Ny bekendtgørelse: Skovejere kan få udbetalt resttilskud til biodiversitet som et engangsbeløb

• Indfører en frivillig ordning, hvor modtagere af 20-årige tilskud til urørt skov og biodiversitet kan få udbetalt det resterende beløb på én gang i 2025.
• Ordningen er etableret for at sikre tilskudsmodtagere, inden de underliggende regler for tilskud ændres fra 1. januar 2026.
• Omfatter cirka 100 tilskudsmodtagere med tilsagn givet i perioden 2006-2022, som har varige tinglyste bindinger på deres arealer.
• Udbetalingen sker automatisk, medmindre tilskudsmodtager aktivt fravælger ordningen inden bekendtgørelsens ikrafttrædelse.
• Selvom tilskuddet udbetales fuldt ud, skal tilskudsmodtager fortsat overholde alle forpligtelser og indsende en årlig indberetning fra 2026 til 2029.
• Manglende eller for sen årlig indberetning medfører krav om tilbagebetaling af en femtedel af det udbetalte restbeløb.

Økonomiske og Administrative Konsekvenser

Bekendtgørelsen forventes at berøre cirka 100 virksomheder (tilskudsmodtagere). Den vurderes at være en administrativ forsimpling, da den erstatter årlige udbetalinger med en enkeltstående udbetaling. Der forventes ikke væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Ordningen er baseret på frivillig deltagelse fra lodsejere og forventes at træde i kraft den 1. juli 2025, med en budgetramme på 737 mio. kr. for det første år.

Tilskudssatser og Betingelser

Der indføres faste tilskudssatser som en engangskompensation. Satserne er fastsat for at dække omkostninger til etablering, vedligeholdelse og værditab.

For at opnå tilskud skal en række kriterier være opfyldt:

• Projektarealet skal være mindst 1,00 hektar.
• Arealet skal have været anvendt til landbrugsdrift i kalenderåret før ansøgning.
• Projektet må ikke være påbegyndt før tilsagn er givet.
• Der må som udgangspunkt ikke anvendes pesticider eller gødning.
• Arealet må ikke være beliggende på kulstofrige lavbundsjorder eller potentielle vådområder.

Ansøgning og Prioritering

Ansøgninger kan indgives løbende via et digitalt ansøgningsmodul. Projekterne prioriteres efter to modeller:

1. Løbende Tilsagn: Projekter i områder med særligt højt kvælstofindsatsbehov (defineret i bekendtgørelsens bilag 1) får tilsagn efter 'først-til-mølle'-princippet.
2. Pointbaseret Prioritering: Øvrige projekter prioriteres i opsamlingsrunder baseret på et pointsystem, der belønner effekter for kvælstof, drikkevand, natur og projektstørrelse. Et projekt kan maksimalt opnå 78 point.

Miljømæssige Konsekvenser

En strategisk miljøvurdering konkluderer, at skovrejsningsordningen vil have en række væsentlige positive indvirkninger på miljøet. Det forventes, at ordningen årligt vil føre til etablering af 9.000-10.000 hektar ny skov, hvilket vil binde mellem 108.000-120.000 tons CO2-ækvivalenter årligt. De positive effekter omfatter forbedret biodiversitet, renere drikkevand, bedre vandmiljø og øgede rekreative muligheder for befolkningen. Potentielle negative påvirkninger, f.eks. på kulturarv, vurderes at være begrænsede og håndteres gennem krav om udtalelser fra museer og kommunal planlægning.