagt beskatningsretten til klagerens løn efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, fandt Landsskatteretten, at klageren var berettiget til lempelse efter Ligningsloven § 33 A, stk. 1.
Lignende afgørelser