Privat arbejdsgivers forbud mod religiøse symboler: Betingelser for neutralitetspolitik og forholdet til national religionsfrihed

De forenede sager omhandler fortolkningen af direktiv 2000/78/EF om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv i forbindelse med private tyske arbejdsgiveres interne regler, der forbyder ansatte at bære synlige politiske, ideologiske eller religiøse symboler på arbejdspladsen.

Sagerne involverer to muslimske kvinder, IX (ansat i en daginstitution, WABE eV) og MJ (ansat i en detailbutik, MH Müller Handels GmbH), som begge blev pålagt at fjerne deres islamiske hovedtørklæder. WABE indførte et generelt forbud mod alle synlige symboler i kontakten med forældre og børn for at sikre børnenes frie udvikling, mens MH Müller Handels forbød iøjnefaldende og fladedækkende symboler for at opretholde intern neutralitet og undgå konflikter.

Hovedspørgsmål for Domstolen

De forelæggende tyske retter ønskede primært afklaret:

• Om de interne forbud udgjorde direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af religion.
• Om en arbejdsgivers ønske om at forfølge en neutralitetspolitik over for kunder kunne udgøre et legitimt mål, der retfærdiggør indirekte forskelsbehandling.
• I hvilket omfang nationale forfatningsmæssige bestemmelser, der stiller strengere krav til begrænsning af religionsfriheden (f.eks. krav om en konkret risiko for tab), kan tages i betragtning som gunstigere bestemmelser under EU-retten.

Domstolen fastslog, at en politik om neutralitet i den private sektor, som forbyder alle ansatte at bære synlige politiske, ideologiske eller religiøse symboler, i princippet ikke udgør direkte forskelsbehandling, forudsat at reglen anvendes generelt og uden forskel på alle ansatte.

Indirekte forskelsbehandling og objektiv begrundelse

Hvis en sådan tilsyneladende neutral regel faktisk stiller personer med en bestemt religion (f.eks. muslimske kvinder, der bærer hovedtørklæde) særligt ufordelagtigt, udgør det indirekte forskelsbehandling. Denne forskelsbehandling kan kun retfærdiggøres, hvis den er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne er hensigtsmæssige og nødvendige.

"en ulige behandling, der indirekte er baseret på religion eller tro, ... kan være begrundet i arbejdsgiverens ønske om at forfølge en politik, hvor der lægges vægt på politisk, ideologisk og religiøs neutralitet i forhold til kunderne eller brugerne, for så vidt som... denne politik opfylder et reelt behov hos arbejdsgiveren, hvilket det påhviler denne at godtgøre."

• Reelt behov: Arbejdsgiveren skal godtgøre et reelt behov, f.eks. ved at påvise, at manglende neutralitet ville skade virksomhedens frihed til at drive egen virksomhed (Chartrets artikel 16) eller undergrave kundernes/brugernes (f.eks. forældres) berettigede forventninger.